Vigtigt for Danmark: E-fuels skal med i EU-direktiv

Et vindmølleland som Danmark bør kæmper for e-fuels.

En overgang så det ud til, at produktion og brug af elektrofuels ikke kom til at tælle med i opgørelsen over, hvor meget vi reducerer udslippet af CO2. Dette på trods af, at e-fuels kan erstatte fossile brændstoffer som benzin og diesel og dermed bidrage til at nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren – en de de store udfordringer i den grønne omstilling.

Læs også: Ny direktør for Hydrogen Valley

Vi taler om det nye direktiv - Renewable Energy Directive (RED II) – som EU skal forhandle på plads i første kvartal 2018. Et direktiv, som anviser veje til, hvordan vi reducerer udslippet af CO2 frem til 2030. Og som bestemmer, hvilke tiltag, der kan tælles med, når regnestykket gøres op. 

Men er det vigtig at få e-fuels med her?

Ja, for hvis elektrofuels ikke tæller med, er der ingen, der vil betale en merpris i forhold til sorte brændser, eller investere i at få dem fremstillet. Og så går vi glip af de muligheder, disse brændstoffer kan bidrage med i den grønne omstilling.

Men hvorfor tale om brændsler -  er det ikke el, der skal styre den grønne omstilling i transportsektoren? Der er næppe tvivl om, at elbiler bliver en vigtig del af fremtidens trafikbillede. Men el kan ikke dække behovet inden for langdistance-transport, tung trafik, skibsfart og fly. Her er vi nødt til at tænke i andre baner. Brint og e-fuels kan være alternativer.

Læs også: Energi-teknologier skal tale sammen i nødstrømsanlæg

Grøn metanol udnytter CO2 fra biogas og overskudsstrøm fra vindmøller

E-fuels omfatter blandt andet metanol, som kan fremstilles ved at lade brint reagere med CO2. CO2’en kan man hente fra fx biogasanlæg, inden biogassen tilføres naturgasnettet som metan. Brinten kan man hente fra elektrolyse af vand ved hjælp af strøm fra vindmøller, når der produceres mere strøm, end der er behov for i elnettet. Baseres metanol på disse to kilder, kan man betragte den som grøn.

Metanol udnytter således både CO2, som ellers ville blive lukket ud, og strøm, som er tilovers. Metanolen kan tilsættes brændstoffer til biler og delvist erstatte diesel og benzin. I dag tilsættes etanol for at nedbringe benzin/diesel-forbruget. Men metanol er fuldt ud konkurrencedygtigt med etanol, når det gælder energieffektivitet og CO2-fortrængning. Desuden er metanol ikke baseret på fødevarer og konkurrerer ikke med fødevarer om landbrugsarealet. Og ikke mindst kan metanol-produktion hjælpe os med at balancere el-nettet ved at gøre det rentabelt at føre strømmen over i et elektrolyseanlæg, når der er for meget strøm, i stedet for at eksportere den til udlandet.

Et vindmølleland som Danmark bør kæmper for e-fuels

Læs også: Elektrolyse-enhed løftes på plads

I lang tid så det ud til, at EU-direktivet kun ville anerkende bio-baserede brændstoffer i det store CO2-regnskab. Altså brændstoffer i form af biogas eller etanol. Mens brændstoffer, der har et el-element, som er kendetegnede for elektrofuels, ikke talte med. Men i sidste øjeblik er der åbnet op for at medtage e-fuels i det store regnestykke.

Det er vigtigt for et land som Danmark at få e-fuels som metanol med i det kommende EU-direktiv som noget, der tæller i CO2-regnskabet.  

Netop fordi Danmark har en stor mængde af den fluktuerende vindmøllestrøm i nettet, har vi brug for tiltag, der kan balancere nettet, og her har produktion af brint, som kan indgå i produktion af metanol, et potentiale. Forudsat at der er et marked for det. Og det vil kun kunne skabes, hvis metanol anerkendes som nedbringer af CO2 og omfattes af RED II.

Om Hydrogen Valley

Hydrogen Valley er en del af House of Energy.

Hydrogen Valley har fokus på grønne gasser som biogas og brint.

Centret er placeret i CEMTEC erhvervsparken i Hobro og finansieres af Region Nordjylland og Mariagerfjord Kommun

Mere om: Hydrogen Valley


Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Niels Bjarne Rasmussen
Elektrofuels eller E-fuels er et kæmpe illusionsnummer affødt af brinthysteriet. Det vil aldrig kunne betale sig at køre med elektrolyse begrænset til overskudsstrøm, som vil være begrænset til måske 10% af tiden. For at udnytte investeringerne skal produktionen af brint og E-fuels foregå i tæt på 100% af tiden. Derfor er CO2-footprintet for E-fuels kun afhængigt af det gennemsnitlige footprint for den ved elektrolysen anvendte elektricitet, dvs. middel over året. I 2016 var CO2-footprintet for elektricitet 260 kg CO2/MWh el. Med en effektivitet på 65% for brintproduktion og ca. 55% for elektrolysemetan vil E-fuels som metan få et CO2-footprint på over 470 kg CO2/MWh. Det er langt over det dobbelte af fossil naturgas, som er på ca. 200 kg CO2/MWh. Det gennemsnitlige CO2-footprint for elektricitet skal ned på nul i Nordeuropa; så kan vi tale om det.

