Vigtigt for Danmark: E-fuels skal med i EU-direktiv

Et vindmølleland som Danmark bør kæmper for e-fuels.

En overgang så det ud til, at produktion og brug af elektrofuels ikke kom til at tælle med i opgørelsen over, hvor meget vi reducerer udslippet af CO2. Dette på trods af, at e-fuels kan erstatte fossile brændstoffer som benzin og diesel og dermed bidrage til at nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren – en de de store udfordringer i den grønne omstilling.

Læs også: Ny direktør for Hydrogen Valley

Vi taler om det nye direktiv - Renewable Energy Directive (RED II) – som EU skal forhandle på plads i første kvartal 2018. Et direktiv, som anviser veje til, hvordan vi reducerer udslippet af CO2 frem til 2030. Og som bestemmer, hvilke tiltag, der kan tælles med, når regnestykket gøres op. 

Men er det vigtig at få e-fuels med her?

Ja, for hvis elektrofuels ikke tæller med, er der ingen, der vil betale en merpris i forhold til sorte brændser, eller investere i at få dem fremstillet. Og så går vi glip af de muligheder, disse brændstoffer kan bidrage med i den grønne omstilling.

Men hvorfor tale om brændsler -  er det ikke el, der skal styre den grønne omstilling i transportsektoren? Der er næppe tvivl om, at elbiler bliver en vigtig del af fremtidens trafikbillede. Men el kan ikke dække behovet inden for langdistance-transport, tung trafik, skibsfart og fly. Her er vi nødt til at tænke i andre baner. Brint og e-fuels kan være alternativer.

Læs også: Energi-teknologier skal tale sammen i nødstrømsanlæg

Grøn metanol udnytter CO2 fra biogas og overskudsstrøm fra vindmøller

E-fuels omfatter blandt andet metanol, som kan fremstilles ved at lade brint reagere med CO2. CO2’en kan man hente fra fx biogasanlæg, inden biogassen tilføres naturgasnettet som metan. Brinten kan man hente fra elektrolyse af vand ved hjælp af strøm fra vindmøller, når der produceres mere strøm, end der er behov for i elnettet. Baseres metanol på disse to kilder, kan man betragte den som grøn.

Metanol udnytter således både CO2, som ellers ville blive lukket ud, og strøm, som er tilovers. Metanolen kan tilsættes brændstoffer til biler og delvist erstatte diesel og benzin. I dag tilsættes etanol for at nedbringe benzin/diesel-forbruget. Men metanol er fuldt ud konkurrencedygtigt med etanol, når det gælder energieffektivitet og CO2-fortrængning. Desuden er metanol ikke baseret på fødevarer og konkurrerer ikke med fødevarer om landbrugsarealet. Og ikke mindst kan metanol-produktion hjælpe os med at balancere el-nettet ved at gøre det rentabelt at føre strømmen over i et elektrolyseanlæg, når der er for meget strøm, i stedet for at eksportere den til udlandet.

Et vindmølleland som Danmark bør kæmper for e-fuels

Læs også: Elektrolyse-enhed løftes på plads

I lang tid så det ud til, at EU-direktivet kun ville anerkende bio-baserede brændstoffer i det store CO2-regnskab. Altså brændstoffer i form af biogas eller etanol. Mens brændstoffer, der har et el-element, som er kendetegnede for elektrofuels, ikke talte med. Men i sidste øjeblik er der åbnet op for at medtage e-fuels i det store regnestykke.

Det er vigtigt for et land som Danmark at få e-fuels som metanol med i det kommende EU-direktiv som noget, der tæller i CO2-regnskabet.  

Netop fordi Danmark har en stor mængde af den fluktuerende vindmøllestrøm i nettet, har vi brug for tiltag, der kan balancere nettet, og her har produktion af brint, som kan indgå i produktion af metanol, et potentiale. Forudsat at der er et marked for det. Og det vil kun kunne skabes, hvis metanol anerkendes som nedbringer af CO2 og omfattes af RED II.

Om Hydrogen Valley

Hydrogen Valley er en del af House of Energy.

Hydrogen Valley har fokus på grønne gasser som biogas og brint.

Centret er placeret i CEMTEC erhvervsparken i Hobro og finansieres af Region Nordjylland og Mariagerfjord Kommun

Mere om: Hydrogen Valley


Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Niels Bjarne Rasmussen
Elektrofuels eller E-fuels er et kæmpe illusionsnummer affødt af brinthysteriet. Det vil aldrig kunne betale sig at køre med elektrolyse begrænset til overskudsstrøm, som vil være begrænset til måske 10% af tiden. For at udnytte investeringerne skal produktionen af brint og E-fuels foregå i tæt på 100% af tiden. Derfor er CO2-footprintet for E-fuels kun afhængigt af det gennemsnitlige footprint for den ved elektrolysen anvendte elektricitet, dvs. middel over året. I 2016 var CO2-footprintet for elektricitet 260 kg CO2/MWh el. Med en effektivitet på 65% for brintproduktion og ca. 55% for elektrolysemetan vil E-fuels som metan få et CO2-footprint på over 470 kg CO2/MWh. Det er langt over det dobbelte af fossil naturgas, som er på ca. 200 kg CO2/MWh. Det gennemsnitlige CO2-footprint for elektricitet skal ned på nul i Nordeuropa; så kan vi tale om det.

