23948sdkhjf

Og Fjernvarmeprisen går til ....

Et varmeværk, der har reduceret varmeprisen for en husstand fra 40.000 kr til 17.200 kr.

Slagslunde Fjernvarmes formand Eigil Tams og driftsleder Jens Sperling er blevet hædret med Fjernvarmeprisen 2017, der er uddelt på Dansk Fjernvarmes landsmøde i Aalborg i sidste uge.

I 2011 kostede det 39.775 kroner om året at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter i Slagslunde i Nordsjælland, da Slagslunde Fjernvarme. Dengang var Slagslunde Fjernvarme ejet af forsyningskoncernen E.On.

I 2013 købte forbrugerne fjernvarmeværket af E.On for den nette sum af 13 millioner kroner. 

I dag er varmeprisen for et standardhus i landsbyen er 17.278 kroner om året – mere end en halvering siden 2011 og 40 procent lavere, end da forbrugerne købte værket i 2013. E.On’s administrationsomkostninger var mere end en million kroner om året, mens de i dag er omkring 250.000 kroner på værket.

- Jeg er glad for at modtage prisen på vegne af varmeaftagerne i Slagslunde og min bestyrelse, der har bakket op om vores indsats for at sikre billigere varme, Eigil Tams, der er bestyrelsesformand i Slagslunde Fjernvarme og forsætter,

- Udover at vi har fået billigere varme og styrket sammenholdet, så oplever vi også en spirende optimisme i byen efter vi gik sammen om at overtage varmeværket.

Temaet for Dansk Fjernvarmes landsmøde er i år ”Fælles om forsyningen”, som forbrugerne i Slagslunde Fjernvarme i dag er – til gavn for dem selv, deres privatøkonomier og det lokale fællesskab.

Fakta om Slagslunde og fjernvarmeprisen

Slagslunde Kraftvarmeværk er et barmarksværk i Slagslunde i Egedal Kommune. Anlægget blev etableret af NESA i 1996 og overtaget af E.ON i 2005. Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. købte værk og net per 1. juli 2013.

Værkets årlige varmeproduktion er cirka 5.600 MWh og elproduktionen cirka 200 MWh i normalår. Værket drives af forbrugerejede Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. med 231 tilsluttede aftagere. En fuldtidsmedarbejder og en arbejdende bestyrelse med seks medlemmer står for driften.

Fjernvarmeprisen fra dansk Fjernvarme går til et fjernvarmeselskab, virksomhed, organisation eller person, der har gjort og gør en særlig indsats for fjernvarmen.

Med hæderen følger en statuette af kunstneren Per Hillo og 25.000 kroner. Prisen blev i år uddelt for tiende gang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125