23948sdkhjf

L90 løb med ordre på affaldsforbrænding for Esbjerg Kommune

Efter prisen for affaldsforbrænding hos Dong Energy er steget, har Esbjerg Kommune valgt L90 som fremtidigt forbrændingsanlæg.
Esbjerg kommune har netop besluttet at vælge L90 som kommunens fremtidige forbrændingsanlæg.

En besparelse på 1,8 mio. kr. årligt
Årsagen er, at Dong Energy i Vejen, der hidtil har stået for de gamle Ribe og Bramming kommuners affaldsforbrænding, har hævet prisen til 570 kroner for hvert modtaget ton affald.

Esbjerg Kommune har således undersøgt sagen og fundet ud at køre affaldet til L90’s anlæg i Måde. På den måde sparer kommunen 150 kr. pr. ton, hvilket svarer til en besparelse på 1,8 mio. kr. årigt.

L90 har på grund af en faldende mængde forbrændingsegnet affald fået kapacitet til at modtage affald fra hele kommunen.

Om L90
L90 Affaldsforbrænding har en nominel forbrændingskapacitet på 180.000 ton affald årligt. Affaldet leveres fra L90´s 13 medlemskommuner. Energien fra affaldsforbrændingen udnyttes til produktion af el og fjernvarme, der sælges til Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172