Lars Udby
Tak for din kommentar. Jeg er enig i dine beregninger med hensyn til, hvordan set ser ud her og nu. Min pointe er, at vi skal ruste os til fremtiden og være klar til at kunne håndtere de udfordringer og udnytte de potentialer, som bliver aktuelle der. Vi får i stigende grad brug for balanceringsteknologier – det er der rimelig bred enighed om - og vi får brug for at afklare, hvilke muligheder vi har. Det samme gør sig gældende for den tunge transport, hvor batteridrift ikke er en mulighed. Det forudsætter en åben tilgang til forskellige teknologier, således at rammerne for at afprøve deres potentialer er tilstede – også selvom de med de nuværende omstændigheder ikke giver det samme udbytte CO2-mæssigt.

Niels Bjarne Rasmussen
@ Lars: Du har ret i, at vi skal ruste os til fremtiden, men vi må også se på, hvor mulighederne ligger. En brintbil bruger 1 kg brint pr 100 km, og 1 kg brint koster 50 kWh at producere. En elbil bruger 16 kWh pr 100 km. Uanset at begge teknologier stadig udvikles, kommer brintbilen og dermed E-fuels (som jo baserer sig på brint) aldrig op på effektiviteten for elbiler. Brintbiler til persontransport er simpelthen hul i hovedet i forhold til elbiler. Til tung transport bliver det formodentlig nødvendigt at fremstille VE-fuels (ikke E-fuels), men her bør biogas og forgasning af træ, halm og affald ligge langt foran i prioriteringen. Brintbiler og E-fuels er dead-end.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Vestjysk vandværk ramt af pesticider

Ny energikonference popper op i dobbelt A

Magasinet Forsyning
I Svebølle er man ude efter de dårlige afkølinger

Nyt om navne: Ny salgsdirektør i Logstor

Magasinet Forsyning
Smart City Svebølle – en testlegeplads

1

SE-boss forventer øget konsolidering

Nyhedsbrev

Dykkere undersøger skadet elkabel

Gråsten og Sønderborg klar til fjernvarme-fusion

Kraftværksspecialist mister sin topchef

Magasinet Forsyning
Affaldssorteringen første år: Det kan vi godt være stolte af

Magasinet Forsyning
Vestenvinden blæser kølige vinde over biogassen i Korskro

Nature Energy har fået foden under eget bord - Der er blevet plads til at gå i dybden i mere end én forstand

1

Video & Billedserier
48 kilometer sydafrikanske træstammer på vej til BIO4

Magasinet Forsyning
Nature Energy: Godt udgangspunkt

Magasinet Forsyning
Biogassen i energiaftalen

Ny direktør hos rørproducent

Video & Billedserier
Norge åbner op for mere flydende vind

Magasinet Forsyning
Flere partier vil ensforme plastiksortering i kommunerne

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

I denne uge er der nyt fra Din Forsyning, Envidan og Fjernvarme Horsens

Magasinet Forsyning
Bagsiden af medaljen

Magasinet Forsyning
Nu brænder vi sommeren af

Sommerens mange solskinstimer har øget solvarmeproduktionen markant, og skabt et særdeles presserende behov for lagring

Magasinet Forsyning
Intet lager - og hvad så?

2

Energistyrelsen har fundet 267 ulovlige solcelleanlæg i 74 kommuner

- Vi kan komme til at anmelde en del til Ankestyrelsen, siger kontorchef.

Video & Billedserier
Forsyning Helsingør godt på vej mod prøvedrift

Ø afskåret fra omverdenen under strømsvigt

NCC klimasikrer p-plads i Hedensted

Klumme: Biogas - en lavthængende frugt til en visionær klimaplan

Eniigs netselskab hedder nu N1

Vind-akademi flytter

50,1 procent af Ørsted forbliver på Regeringens hænder

MHI Vestas tæt på gigantordre

Siemens Gamesa snupper norsk ordre

Omstridt russisk gasledning jagter ny rute forbi Danmark

Opladningshybrid-biler begynder at hitte

Danske underleverandører skal sikre Siemens Gamesa vækst i Taiwan

Tunnelenergi – myte eller megatrend

Polytech planlægger ny fabrik

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Cad til Bim

Markedets bedste stregkodescanner

Prysmians seneste nye Telecom Connectivity Katalog

Hvilke udfordringer har, digitaliseringen?

Danskudviklede, miniature induktive sensorer med integreret IO-link kommunikation

Pacton ballast kærre, leveret til Kranselskabet Bo Nielsen i Herning

Mød Dovitech på Automatik 2018 i Brøndby hallen.

Besøg EGE special sensorer på Brøndby messen 2018

Gevindnitter til ekstreme opgaver

Lead Auditor Kvalitet (På dansk & engelsk)

Vores avancerede 3D-laser udstyr giver præcise målinger

Køleanlæg på lager - Køling til industrien!

Simens og Ultrafilter Scandinavian - Breating air system

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Topcon service værksted

Dansk fællesstand på AgroProdMash 8. – 12. oktober 2018 - skyd genvej til det russiske marked

RS Components introducerer branchens første IIoT sensor-udviklingssæt fra HARTING

Ny svingkran til værkstedet, produktionen eller et helt tredje sted?

Trykmåling og trykregulering hos Burkert Danmark

Udførelse af elforsyningsanlæg - efter de nye regler

Bliv opdateret på nyheder fra NKT, Signify og Schneider Electric

Temadag om indeklima og sundhed

Spændende gå-hjem-møde om lav produktivitet i byggeriet d. 23/8 hos IDA Køb...

Pas på hænderne, håndværker!

Technoflex hvem er vi?

Send til en kollega

0.316