23948sdkhjf

Lille benspænd for European Energys havlager

Med store armbevægelser kunne European Energy tidligere på året løfte sløret for sit EE Gigastorage-koncept.

Magasinet Offshore

Artiklen er en del magasinet Offshore, som netop er udgivet: Læs magasinet her. http://epaper.nordiskemedier.dk/nordiskemedier/151/

Du kan også læse andre artikler fra magasinet:

Dengang kunne CEO hos European Energy Knud Erik Andersen fortælle, at man var godt på vej med den første udgave af havlageret.

Men hvordan er det så gået siden den storstilede lancering?

- Projektet kører. Vores mål er i første omgang et projekt på land eller i en havn. Vi arbejder med tre forskellige placeringer, fortæller Knud Erik Andersen.

For European Energy er havlager-projektet ikke bare en utopi, men et ganske reelt og helt realistisk projekt.

- EE GigaStorage hviler for en stor del på kendte teknologier, som anvendes i de damlagre, der allerede er bygget en god håndfuld af i Danmark, og hvor de første er under projektering uden for Danmark. Oven på disse kendte principper tilføjer vi innovation med hensyn til en ny lågkonstruktion samt den måde, vi anvender solceller og varmepumper på, fortæller Knud Erik Andersen og uddyber:

- Som følge af de innovative elementer ønsker vi at bygge de første anlæg på land eller i en havn, før vi kommer i gang med at bygge lagre i fuld størrelse på havet.

European Energy har i indgået aftaler med forsyningsselskaberne Din Forsyning og Frederikshavn Forsyning i henholdsvis Esbjerg og Frederikshavn Kommune. Her skal det kystnære havvand muligvis rumme et havlager.

Testes onshore
Inden European Energy kommer til offshore-delen, så er der lige et par onshore-tests, der skal gennemføres først.

- Vi har indgået tre udviklingsaftaler. Én med DTU om udvikling af et betonlåg udført i en nyudviklet letbeton med massefylde under én, der ud over flydeegenskaber også er stærkt og isolerende. Én med Teknologisk Institut, der skal verificere samspillet mellem el- og varmeproduktion fra det flydende solcelleanlæg. Og én med DTU-Risø, der gennemfører en række test og måleserier på solcelleanlæg, hvor nye principper forbedrer strømproduktionen og den samlede energivirkningsgrad, fortæller Knud Erik Andersen.

I første omgang havde European Energy indgået en aftale i Høje Taastrup Kommune om at teste onshoredelen hos dem. Målet var, at man i maj 2018 kunne begynde at hive varme ud af et 10 MW solcelleanlæg.

- Vores plan er at teste låget af i Høje Taastrup. Det ser dog ud til at sagsbehandlingen kommer til at tage længere tid end først antaget så vi regner ikke med at have et plangrundlag før i 2018, fortæller Knud Erik Andersen.

Størrelsen betyder noget
Selvom, der har været lidt benspænd for den landbaserede del af projektet,så arbejdes der støt videre på Gyngemose Parkvej i Søborg.

- Der er stor interesse for at sæsonlagre energi og for systemer, der kan balancere vores el-system, så vi ser frem til at kunne bygge vores første anlæg, fortæller Knud Erik Andersen.

Men kommer man op i fuld skala størrelse, så er lagrene ikke sådan at overse, og selvom man stadig er i den meget tidlige fase af projektet, så er størrelsen ikke ligegyldig.

- Jo større, vi kan lave dem, jo bedre er økonomien, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109