23948sdkhjf

Fjernvarmens Oscar går til ...

En kommune, der har udvist ansvar for enerigforsyningen, taget modige beslutninger og haft blikket stift rettet mod omstilling til vedvarende energi.

Da Aalborg Energikoncern i 2015 overtog Nordjyllandsværket i Aalborg fra Vattenfall var det for at få maksimal indflydelse på forsyningen og for at sikre en effektiv gennemførelse af den grønne omstilling.

På bagkant af den beslutning valgte kommunen også at nedsætte et særligt Råd for Grøn Energi, der netop nu udarbejder en fælles strategi for, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres så omkostningseffektivt som muligt. Arbejdet i Råd for Grøn Energi foregår i en åben proces, sammen med en række nøgleaktører, herunder eksperter fra Aalborg Universitet, Aalborg Portland og Dansk Fjernvarme.

Det er netop beslutningen om at tage et samlet ansvar for forsyningen, gennemføre den grønne omstilling væk fra fossile brændsler og fortsætte arbejdet i en åben proces til gavn for kommunens borgere, der har sikret Aalborg Kommune Dansk Fjernvarmes, Oscar: Fjernvarmeprisen.

- Prisen i år gives til et selskab, der har taget ansvar for den samlede forsyning og truffet modige beslutninger til gavn for klima og miljø og ikke mindst fjernvarmeforbrugerne i Aalborg. Den åbne tilgang som Aalborg Forsyning har valgt i udarbejdelsen af deres kommende strategi for grøn omstilling er beundringsværdig og til inspiration for mange andre fjernvarmeselskaber, siger formand for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro.

Læs også: Aalborg Varme kører fjernkølingen i stilling

Glæde over prisen
I Aalborg er borgmester Thomas Kastrup-Larsen glad for, at kommunens arbejde med at gennemføre den grønne omstilling er blevet bemærket.

- Jeg er meget glad, stolt og beæret over, at vi i Aalborg Kommune har fået Fjernvarmeprisen 2016. Et meget væsentligt element i vores forsyningsstrategi er, at vi ønsker at være ansvarlige, at have indflydelse og at sikre fremtiden ved at tænke og handle langsigtet. Det er skønt, at man i begrundelsen for denne pris netop anderkender os for dette arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen, og bakkes op af Lasse P.N. Olsen, bestyrelsesformand i Aalborg Energikoncern:

- Vi har haft en fast tro på, at købet af Nordjyllandsværket var et både vigtigt og nødvendigt skridt i arbejdet frem mod grøn omstilling. Etableringen af vores Råd for Grøn Energi var et andet vigtigt skridt, og at modtage prisen blandt andet med begrundelse i disse tiltag, bekræfter os i, at vi bevæger os i den rigtige retning – nemlig frem mod en mere bæredygtig fremtid for borgerne i Aalborg Kommune, siger han.

Fjernvarmeprisen
Hvert år uddeler Dansk Fjernvarme en pris til enten et fjernvarmeselskab eller en virksomhed, organisation eller person, der har gjort en særlig indsats for fjernvarmebranchen. Fjernvarmeprisen er uddelt siden 2008.

Tidligere modtagere af prisen:

  • 2015: Leo Holm for sit arbejde hos Marstal Fjernvarme, hvor han har været med til at gøre solvarmen til, hvad den er i dag.
  • 2014: Øster Hurup Kraftvarmeværk for arbejdet med at skifte fra naturgas til halm. Øster Hurup var det første ud af 35 værker, som fik lov til at droppe naturgas.
  • 2013: SuperBrugsen i Skjern for deres klimavenlige køle- og fryseanlæg, som anvender overskudsvarme.
  • 2012: Teknisk konsulent Bjarne Dalgaard fra Bygningsstyrelsen, fordi han har sikret energibesparelser på mere end 20 procent i nogle af landets ældste bygninger som Amalienborg og Christiansborg.
  • 2011: Region Midtjylland for en vedholdende og målrettet indsats for at nå op på mindst 50 procent vedvarende energi i 2025.
  • 2010: Kronprins Frederik på baggrund af den omfattende restaurering af Frederik VIII’s Palæ, hvor energirigtige løsninger er prioriteret højt.
  • 2009: Connie Hedegaard for sin ihærdige indsats i kampen for et bedre klima.
  • 2008: Ritt Bjerregaard for sit fokus på fjernvarme som redskab til at gøre København mere grøn og klimavenlig
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127