23948sdkhjf

Energimarkedets vagthund får nye medlemmer

Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen har pr. 1. januar 2015 udpeget nye medlemmer til Energitilsynet.
De nyudnævnte medlemmer i Energitilsynet er nøje udvalgt, så de kan indgå i arbejdet med at føre et uafhængigt og upartisk tilsyn med energisektoren.

- Jeg er meget glad for, at de tre nye medlemmer vil påtage sig denne vigtige opgave. Det er helt afgørende, at vi har et kompetent og velfungerende Energitilsyn, så borgerne er sikret en fair og reguleret energiforsyning, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Ny erfaring og viden til Energitilsynet
Med de tre nye medlemmer er Energistilsynet sikret en god portion faglighed. Bjarke Pålsson kommer med direktør- og chefstillinger i Naturgas Fyn og Dong Energy i bagagen, Holger Blok er direktør i EnergiMidt og Birgitte Sloth, der vil fungere som suppleant i tilsynet, er professor og prodekan på Københavns Universitet.

- Jeg er overbevist om, at de nye medlemmer vil bidrage til at fastholde det høje faglige niveau i Energitilsynet og sikre danskerne velfungerende sektorer inden for el, naturgas og fjernvarme, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Energitilsynet overvåger og regulerer priser for el, naturgas og fjernvarme og er dermed med til at sikre borgere en kontrolleret og fair energiforsyning.

Fakta om de nyvalgte medlemmer
Holger Blok er pt. direktør i EnergiMidt, men vil fratræde denne stilling og forventes at indtræde i Energitilsynet i løbet af foråret 2015. Eksisterende medlem Peter Skak-Iversen er per 1. januar 2015 udpeget til næstformand.

Alle medlemmer udpeges for en femårig periode.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078