23948sdkhjf

Bøvl sender fem solenergianlæg nederst i bunken

Solenergi Danmark A/S drosler ned på fem solcelleanlæg i Holstebro Kommune, mens man træder på speederen for to anlæg i Herning Kommune.
Solenergi Danmark har store planer for solenergianlæg i det vestjyske, men kommunalt bøvl i Holstebro Kommune sender nu fem solenergianlæg nederst i bunken, mens man i Herning Kommune gør klar til at etablere 46 MW solenergianlæg.

- Vi havde egentligt tre anlæg på vej i Vildbjerg området i Herning Kommune, men vi har valgt at fravælge et af dem, da det kommer til at tage for lang tid og blive for problematisk, men for anlæggene ved Kilde og Vildbjerg er lokalplanprocessen godt i gang, fortæller Anders Ztorm fra Solenergi Danmark til Energy Supply.

Anlæggene bliver på henholdsvis 16 MW og 30 MW og etableres på henholdsvis 40 hektar og 73 hektar store arealer.

- Vi forventer at lokalplanprocessen er færdig den 26. august, og at anlæggene står færdige med udgangen af året, fortæller Anders Ztorm, der i forbindelse med anlæggene i Herning Kommune ikke har oplevet nogen nævneværdig modstand hverken fra kommunalt hold eller fra lokalbefolkningen.

Derimod er der en del bøvl i forbindelse med etableringen af fem anlæg i Holstebro Kommune, hvilket har fået Anders Ztorm til at drosle noget ned på de aktiviteter.

- Politisk har de sagt at de først vil lave en plan for solcelleanlæg for hele kommunen, før de vil se på Solenergi Danmarks forslag til placeringer, og kommunen har meldt ud at at det vil tage sin tid, måske vil en kommuneplan ligge klar i slutningen af 2015 eller i 2016. Det er meget langt ude i fremtiden for vores vedkommende. Så planerne i Holstebro ryger desværre nederst i bunken, siger han og understreger at de ikke droppes helt, men at man blot retter fokus mod sine andre aktiviteter.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141