23948sdkhjf

Kritikere: Hidsigt udviklingstempo giver flere fejl i vindmøller

Det seneste årti er størrelsen på vindmøller vokset eksplosivt. De fleste producenter af offshore-møller tilbyder nu vindmøller på 14-16 GW, mens en del producenter onshore har brudt 6 MW-grænsen.

Nye møller er blevet introduceret i et hastigt tempo, men med dem er udgifterne til garantihensættelser, som dækker udbedring af fejl på allerede installerede vindmøller også steget eksplosivt.

En opgørelse, som Financial Times har lavet for de fire vindmølleproducenter Vestas, Nordex, Goldwind og Mingyang, viser, at garantihensættelserne er steg fra 2,8 procent af omsætningen i 2018 til 5,4 procent i 2023.

Danske Vestas har et mål om, at garantihensættelserne ikke skal overstige 3 procent – men i det nyligt offentliggjorte regnskab for første kvartal endte de samlede garantiomkostninger på 121 mio. euro (903 mio. kr.) – eller 4,5 procent af de samlede omsætning.

Endnu værre står det til hos konkurrenten Siemens Gamesa, hvor moderselskabet i andet kvartal af regnskabsåret 2023/2024 afsatte næsten 2 mia. euro (14 mia. kr.) i garantihensættelser – eller 6,3 procent af omsætningen.

Flere kilder fortæller til Financial Times, at de mange fejl uundgåeligt hænger sammen med det høje udviklingstempo.

- Der er ikke tid til at optimere vindmøllerne. Lanceringen af større modeller for at vinde markedsandele har skabt bekymring om driftssikkerheden, siger Feng Zhao, head of strategy and market intelligence hos GWEC (Global Wind Energy Council), til Financial Times.

Espen Hagstrom, head of wind technology and quality hos norske Statkraft stemmer i. Han mener ikke, at de vindmøller, der nu introduceres på markedet, er så modne som tidligere modeller, og at det i dag er normalt at installere vindmøller, mens de stadig er i certificeringsfasen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188