"Ærgerlige misforståelser": Ørsted går i rette med Bonderup Bjørn
Dette indlæg er en skrevet af en ekstern skribent. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Ewii’s Lars Bonderup Bjørn kalder i et debatindlæg brugen af træ til energi for "en farlig løgn".
Vi kan desværre se, at der er afgørende nuancer og fakta, der er udeladt.
Derfor vil vi med dette indlæg tilvejebringe grundlæggende fakta, da dette må være udgangspunktet for en oplysende debat om biomasse.
I indlægget hævder Lars Bonderup Bjørn, at der er bred enighed om skadevirkningerne ved brugen af træbiomasse.
Det forholder sig imidlertid sådan, at FN's eget klimapanel, IPCC, der består af verdens førende klimaforskere, har fastslået, at biomasse til både energi og kulstoffjernelse via BECCS skal spille en rolle i stort set alle scenarier, hvor vi opnår Paris-aftalens klimamål.
Lytter man til førende forskere i biomasse, fastslår de også, at biomasse har været og fortsat er et effektivt middel til at udfase fossile brændsler i vores energiproduktion.
Det er bl.a. også på den baggrund, at vi har ønsket om at bygge en ny kraftvarmeblok med CO2-fangst på Studstrupværket.
Det er et projekt, der stadig befinder sig på et tidligt stadie, men hvor Lars Bonderup Bjørn har fået en opfattelse af, at vi ønsker at forøge den nuværende kapacitet af træbiomasse på værket.
Om Studstrupværket
Studstrupværket ligger lidt nord for Aarhus og blev indviet i 1968 som et kulfyret kraftværk. I 1984 blev der opført to identiske blokke på værket, der også fyrede med kul. I 2016 blev den ene af blokkene, blok 3, ombygget til at køre på biomasse i stedet for kul. Blok 3 supplerer træpillerne med halm fra lokale marker.
Studstrupværkets blok 3 leverer varme til hvad der svarer til 106.000 husstandes forbrug og elektricitet svarende til omkring 230.000 husstandes forbrug i området omkring Aarhus.
Studstrupværkets blok 4, som benytter kul som brændsel, blev taget ud af drift og konserveret i april 2022. Blokken står stadig klar som reserve.
Kilde: Ørsted
Virkeligheden er dog, at vores ønskede nye blok ville erstatte den nuværende og have en biomassekapacitet, der svarer til ca. en sjettedel af den aktuelle kapacitet.
Dertil vil der fortrinsvis være tale om halm fra danske marker, og kan altså ikke sidestilles med træbiomasse, som er genstand for debatindlægget.
Fakta som fundament
Overgangen til biomasse i Danmark har gjort det muligt at udfase brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas i vores energisystem. Det er et vigtigt perspektiv, som ofte bliver ignoreret.
Det er altså helt afgørende, at vi kigger på alternativet til den biomassekapacitet, vi har opbygget frem til i dag. Alternativet ville have været fossilt.
Derfor er det ikke korrekt, når Lars Bonderup Bjørn skriver, at vi i praksis øger vores udledninger med biomasse.
Kigger vi på fremtidens energisystem, har biomassekapacitet en vigtig rolle sammen med sol, vind og elbaserede varmesystemer i at kunne opretholde en forsyningssikkerheden for el og varme i et flerstrenget energisystem.
Lars Bonderup Bjørn skriver, at afbrænding af træ accelererer frigivelsen af CO2. Han skriver også, at skovdrift har en klimaskadelig effekt, når jorden ikke genplantes.
Lars Bonderup Bjørn undlader dog at medregne effekten fra netop genplantningen af træer, som skovdrift i sagens natur indebærer.
Genplantning er lovpligtig, hvis biomassen skal anvendes til energiformål i Danmark. Biogen CO2, der udledes ved afbrænding, genoptages gennem genplantning af skoven og går derved i nul over en årrække.
Helt konkret peget et nyligt studie fra Københavns Universitet på en kulstoftilbagebetalingstid på gennemsnitligt 6 år når biomasse erstatter kul i Danmark.
Fanges udledningen samtidig i skorstenen og lagres i undergrunden, er udledningen derimod negativ. Man fjerner simpelthen CO2 fra atmosfæren.
CO2 fra bæredygtig biomasse øger ikke atmosfærens koncentration på længere sigt, hvorimod fossile udledninger flytter CO2 fra undergrunden til atmosfæren og øger koncentrationen.
Skovens kredsløb
Lars Bonderup Bjørn hævder, at dansk brug af biomasse kan øge den globale afskovning. Det er heldigvis ikke tilfældet. Det er bestemt ved lov, at biomassen skal komme fra bæredygtigt forvaltet produktionsskov, som genplantes.
Skovdrift bygger på et simpelt økonomisk rationale om, at producenten – skovejeren – ønsker at lave og afsætte dét produkt, der giver den højeste værdi.
At afsætte træ til biomasseenergi fremfor til f.eks. møbelproduktion giver ikke økonomisk mening, da betalingsvilligheden er langt større i møbelindustrien eller byggesektoren. Det giver ikke mening for skovejere at fælde træer for at sælge det som biomasse. Biomasse til energi er og bliver et biprodukt fra skovforvaltning.
Samtidig kan vi i Danmark kun importere biomasse fra lande, hvor skoven optager mere CO2, end den udleder. Det ville være et direkte brud på loven – og vores eget etiske kodeks – hvis vores brug af biomasse drev afskovning.
Faktisk har biomasse til energiforbrug været med til at højne bæredygtighedsprincipperne og genplantning hos mange skovejere, da det er en forudsætning for, at energisektoren køber deres rester.
Bl.a. viser den nyeste danske skovstatistik fra Københavns Universitet, at Danmarks skovareal er vokset med ca. 5.000 ha om året i de sidste fem år, ligesom skovenes kulstoflager vokser med ca. 3,6 mio. ton CO2 om året.
Artiklen er en del af temaet Debat.
