23948sdkhjf

Solen giver energi til Danmark

Klumme: Udbygningen med solceller tager hvert år fusen på de fleste iagttagere - herunder Det Internationale Energiagentur (IEA) i Paris. Priserne på elektricitet fremstillet ved hjælp af solenergi rasler ned, og salget boomer mange steder i verden.
Den største indstråling fra solen foregår ifølge et nyt studie fra Stanford University med roadmaps for 139 lande mellem 40 grader nord og 40 grader sydlig breddegrad, så solenergi er oplagt i de tropiske egne.

Meldingerne ikke mindst fra Kina og Indien tyder da også på, at solceller nu trænger sig på som den foretrukne el-produktionsteknologi. Indiens energiminister, Piyush Goyal, er i pressen citeret for, at "solceller er billigere end ny kulkraft", og han vurderer, at Indien når et mål om 100.000 MW solkraft i 2022.

Udviklingen i Kina, Indien, USA og Europa peger i retning af et fortsat prisfald på traditionelle solceller og "nye" teknologier. Styrtdykket i priserne er godt nyt for klimaet og for de 1,3 mia. mennesker, der lever uden adgang til el.

Og helt ærligt: Hvem havde for blot få år siden troet på, at sol måske bliver den primære energikilde for elektrificering i store dele af verden? Ikke mig!

Solcellerne er ikke fremtidsmusik, men en realitet her-og-nu – også i Danmark. Danske elnetselskaber har været med til at koble ca. 800 MW solceller på nettet, og hvis man en solrig dag går ind på Energinet.dk’s hjemmeside for at tjekke fordelingen af den aktuelle elproduktion mellem de forskellige teknologier, så begynder det at ligne noget. Den 20. april over middag bød solcellerne eksempelvis ind med 596 MW.

Med den første bølge solceller er der ved hjælp af EnergiMidt og andre opstillet tusindvis af anlæg på 2-6 kW på hustage. I den anden bølge har bl.a. OK sat større anlæg op på supermarkeder, og nu er turen med inspiration fra Tyskland, Frankrig, Italien m.fl. også kommet til solcelleparker i MW-størrelse.

Der er etableret anlæg ved Kalundborg (61 MW) og på Vandel Flyveplads (50,4 MW), og Grøn Solenergi ApS planlægger på vegne af Rosenfeldt Gods en park på 70 MW i Vordingborg Kommune. Hvis hele anlægget realiseres, vil det dække svarende til 25 procent af kommunens elforbrug.

At vi får mere CO2-neutral elektricitet ind i systemet er glædeligt, men udbygningen udfordrer også nogle af de lokale elnet teknisk, den økonomiske regulering af elnetselskaberne og netselskabernes tariffer. Hvis kombinationen af solceller og batterier vinder frem – og det er der mange gode grunde til at forvente – så vil presset blive forstærket i fremtiden bl.a. fordi nogle kunder vil føle sig fristet af at blive koblet af vores fælles net for at spare nogle afgifter.

Politikere, embedsmænd og energibranchen skal altså sammen med øvrige aktører se med friske øjne på tekniske krav og økonomiske rammer. Vi får mange flere solceller i de kommende år, og hvis energisystemet skal håndtere op mod 4.-6.000 MW solenergi, bør vi sikre, at solenergien indpasses i vores samlede energisystem så hensigtsmæssigt som muligt.

Derudover skal vi udnytte de erhvervskompetencer, udviklingen driver med sig. I Danmark har vi allerede solid viden inden for bygningsintegrerede solceller, solvarme til fjernvarmeværker og "concentrated solar power" (Aalborg CSP), og der foregår spændende forskning og udvikling inden for plastsolceller.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078