23948sdkhjf

Forventninger til olie- og gasproduktionen revurderes

I 2010 ser olieproduktionen ud til at blive større end ventet. Derefter nedskrives produktionsprognoserne for både olie- og gasproduktionen
Energistyrelsen har opdateret deres fem-års-prognose for den danske olie- og gasproduktion.

Skønnet for olieproduktionen for 2010 er opskrevet med 6 procent, og ventes at ende på 14,2 mio.m3. Den øgede produktion tilskrives mindre nedlukning til vedligeholdelse på flertallet af oliefelterne. I forhold til 2009, hvor olieproduktionen var 15,2 mio. m3, er faldet på 7 procent.

Naturgasproduktionen forventes fortsat at blive 7 mia. Nm3. i 2010. Det er et fald på 4 procent i forhold til 2009, hvor produktionen lå på 7,3 mia. Nm3.

Nedskrivelser i produktionsprognoserne
Hvor produktionen i år steg, bliver skønnet for olie- og gasproduktionen i perioden 2011-2014 derimod nedskrevet. Olieproduktionsprognosen går 1 procent ned og gasproduktionsforventningen 2 procent i forhold til forventningerne fremsat i Energistyrelsens årsrapport.

I årene 2011, 2012 og 2013 ventes olieproduktionen at falde til henholdsvis 12,7 mio. m3, 11,2 mio. m3 og 10,4 mio. m3. Endelig ventes produktionen i 2014 at ende på 9,6 mio. m3, et fald på 37 procent i forhold til 2009-niveau.

I 2014 ventes naturgasproduktionen at være faldet med 41procent i forhold til 2009. Den forventede produktion af naturgas i årene 2011, 2012, 2013 og 2014 er 5,2 mio. Nm3, 4,2 Nm3, 3,8 Nm3 og 4,3 Nm3.

Endeligt betyder ændrede forventninger til udbygninger, at investeringsforventningerne opjusteres. I 2010 ligger det på 5,6 mia. kr., og ventes at blive 5,2 mia. kr., 6,1 mia. kr., 7,5 mia. kr. og 8,7 mia. kr. i henholdsvis 2011, 2012, 2013 og 2014.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098