23948sdkhjf

Solcelle-iværksættere klar til at indtage Danmark

Lyngby-Taarbæk har været springbræt for Sunmapper.com, som nu ser nu er klar til at dele data over hele landet
Husejere over hele Danmark kan med få klik se, om der er penge at tjene ved at sætte solceller op på netop deres hustag med tjeneste Sunmapper

Firmaet startede op sidste år, men først i foråret blev Sunmapper en fuldtidsbeskæftigelse for CEO Lars Holste Bonde og hans kollega Anders Nielsen, oplyser de til Energy Supply. De er nu klar til at tage firmaet fra den indledende test i Lyngby-Taarbæk Kommune til at blive et landsdækkende foretagende.

Detaljeret data fra hele Danmark
Sunmapper er en webbaseret solcelleberegner, hvor boligejere kan finde ud af om deres bolig er egnet til et solcelleanlæg, og om det økonomisk kan svare sig.

Med en kombination af åbne data fra Geodatastyrelsen og en detaljeret 3D-model af Danmark beregner Sunmapper, hvor meget sol der rammer de forskellige dele af hustaget i løbet af året. Her tager systemet også højde for skygger fra omkringliggende objekter.

Mange mulige forretningsben
Businessdelen er stadig under udvikling, selvom produktet er på plads. Indtil videre har firmaet allieret sig med en række installatører, som brugerne via tjeneste kan hente tilbud fra. Beslutter brugerne at investere i solceller – og vel at mærke få hjælp fra tilbudsgiverne – går der et beløb til Sunmapper.

Pt. afsøger firmaet også muligheder for at få banker til at give tilbud til finansiering af solcellerne.

På ideplan arbejder folkene bag tjenesten også med muligheden for tilkøb af app-baserede tjenester, der hjælper brugeren med at få det optimale ud af solcellerne. Fx information om solcellernes reelle produktion kontra den forventede ydelse, hvornår det bedst kan betale sig at bruge strøm o.l. Men det er stadig på tegnebrættet, understreger Lars Holste Bonde og Anders Nielsen.

Udlandet venter
Selvom forretningsmodellen ikke er helt på plads, har folkene bag allerede gjort sig overvejelser om ekspansion i udlandet.

Ifølge Sunmappers bagmænd er den nødvendige data tilgængelig i Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland og USA.

Allerede nu har man en aftale på plads med E.On om et samarbejde i Sverige. Planen er nu at lancere Sunmapper på den anden side af Øresund i 2017.

Inden firmaet når så langt står den på præsentationer af tjenesten i ind- og udland. Først på Open Energy Days, som Open Data DK og Erhvervsstyrelsen afholder den 23.-25. september i Aarhus. Den 6. oktober gælder det så Open Innovation Day Gothenburg, hvor en række virksomheder kommer med forslag til, hvordan Gøteborg kan gribe en række miljøudfordinger an.
Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109