23948sdkhjf

Nu gør vandværkerne vandet blødt - men det er ikke helt simpelt

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

I hovedstadsområdet er drikkevandets indhold af kalk meget højt. Det kan derfor være en fordel at blødgøre vandet fra centralt hold. Efter omfattende undersøgelser foretaget af DTU Miljø iværksætter Hofor nu afkalkning af vandet på Brøndbyvester Vandværk.

Det danske drikkevand er berømt for sin høje kvalitet, men flere steder i landet og ikke mindst i hovedstadsområdet er det også meget hårdt, dvs. fuldt af kalk og magnesium. Kalken er til stor gene for forbrugerne, for den sætter sig i kedler og vandhaner, på fliser og varmelegemer, og det hårde vand betyder desuden større energi- og sæbeforbrug.

Derfor er der et stort ønske om at få fjernet kalken, inden vandet når ud i vandhanerne. Og ønsket er nu blevet til virkelighed. Efter flere års pilotforsøg og forudgående undersøgelser igangsætter Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, nu afkalkning af vandet i Brøndby Kommune.

Danmark er langt fra fortroppen med central blødgøring af drikkevand. Både i Tyskland, Sydsverige og Holland har man gjort det et stykke tid, og baseret på erfaringer herfra har Hofor valgt en teknologi kaldet en pelletreaktor, hvor man tilsætter sand og en base, der får kalken til aflejre sig på sandkornene, som derefter kan fjernes som kalkpiller, pellets.

Pilotforsøg har vist, at processen kan blødgøre hårdt dansk grundvand med op til 71 pct. Vandet bliver altså ikke helt kalkfrit, men det er heller ikke ønskeligt, for kalkfrit vand er korrosivt og ville derfor ødelægge rørene.

Læs også: Tårnvejsbassinet kan nu holde på mere vand

Der kan siges for og imod
Kalk er generende, når det sætter sig overalt, hvor vi bruger vand, men samtidig er det et vigtigt mineral for menneskers knogler og tænder. Så det første spørgsmål, man stillede ved udsigten til mindre kalk i vandet, var, om vandets kalkindhold havde nogen betydning for helbredet.

- Vi har været involveret i nogle skrivebordsundersøgelser af kalkindholdets eventuelle virkning i forhold til forbrugernes tænder, men studierne viste ikke nogen afgørende sammenhæng mellem antallet af huller i tænderne og kalk i vandet. Der er også indikationer af, at det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, hvis man fjerner magnesium fra vandet. På dette punkt er pelletreaktoren dog god, for den fjerner netop kun kalcium, fortæller professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Miljø.

Rent helbredsmæssigt er der altså ikke noget, som taler imod, at vandværket blødgør vandet, og på plussiden tæller, at forbrugerne ikke behøver bruge så meget sæbe, vaskemiddel og shampoo. Med færre kalkaflejringer vil maskinerne også bruge mindre energi, ligesom de ikke nær så ofte skal afkalkes.

- Man kan sige, at forbruget af kemikalier rykker fra forbrugeren og ind på det centrale vandværk, hvor det måske kan håndteres mere kontrolleret og sikkert. Og selvom afkalkningen på vandværkerne betyder, at vandet bliver lidt dyrere, vil der alligevel være penge at spare for forbrugerne, hvis de sætter forbruget af sæbe tilsvarende ned, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Læs også: Overnat i toppen af en vindmølle

Et valg mellem flere teknologier
Pelletmetoden er ikke den eneste mulige teknologi til blødgøring. Indholdet af jern og tungmetaller i vandet varierer meget fra sted til sted, så derfor ligger der også en forskningsmæssig opgave i at undersøge, hvordan teknologi og vandkvalitet hænger sammen.

Hans-Jørgen Albrechtsen peger f.eks. på, at når man har med særlig jern- eller fosfatholdigt vand at gøre, kan de pellets, afkalkningen resulterer i, blive mere luftige og nærmest cornflakesagtige, så de får svært ved at falde til bunds og dermed bliver sværere at skille ud fra vandet. Det skete dog ikke ved nogen af de vandværker og vandtyper, hvor teknologien foreløbig er blevet afprøvet.

