23948sdkhjf

Storbritannien vender tomlen op til flere havmøller

Britiske myndigheder har godkendt opstillingen af flere havmøller i områder, hvor der allerede bygges

Britiske Crown Estate, som forvalter havarealerne omkring England, Wales og Nordirland, har givet grønt lys til at opsætte endnu flere møller i allerede tildelte leases.

Annonceringen fra Crown Estate betyder, at syv projekter, inklusive RWE's Rampion 2 samt Dogger Bank D udviklet af SSE og Equinor, vil få mulighed for samlet at øge kapaciteten i projekterne med 4,7 gigawatt.

Det skriver Bloomberg News og Recharge News.

- Kapacitetsforøgelsesprogrammet er en effektiv måde at forsyne op til fire millioner hjem med sikker, ren energi og yderligere mindske Storbritanniens afhængighed af fossile brændstoffer, som ofte kommer fra udlandet, siger Gus Jaspert, direktør hos The Crown Estate, ifølge Recharge News.

Storbritannien har et mål om at udvide sin vindkapacitet fra 15 gigawatt til omkring 50 gigawatt.

Forleden leverede danske Ørsted en dårlig nyhed i forhold til bestræbelserne om at nå de målsætninger, idet selskabet valgte at droppe det 2,4 gigawatt store havmølleprojekt Hornsea 4 i Storbritannien.

Hos det danske kabelselskab NKT ses Ørsteds droppede projekt dog ikke være et tegn på underliggende svaghed i markedet for offshore-kabler i fremtiden.

- Nej, det gør jeg ikke, især ikke i Storbritannien. Storbritannien er et af de markeder, hvor regeringen har givet udtryk for sin stærke overbevisning om, at havvind har en naturlig plads i det fremtidige energimix. Sidste år blev midler allokeret til CfD-ordningen øget, og jeg tror bare, at det bekræftede udgangspu nkt et for havvind i Storbritannien. Vi ser det som et stærkt marked fremover, sagde NKT's administrerende direktør Claes Westerlind fra NKT fredag i et interview med MarketWire efter kabelkoncernens regnskab for første kvartal.

Han henviser til Storbritanniens statsstøtte til havvind gennem Contract-for-Difference (CfD), som giver udviklerne sikkerhed for elafregningspriserne.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057