Lars Udby
Tak for din kommentar. Jeg er enig i dine beregninger med hensyn til, hvordan set ser ud her og nu. Min pointe er, at vi skal ruste os til fremtiden og være klar til at kunne håndtere de udfordringer og udnytte de potentialer, som bliver aktuelle der. Vi får i stigende grad brug for balanceringsteknologier – det er der rimelig bred enighed om - og vi får brug for at afklare, hvilke muligheder vi har. Det samme gør sig gældende for den tunge transport, hvor batteridrift ikke er en mulighed. Det forudsætter en åben tilgang til forskellige teknologier, således at rammerne for at afprøve deres potentialer er tilstede – også selvom de med de nuværende omstændigheder ikke giver det samme udbytte CO2-mæssigt.

Niels Bjarne Rasmussen
@ Lars: Du har ret i, at vi skal ruste os til fremtiden, men vi må også se på, hvor mulighederne ligger. En brintbil bruger 1 kg brint pr 100 km, og 1 kg brint koster 50 kWh at producere. En elbil bruger 16 kWh pr 100 km. Uanset at begge teknologier stadig udvikles, kommer brintbilen og dermed E-fuels (som jo baserer sig på brint) aldrig op på effektiviteten for elbiler. Brintbiler til persontransport er simpelthen hul i hovedet i forhold til elbiler. Til tung transport bliver det formodentlig nødvendigt at fremstille VE-fuels (ikke E-fuels), men her bør biogas og forgasning af træ, halm og affald ligge langt foran i prioriteringen. Brintbiler og E-fuels er dead-end.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Danfoss sælger varmepumpe-producent

Nu har Semco Maritime overskud på driften

På trods af stigende olie- og gaspriser i løbet af året var størstedelen af 2017 præget af fortsat lav aktivitet og hård konkurrence inden for olie- og gassektoren.

Underleverandører betaler for Vestas’ succes

De seneste år har vindmølleproducenten øget sin leverandørgæld markant.

Siemens Gamesa vinder indiske ordrer

Arkil tager teten på stor fjernvarmeopgave

Fem entreprenører skal de kommende år kæmpe om fjernvarmeopgaver Aarhus-området i en rammeaftale, der har en anslået værdi på over 600 mio. kr.

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Nyhedsbrev

Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

Københavnsk sol over Lolland

Et større solcelleanlæg er sendt i høring

Video & Billedserier
Vattenfall installerer første mølle i offshore testcenter

Det blev en 8,8 MW mølle fra Vestas på et sugebøttefundament.

Ny bestyrelse hos Energinet

Afsluttende fase nærmer sig: Møllepark skrumper

Ny bestyrelse i vandværk efter anklager om fusk

Vestas stadig nummer et i USA

Kristian Jensen varsler opgør med den nuværende energistøtte

Elnetselskaberne tilbyder den rette spænding

Klumme: Styrke = Energi

Udvikler af nødstrømsanlæg begæret konkurs

Fors udvider fjernvarmenettet

Regering lægger op til jobfest i energisektoren

Amerikansk ordre til Siemens Gamesa

Klumme: Nu går den ikke længere, piphans

Overskudsvarme til flere tusinde husstande siver hver eneste dag ud til fuglene, fordi tungt bureaukrati og høje afgifter spænder ben for effektiv udnyttelse. Det kalder på en løsning, og de kommende energipolitiske forhandlinger kunne være en passende anledning til at justere lovgivningen.

Video & Billedserier
Nu bruger Viking Line vindkraft på Østersø-færge

To markeder nappede over halvdelen af danske vindmølle-varer i 2017

BWE-konkurs koster hos BWSC

Minus på bundlinjen, men ordrebogen bugner.

Spanske ordrer til Siemens Gamesa

1

Skatteminister vil sænke elafgiften så det kan mærkes

Udenlandske datacentre skal booste fjernvarme i Danmark

Så stort var Ewii-direktørs gyldne håndtryk

Dansker i spidsen for Nærenergi-koncernen

1

Løkke: Vi kan forsinke men ikke forhindre russisk gasledning

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Klumme:
Debat
EU’s renseanlæg skal producere energi ligesom i Danmark

Klumme:
Debat
Danmark har brug for et bredt og visionært energiforlig

Solrød Biogas producerer mere end ventet

Nu indvies Danmarks Nationale Vindtunnel på DTU

Apple: Nu kører vi 100 procent på vedvarende energi

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Når du skifter mellem kontor- og risikomiljøer.

Hos os kan du få produceret DNV 2.7.1. godkendte wireslings

Spelsberg satser på gode forbindelser på EL & TEKNIK

Slimline trapkey / interlock system

Kursus i værktøjsmodulet FMEA

Hvordan virker adiabatisk afkøling?

Det kører der-ud-af

Besøg Lafet på Hannovermessen 2018

GDPR - EU har ændret reglerne, vi stiller skarpt på Anonymisering af personoplysninger

Krav til elmåling 0,4–60 kV - Afholdelsesgaranti

Vidste du, at det er kæde og sjækler fra Fyns Kran Udstyr A/S, der...

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

FRECON styrker bestyrelsen

Bundgaard Køleteknik har valgt Geopal gasalarmer til deres propankøleanlæg og varmepumper

Korrosion - Hvad rører der sig egentlig på området?

Temadag om kølemidler

Stor sprøjtedyse forstøver i 360º

Skal du søge midler via InnoBooster?

Lettere at sælge høj sikkerhed mod elbrande med færdigmonteret tavle

Produktnyhed: Casella Flow Detective - innovativ kalibrator til luftprøvetagningspumper

EC POWER og Lochinvar indgår strategisk partnerskab for Nordamerika

Topcon X53i 3D gravesystem

Støj-og vibrationsdæmpning af fjernvarmepumper

Erikkila SPARTAN traverskran leveret til Karup Kartoffelmelfabrik Amba

Præstmark har også sikkerhedsskruer til Jeres projekter.

Send til en kollega

0.236