Ligger boringen tæt ved kysten, kan vandet være så natriumholdigt, at man kommer over grænseværdien, når man yderligere tilsætter basen natriumhydroxid for at starte kalkudfældningen. Her kan det så komme på tale at bruge en anden base, f.eks. læsket kalk, men dermed tilfører man jo yderligere kalk og får tilsvarende flere pellets ud af processen.

Alternative teknologier kan være ionbytning, som man kender fra opvaskemaskiner, hvor kalcium og magnesium byttes ud med natrium, hvorefter vandet regenereres med salt. Eller membranbehandling, hvor man filtrerer vandet så grundigt, at det kun er H2O, der kommer igennem. Det er det, man gør, når man afsalter havvand.

Læs også: Dyrere CO2-kvoter koster på Amagerværket

Membranteknologien kan komme på tale, hvis der er usædvanlig mange tungmetaller, pesticider og måske endda opløsningsmidler fra tidligere industrier i vandet. Metoden koster meget energi, men den er effektiv og kan måske spare et ekstra led med aktivt kul, som ellers skulle være sat ind for at fjerne de uønskede stoffer. Men membranen fjerner også de mineraler, som man faktisk ønsker i vandet, bl.a. magnesium, og de skal så efterfølgende tilsættes.

Aktion og reaktion
Ved siden af denne afvejning af metoder er der også en forskningsopgave i at undersøge, hvordan den nye blødgøringsteknologi spiller sammen med den normale behandling af vandet for bl.a. tungmetaller.

Mange vandværker sender vandet igennem et sandfilter. Det fungerer både som en si, der fjerner naturligt forekommende stoffer, f.eks. jern og andre metaller, og som biologisk reaktor, fordi bakterierne i sandet omdanner stoffer som ammonium og mangan.

Men den nye blødgøringsteknologi kan ændre på disse processer. Pelletreaktoren fjerner en del af jernet i vandet, og da det er jernet, der trækker tungmetaller som nikkel og arsen gennem sandfilteret, kan det blive et problem at få dem fjernet. Ligeledes vil bakteriernes biologiske omsætning af f.eks. ammonium måske blive nedsat, hvis der mangler kobber i vandet.

Læs også: Pesticider i københavnsk drikkevand

På den anden side vil mindre jern betyde mindre slam i sandfiltrene, og dermed vil der skulle bruges mindre vand og energi på at skylle dem, ligesom færre returskylninger giver bakteriepopulationerne mere ro.

For at få helt styr på disse sammenhænge vil forskerne tage prøver og måle på vandet i løbet af det første år.

Hvad kan man bruge kalken til?
Sidste led i den kæde af begivenheder, som en central blødgøring af vandet sætter i gang, er kalkpillerne. Når afkalkningen er indført på alle Hofors vandværker, vil man stå med ca. 14.000 ton pellets om året, vurderer Hans- Jørgen Albrechtsen. Og hvad skal man så gøre med dem?

De vil f.eks. kunne anvendes som jordforbedring i landbruget. Men igen er det nødvendigt med grundige analyser, før man handler. DTU Miljø undersøger derfor sammen med Hofor og Niras, hvilke fysiske og kemiske egenskaber disse pellets har.

Læs også: 48 kilometer sydafrikanske træstammer på vej til BIO4

Kalk i form af pellets vil ikke være umiddelbart udskifteligt med landbrugskalk, da de er hårde som marmorkugler og vil være længere tid om at blive opløst og begynde at virke på en mark. Man kan knuse dem mekanisk, men det koster energi, og det oprindelige sandkorn kan måske ende med at være en irritation for processen.

En alternativ løsning, hvor kalken ikke udfældes på sand, men på knuste pellets, ville gøre slutproduktet renere og dermed mere anvendeligt. Men der er også andre muligheder for at genbruge kalkpillerne, bl.a. som erstatning for sand i byggesektoren, til glasproduktion og til fyld i tæppefliser.

Samlet set mener Hans-Jørgen Albrechtsen, at der er flest positive lodder i vægtskålen for det blødgjorte vand, både samfundsøkonomisk, teknisk, miljømæssigt og for forbrugerne. Men forsøget skal følges tæt, så man får solid videnskabelig dokumentation for de gavnlige effekter.

