23948sdkhjf

Vestas lander gigantisk ordre til hemmelig kunde

Mandag aften offentliggjorde Vestas den næststørste ordre i året til dato.

Der er tale om en ordre på 950 MW, der skal leveres til en unavngiven amerikansk kunde. Det oplyser vindmølleproducenten i en kortfattet pressemeddelelse, hvor man ikke kommer med yderligere detaljer om ordren.

Årets hidtil største ordre landede Vestas i marts. Den var til det 1.020 MW store Nordlicht-projekt, som skal opføres af Vattenfall i den tyske del af Nordsøen.

Vestas offentliggør regnskab for første halvår onsdag morgen, og dagene op til regnskabet har været præget af en lind strøm af nye ordrer.

Torsdag landede man en tysk ordre på 74 MW og en canadisk ordre på 274 MW. Fredag tikkede en rumænsk ordre på 96 MW ind, og mandag fik man udover den amerikanske ordre også en polsk ordre på 40 MW.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068