23948sdkhjf

L30: Lovforslag for husstandsvindmøller vedtaget

Lovforslaget L30 om nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller blev i går vedtaget i Folketinget.
I går formiddag gik 114 af landets 179 folketingsmedlemmer til 3. behandling af L30: Loven om nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller.

96 folketingsmedlemmer stemte for lovforslaget, mens 14 stemte imod. Hele 69 folketingmedlemmer var fraværende ved afstemningen.

Det var folketingmedlemmer fra Liberal Alliance og Alternativet, der stod bag de 14 nej-stemmer.

Hvad nu?
Det betyder at der afsættes en årlig pulje på 1 MW i årene 2016-2019, hvor afregningsprisen gradvist reduceres, og at støtteperioden nedsættes fra 20 til 12 år. Afregningsprisen for 2016 sættes ned til henholdsvis 212 øre pr. kWh og 132 øre pr. kWh. alt efter møllens størrelse.

Efter lovforslaget ophører den gældende støtteordning med afregningspriser på 250 øre pr. kWh og 150 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, således at disse afregningspriser alene gælder for vindmøller nettilsluttet senest 31. december 2015. Denne del af lovforslaget forventes at træde i kraft 1. januar 2016.

Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094