23948sdkhjf

Arkitekter bag realistisk koncept for udnyttelse af fremtidens energisystemer

Gottlieb Paludan Arkitekter står bag det visionære og realistiske koncept for effektiv udnyttelse af fremtidens bæredygtige energisystemer, Green Power Island, der sætter fokus på det store spørgsmål i forbindelse med udbygningen af den vedvarende energi: Hvordan lagrer man strømmen og undgår spild?
På Nordic Climate Solutions 09 i Bella Center 8. og 9. september udstillede Gottlieb Paludan Arkitekter et visionært og realistisk koncept for en effektiv udnyttelse af fremtidens bæredygtige energisystemer. Konceptet Green Power Island er udviklet i samarbejde med Risø-DTU og sætter fokus på det store spørgsmål i forbindelse med udbygningen af den vedvarende energi: Hvordan lagrer man strømmen og undgår spild?

Green Power Island er en vision for anlæggelse af kunstige energi-øer i de danske farvande med fokus på lagring af fremtidens vind-energi ved hjælp af såkaldt pumpet vandkraft eller pumped hydro med hav-vand. Øerne placeres hvor der kan opnås synergier med lokale erhvervsmæssige, trafikale eller natur-mæssige funktioner.

Energi-øerne designes med afsæt i lokale, landskabelige kvaliteter og gives forskellige størrel-ser, funktioner og former alt afhængig af om de placeres i åbent hav, bynært eller i forbindelse med store bro- eller tunnelprojekter.

Hvorfor er Green Power Island sådan en god idé?
  • Green Power Island tager hånd om problemet med grøn overskudsenergi, som vokser i takt med at vi bevæger os mod et energisystem, baseret på vedvarende energikilder.
  • Konceptet baserer sig på kendte teknologier og kan bygges med det samme - der er ikke brug for 'rocket science'.
  • Pumped hydro eller pumpet vandkraft er, med energi-tab helt nede omkring 25%, den mest kost-effektive metode til at lagre store mængder elektrisk energi.
  • Energi-øerne kan med sekunders varsel regenerere vedvarende energi ved spidsbelastninger - også når vinden ikke blæser - og dermed sikre at udbud og efterspørgsel kan følges ad.
  • Green Power Islands anvender den mest rigelige og lettilgængelige ressource i Danmark og i verden - havvand - til at løse det påtrængende problem med grøn overskudsenergi.
  • Green Power Islands anviser muligheder for at integrere store energianlæg i det danske landskab i form af et antal nye øer i tilgift til de godt 440, som allerede findes i havet omkring Danmark.

Kilde: Gottlieb Paludan Arkitekter

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344