23948sdkhjf

Solcellevirksomheder efterlyser politisk handling

Branchen er nu så presset, at man risikerer konkurser, lyder et af argumenterne.

- Solcellebranchen i Danmark bløder i øjeblikket. Danmarks ældste og største virksomhed indenfor bygningsintegrerede solceller er under rekonstruktion, og der er set adskillige konkurser indenfor det seneste år.

Således indleder partner i solcellevirksomheden Viasol A/S, Christoffer Ovesen, et brev stilet til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). I brevet opfordrer han derfor ministeren til at overveje at benytte den øremærkede finansiering til en ny solcellepulje til mindre anlæg. Desuden beder man ministeren redegøre for, hvad status er for de uudnyttede midler, som er afsat til 20 MW solcellepuljer i perioden 2013-2017.

- Ministeren har stoppet alle tilskud til solceller, så nu er der ingenting. Man kan heller ikke nettoafregne på timebasis længere, fordi ministeren frygter, at udviklingen vil eksplodere. Det er helt ved siden af i forhold til, hvad der lige nu sker i branchen. Vi er alle sammen presset og en af de største solcellevirksomheder risikerer at gå konkurs, siger Christoffer Ovesen med henvisning til solcellevirksomheden Gaia Solar, der er under rekonstruktion.

Viasol-partneren frygter, at de dårlige rammevilkår for solcellebranchen nu vil få den konsekvens, at Danmark mister værdifuld viden indenfor området.

Læs brevet

Hele brevet fra Viasol til energiministeren kan her

Stærkt lobbyarbejde
Christoffer Ovesen mener især, det er vindindustriens stærke lobbyarbejde, der har gjort, at man fra politisk hold har nedprioriteret solenergi.

- Vi har godt kunnet mærke, at vindindustrien de senere år har fået nogle bedre ordninger. Vi har omvendt oplevet, at man punkt for punkt bare har forringet vilkårene, og nu kan det ikke blive værre, siger han.

Kort før sommeren meldte Lars Chr. Lilleholt ud, at regeringen nu vil indføre teknologineutralitet i et nyt udbudssystem, hvor de grønne energier skal konkurrere mod hinanden på markedsvilkår om at levere så meget grøn energi til danskerne som muligt til den laveste pris.

- Den udmelding er vi glade for, men vi frygter, at det alene bliver de store udenlandske selskaber, der vinder udbuddene. Derfor kunne vi også godt ønske os, at man ser på problemet med, at kommunerne ikke opfører solcelleanlæg på grund af reglerne om selskabsudskillelse. Eller at man åbner for, at andre end bygningsejeren kan eje solcelleanlægget, siger Christoffer Ovesen.

Trængt marked
Mens andre solcellevirksomheder har valgt at fokusere på andre grønne teknologier har Viasol lagt en strategi om fortsat at satse på solceller.

- Vi har vundet nogle af de få udbud, der har været på markedet - eksempelvis på regionshospitalet i Gødstrup - og vi er tilfredse, hvis vi går i nul i år. Så trængt er markedet. Samtidig buldrer det afsted i landene omkring os, så vi overvejer, at se mod lande som Sverige og Norge, siger Christoffer Ovesen.

Nok er nok
Hos Sveigaard Herning A/S, der beskæftiger sig med solceller til både virksomheder og private bakker adm. direktør Niels Sveigaard op om kritikken af solcellebranchens rammevilkår.

- Nok er nok. Det er ikke bare svært at drive solcellevirksomhed i dag - det er umuligt. Her i virksomheden er vi gået fra at være 16 mand til tre. Derfor er vi enige i, at 20 MW-puljen skal aktiveres - det er det mindste. Lige nu gør man i stedet alt for at spænde ben for branchen. Det gælder både kringlede ansøgningsprocedurer og lang behandlingstid på ansøgninger om at opsætte anlæg, siger han.

Læs også: Ikke plads til at tjene penge

Det foreslår regeringen
Grundpræmisserne i ny støttemodel for vedvarende energi:
Teknologineutralitet - konkurrence på tværs af teknologier om det samme produkt (grøn strøm) – i første omgang vind og sol
Fast pristillæg - støtte tildeles som et fast pristillæg (og ikke fast afregningspris), så usikkerheden for så vidt angår elprisudviklingen ikke bæres af staten men af producenten, hvormed producenten stilles overfor mere normale markedsvilkår og retvisende prissignaler, og usikkerhed om støtteudgifter reduceres
Levetid - støtte hele anlæggets levetid (20 år), hvor der ydes støtte til faktisk produktion for at få mere retvisende incitamenter til vedligeholdelse og udskiftning
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109