23948sdkhjf

Ewii deler sig i to

Det traditionelle skilles fra det kommercielle – og så skal selskabet overvåges af et revisionsråd.

Efter en turbulent sommer har støvet nu lagt sig i energiselskabet Ewii, og siden repræsentantskabsmødet i august har bestyrelsesformand Jørn Limann og konstituteret direktør Jens Chr. Sørensen arbejdet på at udstikke en ny vej for selskabet.

Det skriver Fredericia Dagblad.

En af de ting, der kommer til at ske i koncernen, er opdelingen af selskabet i to. De kommercielle selskaber - vindproduktion, elkøretøjer og brændselsceller - adskilles fra den mere traditionelle forsyningsdel, vand, varme og el.

Samtidig nedsættes et særligt revisionsråd, der skal overvåge de beslutninger, der træffes om selskabets drift. 

Et af revisonsrådets fornemmeste opgaver bliver netop at kontrollere, at der er vandtætte skotter mellem den kommercielle del og den forbrugerbetalte del af Ewii.

Revisionsrådet bliver altså et selvstændigt organ i organisationen og kommer blandt andet til at bestå af to bestyrelsesmedllemer og en formand.

- Vi foreslår, at der skal placeres to eksterne eksperter i bestyrelsen. Vi har levet lidt i en osteklokke i selskabet, og vi tror, det kan være sundt at få et frisk pust udefra, med folk der har en viden, som kan udfordre direktionen, siger Jørn Limann.

Den endelige strategi fastlægges i begyndelsen af 2018.

Læs mere om: EWII
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078