23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Geopal System A/S
Ole Asboe Jørgensen er udtrådt af bestyrelsen og afløses af Mette Esbensen.

Geopal System udvikler og producere alarmsystemer til detektering af gasser, dampe og giftige luftarter. Systemerne anvendes blandt andet på kraftvarmeværker samt på rense- og biogasanlæg.

Kuwait Petroleum Danmark A/S (Q8)
Helle Dahlgren Skov, 43 år, er udnævnt som ny direktør. Hun kommer dermed til at stå i spidsen for 177 Q8 servicestationer, 56 ubemandede F24 lavprisanlæg og omkring 2.500 medarbejdere landet over.

Helle Dahlgren Skov kommer fra en stilling som marketingchef hos Q8 og har tidligere været ansat som lokal- og international marketingansvarlig hos SCA Hygiejne Products.

Nanonord A/S
Claus Jørgen Nielsen, 53 år, er tiltrådt som ny administrerende direktør. Han har tidligere været adm. direktør for virksomhederne Scankort og Hymite samt divisionsdirektør i Terma.

Nanonord har udviklet et automatisk målesystem til brug på store skibe, der løbende tager prøver af bunkerolien og motorolien, og som kan bestemme kvaliteten af oliens brændselsværdi.

NV Net A/S
Selskabet er gået ind i N1 A/S, der udgør det fælles drifts- og operatørselskab for de tre regionale el-transmissionsselskaber Midtjyske Net A/S, Sydøstjyske Net A/S og Syd Net A/S. N1 får dermed en nordjysk afdeling i Aalborg.

NV Net ejer og driver eltransmissionsnettet i Nordjylland.

PSS Energy A/S
Karoly Laszlo Nemeth er indtrådt i bestyrelsen.

PSS Energy arbejder med installation af energibesparende anlæg og systemer i større bygninger.

Rose Holm A/S
Michael Nørregaard Wilkens og Torsten Pedersen er udtrådt af bestyrelsen.

Samtidig er Thomas Bo Johansson tiltrådt som formand, mens Torben Rose Holm er indtrådt som menigt medlem.

Rose Holm producerer specialbolte til blandt andet stålkonstruktører, maskinproducenter samt producenter af anlæg til vedvarende energi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126