23948sdkhjf

Lynetten udvinder rekordstore mængder energi

- Vi er dæleme selv blevet overraskede, lyder det fra direktøren hos Biofos, der ejer Lynetten på Refshaleøen.
Alene det seneste halve år har Lynetten hentet rekordstore mængder energi ud af spildevandet. Samtidig har man skruet ned for energiforbruget. Det skriver Politiken.

- For hver gang vi bruger 100 enheder energi, kan vi levere 260 enheder tilbage, og det er jo helt unikt, siger John Buur Christiansen, som er direktør i Biofos, der ejer Lynetten.

På to og et halvt år er Lynetten gået fra at være energiforbruger til energiproducent.

Et af stederne hvor der er skruet ned for energien er i forbindelse med omrøring og iltning af vandet. Her har man fundet ud af, at hvis man puster luft ind fra de slanger, der ligger på bunden af bassinerne, så bruger man kun halvt så meget energi end ellers.

Den afgørende forskel skal dog findes på energi-produktions-siden. Her har man, på det slam, der sorteres fra i forbindelse med rensningen af spildevandet, i det første halve år af 2016 produceret over tre millioner kubikmeter biogas til det københavnske bygasnet, hvilket dækker omkring en trediedel af forbruget i hovedstaden. Samtidig afbrændes det tørrede slam i Lynettens eget forbrændingsanlæg. I de første seks måneder er det blevet til 18.740 MWh fjernvarme.

Originalartikel
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11