23948sdkhjf

Spica Technology i nyt sensor-samarbejde

Den nye samarbejdsaftale indebærer, at Spica Technology skal udvikle software og elektronik til eftermarkedet af FT-vindsensorer. Ældre vindmøller får muligheden for at blive opgraderet og retrofittet med FT-vindsensorer uden at ændre på vindmøllens egen software. Det skriver Spica Technology i en pressemeddelelse.

- FT-sensoren er den bedste vindsensor på markedet til vores retrofit styresystemer. Derfor tror jeg på, at vi vil levere en sikker og pålidelig retrofit-løsning til kunderne, så de kan opgradere deres vindsensorer til FT-ultralydssensorer. Vi vil give vindmøllerne de bedste betingelser for at øge energiproduktionen, og jeg tror på, FT-sensoren kan være med til det, kommenterer Benny Thomsen, CEO af Spica Technology.

FT Technologies specialiserer sig i design og produktion af ultralyds-vindsensorer, også bedre kendt som anemometre eller luftstrømssensorer. Mange af de globalt førende vindmøllefabrikanter leverer som standard nye møller med FT-vindsensorer, og nu er det tid til, at ældre vindmøller også skal opgraderes med FT-sensorer for at få mere ud af vindmøllens ydeevne og energiproduktion.

- Hos FT Technologies ser vi frem til samarbejdet med Spica Technology og er overbeviste om, at de kan udvikle en retrofit-løsning af høj kvalitet, der vil levere fordelene med FT vindsensorer til vindmølleejernes ældre møller, fortæller Brian Pedersen, account director ved FT Technologies.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141