23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grøn varme til Mellby Gård med nyt 400 kW fliskedelanlæg fra Linka Energy

Linka Energy har leveret og idriftsat et nyt biomasseanlæg til Mellby Gård Jordbruks AB i Sverige. Det 400 kW flisfyrede kedelanlæg er baseret på Linkas egenudviklede og patenterede forbrændingsteknologi, som sikrer en høj og stabil virkningsgrad, lavt energiforbrug og pålidelig drift – skræddersyet til Mellby Gårds behov og de lokale forhold.

Mellby Gård Jordbruks AB i Sverige, har taget et markant skridt i den grønne omstilling med installationen af et nyt flisbaseret kedelanlæg fra Linka Energy. Anlægget har en kapacitet på 400 kW og er designet til at levere effektiv varmeproduktion med høj driftssikkerhed, lave emissioner og minimalt vedligehold.

Det komplette anlæg bygger på Linkas patenterede medstrøms forbrændingsteknologi, som sikrer fuldstændig udbrænding af røggasserne og effektiv udnyttelse af biobrændslet – i dette tilfælde træflis. Systemet er udstyret med multicyklon til røggasrensning, et komplet asksystem og et avanceret PLC-styringssystem med fjernovervågning.

 

"Anlægget er dimensioneret med baggrund i kundens brændsel, hvilket giver en virkningsgrad på over 89 %, og det kan køre ubemandet i op til 72 timer. Det betyder høj fleksibilitet for driftspersonalet og lavere omkostninger på den lange bane”, udtaler Claus M. Larsen, Head of Project Sales hos Linka Energy.


Installationen er udført som en totalleverance fra Linka, der også har stået for både projektering, fremstilling, transport, montage og idriftsættelse. Kedelanlægget er fuldt integreret i det eksisterende tekniske setup på Mellby Gård og bidrager nu til en stabil, fossilfri varmeforsyning.

Projektet er et eksempel på, hvordan landbrugs- og industrivirksomheder i stigende grad efterspørger fleksible biomasseanlæg, der kan tilpasses lokale forhold – både teknisk og økonomisk.

Linka Energy har leveret mere end 3.500 biomasseanlæg i Europa og er i dag en af de førende aktører inden for skræddersyede kedelanlæg baseret på flis, halm, træpiller og andet fast biobrændsel.

 
Fakta om anlægget:
Effekt: 400 kW 
Brændsel: Træflis (op til 35 % fugt)
Virkningsgrad: >89 %
Styring: PLC med internetadgang og SMS-alarm
Drift: Automatisk, op til 72 timers ubemandet drift
Røggasrensning: Multicyklon
Leverandør: Linka Energy A/S, Danmark

Vil du vide mere om dine muligheder, så kontakt os på: Kontakt - Linka Energy

 

Linka Energy A/S
Nylandsvej 38
6940 Lem St
Ringkøbing-Skjern Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17775693

Kontaktperson

CML
Claus M. Larsen
Head of Project Sales & Partner
+45 2428 5460 cml@linka.dk

Send til en kollega

0.031