23948sdkhjf

Nye vingespidser kan øge energiproduktionen med otte procent

Jo større rotoren er på en vindmølle, jo mere energi kan den producere. Forøgelse af rotorstørrelsen på de moderne vindmøller er dog umiddelbart udfordrende, da lasterne normalt øges mere end energiudbyttet.

Nu skal nyt projekt gøre det muligt at forøge rotorens størrelse med mindre last.

- En af de største udfordringer i bestræbelserne på at sænke cost of energy for vindmøller er at øge rotordiameteren uden at øge belastningerne på møllen tilsvarende. Ved at anvende avancerede tipforlængere med smarte løsninger til at reducere laster, så kan diameteren øges yderligere for en eksisterende mølleplatform. I SmartTip-projektet vil vi anvende de avancerede designværktøjer DTU Wind har udviklet gennem årene og kombinere dem med den mangeårige erfaring indenfor vingedesign hos Siemens Gamesa, siger Jesper Laursen, Chief Engineer, Blades, Siemens Gamesa.

Projektet SmartTip har som formål at udvikle innovative vingespidser og øge energiproduktionen med 8 procent om året.

Innovationsfonden har netop støttet SmartTip med 10,8 mio. kr.

Forskellige tip-designs
Vingetipperne er den del af vindmøllen, som producerer mest energi, de største laster og mest støj, og den komplekse strømning ved tippen kræver sofistikerede simuleringsværktøjer. 

DTU Vindenergi og Siemens Gamesa Renewable Energy vil i projektet SmartTip kombinere deres ekspertise for at udvikle forskellige vingetipdesigns, og derefter foretage feltafprøvninger af det mest lovende koncept. 

Anvendelse af sådanne innovative vingetipkoncepter har potentialet til at opnå et væsentligt større udbytte af vindenergi på årsbasis og vil desuden kunne anvendes til teknologiudvikling på eksisterende vindmøller. 

Kan skabe arbejdspladser
Danmark er verdens største vindmølleindustri, der sidste år havde en samlet omsætning på mere end 118 milliarder kroner og beskæftigede mere end 30 tusind mennesker.

En stigning i energiudvinding på 8 procent eller mere, kan derfor have stor effekt på den danske industri, skabe endnu flere arbejdspladser og øge Danmarks eksportoverskud. 

- Mindre, direkte implementerede innovationer med stor virkning er nødvendige for at opnå det næste teknologiske kvantespring for moderne vindmøllerotorer. Vi vil udvikle avancerede vingetipkoncepter, som kan levere mere energi og på samme tid tilpasses til lastændringer. Dette kan blive en grand solution for dansk vindmølleinnovation, siger Athanasios Barlas, Forsker, DTU Vindenergi

 Projektet SmartTip vil løbe over de næste tre år og har et samlet budget på 14,4 mio. kr., heraf har Innovationsfonden bidraget med de 10,8 mio. kr. 

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094