23948sdkhjf

Bioteknologi skal optimere den danske olieproduktion

Dong Energy og Maersk får hjælp af Novozymes til udnytte de aftagende oliereserver i Nordsøen
DTU's Center for Energiressourcer står bag projektet, hvor Novozymes i samarbejde med Maersk og DONG Energy de næste fire år skal anvende den nyeste teknologi til at optimere olieproduktionen. Projektbudgettet er på 35,7 mio. kr., og Højteknologifonden har bidraget med 15 mio. kr.

- Novozymes er så forskningstunge, at vi får meget kvalificeret bioteknologisk hjælp til Mærsk og Dong Energy, som har et oplagt behov for at øge indvindingen, siger Erling Stenby, professor og direktør for Center for Energiressourcer på DTU, til Børsen.

Stort potentiale i enzymer
Forventningerne til projektet er forståeligt store blandt de involverede parter, som alle ser frem til at anvende deres spidskompetencer.

- Vi leder altid efter nye anvendelsesmuligheder for enzymer. Vi er meget tidligt i dette projekt, og det er endnu uvist, hvor det vil ende, men tegner det lovende, har dette et stort potentiale, siger Peter Holk Nielsen, direktør for enzymområdet ved Novozymes.

Tidligere har Novozymes og DONG Energy anvendt en teknik, hvor CO2 pumpes ned i undergrunden for at tvinge olie op. Maersk arbejder også på at anvende denne teknik, men det nye samarbejde med Novozymes er et vigtigt alternativ, når det optimale skal ud af koncernens investering i olieproduktionen.

- Vi ser et potentiale i denne forskning til at vurdere løsninger på de udfordringer vi fremover står overfor, siger Nigel Jenvey, direktør i Mærsk Olie og Gas indenfor bedre udnyttelse af eksisterende felter.

Tredelt projekt
Samarbejdspartnerne skal forsøge at optimere den danske olieproduktion indenfor tre områder. Bioteknologi skal anvendes til at bremse de mikroorganismer, som er med til at skabe korrosion i rørene, der anvendes til at pumpe olie- og gasrør op fra havbunden. Dernæst vil man udvikle metoder, så olie og gas ikke fryser når det pumpes op. Endeligt vil samarbejdspartnerne anvende enzymer og mikroorganismer frem for kemikalier i olieproduktionen, når vand anvendes til at presse olie og gas op til overfalden.

- Udfordringerne er korrosion af olierør, blokade af produktionen og endelig at øge indvindingsgraden. Vi skal finde rentable løsninger og dette samarbejde mellem danske selskaber og undervisningsinstitutter ser lovende ud for alle deltagere, siger Nigel Jenvey.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156