Derfor er der igangsat en undersøgelse under ledelse af postdoc Berit Godskesen fra DTU Miljø, som med målinger før og efter indførslen af den centrale blødgøring skal vise, om der faktisk opnås de forventede effekter, dvs. om energi- og sæbeforbrug reduceres, om vandkogere, vaskemaskiner, toiletter osv. får en længere levetid, og hvor mange afkalkninger der kan spares.

 

Kilde: DTU


Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Gaspriserne steg i første halvår

Store forskelle på fjernvarmeregningen

Arcon Sunmark føjer damvarme til CV’et

Nu er det ikke længere nok at kunne levere solfangerne

Nyt vandværk til Assens

Grøn skibsfart og altomfavnende AMS

Fransk oliekæmpe lurer på danske el- og naturgaskunder

Nyhedsbrev

Online Avis Arkiv

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Video & Billedserier
Varmen tog turen under motorvejen

Se hvordan det så ud

2

Vesterhav Syd og Nord styrker elnettet i Vestjylland

Svensk stamkunde køber Vestas-møller

Fejl i en ud af fem energisparesager

Semco Maritime satser

Et af Danmarks største kraftværker fylder 50 år

Ørsted: Mystisk rumlen kommer ikke fra Kyndbyværket

Klumme: Nu skal testzonerne testes

Tyra tager form

Shell forlader dansk Nordsø efter milliardhandel

LM Wind Power lander aftale med kinesisk vindmøllegigant

Dansk energi-ekspert på svenske hænder

Opkøbet skal være springbræt for ÅFs vækst i de nordiske lande.

Grundfos-overhoved tavs om formandskrise

Børnebøger tager livtag med FN’s 17 verdensmål

MHI Vestas lander første amerikanske ordre

1

Eniigs nye navn er allerede optaget

Jammerbugt godkender Nørre Økse Sø vindmøllepark

Brand på forbrændingsanlæg i nat

Det var meningen, at affaldet skulle brændes af - bare ikke i modtagerummet

Nu skal de kystnære møller igen længere ud på havet

Fond bag 1 milliard til grøn omstilling

Siemens Gamesa rykker rundt i toppen

MHI Vestas opruster på vingefabrik

Grundfos' ejerfond mister formand og næstformand

Tysk vindmølleordre til Semco Maritime

Prisen afgør, hvor grønne vi er

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Vestas starter produktion i Australien

Ineos fyrer igen i Danmark

Odsherred Forsyning skal have ny direktør

Klimaudspil indeholder langsom skrotning af brændeovne

Miljøstyrelsen: Ingen tegn på mikroplast i drikkevandet

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Større ledningsomlægning i forbindelse med opførelse af Letbanen

LANCERING af nyt produkt

Hold buffeen varm med VPD's varmebriks i rustfrit stål

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Vi leverer hver uge nye svingkraner til alle typer virksomheder i hele Danmark

Dansk Procesventilation har færdiggjort endnu en olietågeløsning hos Lem Beslagfabrik

Elmålerens funktionalitet og grundlæggende egenskaber

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Ekstra belysning til Mikroskop

Dansk Boligbyg opfører 140 DGNB-sølv certificerede kollegieboliger ved Valby Idrætspark

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

R&D inviterer til åbent hus d. 25. oktober

Projektering af transformerstationer 10-20/0,4 kV

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Elinstallatør: Nøgleordene er service og kvalitet

Dorner’s nye AquaGard 7350V2 sanitære transportbånd har forbedret sikkerhed og ydeevne

Integrede solceller i tag, facade og glaspartier - på Building Green I Forum

Lille reparationsmuffe til 24 fibre

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Omron introducerer nye IoT proces sensorer til flow (E8FC) og tryk (EFPC)

Hjørring Rådhus får gratis opvarmning fra Intelligent køling

1,5 Ton vs. 125 Ton

Bliv klogere på generatoranlæg

IP 55 Termineringsboks til 12 eller 24 fibre

LITE: Gadebelysningsbranchen er i konstant udvikling

Send til en kollega

0.277