23948sdkhjf

Sammenkobling af de nordiske og europæiske el-markeder godt for forbrugere og miljø

Norden indgår pr. 9. november i et fælles el-marked med Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig
Danmark har hidtil været koblet til de nordiske el-markeder og el-børsen Nord Pool. Hvor det før var Sverige, Norge, Finland og Estland, der var markederne for dansk el, bliver det nu de store europæiske markeder.

Vinderne ventes at blive forbrugerne og miljøet.

Mere vindkraft og biomasse
Muligheden for at afsætte overskydende strøm på et langt større marked betyder, at investeringer i både vindkraft og biomasse bedre kan betale sig. Den overskydende energi produceret med vindmøller kan eksempelvis afsættes til de europæiske forbrugere.

- 25 pct. af elforbruget herhjemme dækkes i dag af vindmøller og det har vi kunne, fordi vi har haft et nordisk elmarked. Nu bliver markedet endnu større, og det vil støtte en yderligere udbygning af vindkraft, siger direktør i Energinet.dk, Peter Ø. Andreasen til Børsen.

Det synspunkt deles af Dong Energy. Her ser man både muligheder for at øge brugen af biomasse i selskabets kraftværker og udvide brugen af vindkraft, der har udsigt til at blive mere rentabelt. Det kan komme forbrugerne til gode.

Billigere strøm
Koblingen af de nordiske og vesteuropæiske el-markeder betyder, at prisen på elektricitet nu fastsættes på en markeder der dækker over halvdelen af EU. Tidligere har sammenbinding af el-markederne været med til at gøre strømmen billigere og det ventes også at ske nu.

- Det er et stort gennembrud. Nu vil prisdannelsen på elektricitet ske i et marked, der dækker over 60 pct. af EU. Nu kan strømmen fra danske kraftværker og vindmøller flyde frit i et meget stort marked og det betyder, at de, der kan producere bedst og billigst, kan levere strøm til et meget stort marked, siger Peter. Ø. Andreasen, direktør for Energinet.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125