Borgmestre angriber Lars Aagaard: Minister skaber forvirring om storstilet fjernvarmeudrulning
Af Camilla Buus Poulsen
Det er ikke kun på Christiansborg, at der er utilfredshed med den hårdt pressede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Også blandt landets borgmestre er der udbredt utilfredshed med ministeren, der onsdag stod skoleret over for en rødglødende opposition i et samråd om hemmeligholdte forsinkelser i Energinet.
Årsagen er en udmelding fra Lars Aagaard om udfasningen af gas til rumopvarmning. Ministeren er ifølge flere borgmestre vendt på en tallerken i sagen om, hvorvidt gasfyr skal udfases fra private hjem.
Meldingen fra Lars Aagaard lyder nu, at gasfyrene måske alligevel kan blive stående – stik modsat regeringens tidligere udmeldinger.
– Man får indtrykket af, at vi stadig skal fortsætte med fjernvarmeudrulningen, men samtidig er det ikke så vigtigt for ministeren, om vi lykkes eller ej, siger Kenneth Gøtterup (K), borgmester i Dragør.
– Det er problematisk, fordi det er en anderledes udmelding, end hvad vi tidligere har fået fra regeringen, siger Mette Landtved-Holm (V), borgmester i Nordfyns Kommune.
– Hvis vi skal stoppe fjernvarmeindsatsen, så vil jeg hellere have dét at vide, end at få sådan en melding om, at det ene kan være lige så godt som det andet, lyder det fra Køges borgmester, Marie Stærke (S).
Læs hele ministerens svar
Kære borgmestre og repræsentanter fra energiselskaber
Tak for jeres henvendelse og for jeres bidrag til den grønne omstilling af varmesektoren.
Jeg vil først og fremmest takke for jeres store indsats med at udfase gassen i husholdningernes opvarmning. Jeg har stor respekt for det stykke arbejde, der er lagt i kommunerne og energiselskaberne over de seneste år. Det er netop på grund af den indsats, at Evida løbende kan udmelde at nye husholdninger har koblet sig af gassen. Ifølge Evida har cirka 80.000 danskere siden starten af 2022 skiftet deres gasfyr ud til fordel for blandt andet fjernvarme eller varmepumpe. Til sammenligning oplyser Evida, at der for eksempel i 2023 kun blev tilkoblet 47 nye gaskunder til gassystemet.
Med »Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022« blev der sat en politisk ambition om, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr, og at produktionen af grøn gas senest i 2030 skal overstige forbruget af ledningsgas. Det fremgår ligeledes af aftalen, at regeringen senest i 2026 vil skulle fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionerne.
I den forbindelse er det vigtigt for regeringen, at der foreligger et veloplyst og velunderbygget beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.
I den forbindelse skal vi også forholde os til, at gassen herhjemme i stigende omfang er grøn, og at det set med klimabriller ikke er så vigtigt, om varmen kommer fra fjernvarme, en varmepumpe eller grøn gas. Med Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24) skønnes det med usikkerhed, at det danske gasforbrug opgørelsesmæssigt forventes at være 100 procent grønt fra 2029. Yderligere udfasning af gasfyr vil ifølge opgørelsen ikke have en CO₂-effekt i Danmark, når produktionen af biogas overstiger forbruget af ledningsgas.
I forhold til Evidas indsats og rammer for at nedlukke dele af gasdistributionsnettet, som I også kommer ind på i jeres henvendelse, blev det med »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022« besluttet at pålægge Evida at lave en kortlægning af områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at lukke for delområder i gasdistributionssystemet blandt andet under hensyntagen til gasforbrugende virksomheder. Den første kortlægning blev offentliggjort i oktober 2023, og en opdateret kortlægning er offentliggjort i november 2024. Kortlægningen viser, at størstedelen af gasdistributionssystemet forventes at være økonomisk rentabelt frem mod 2050. Der arbejdes samtidig i henhold til den politiske aftale på mulige modeller for en planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssystemet. Det forudsætter en lovhjemmel, som skal være i overensstemmelse med både national og EU-lovgivning.
Afslutningsvis vil jeg opfordre jer til at fortsætte planlægningsarbejdet i kommunerne, så borgerne kan få klarhed om deres fremtidige varmeforsyningsmuligheder. I den forbindelse er det vigtigste for mig, at varmeforsyningen skal være grøn, uanset hvor den kommer fra. Dernæst at forbrugerne har indflydelse på valg af varmeløsning og dermed kan være med til at vælge den grønne varmeløsning, som økonomisk, og på anden vis, er optimal. Det gælder også for gasforbruget – i det omfang, der overhovedet skal være et gasforbrug.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
"Ikke så vigtigt"
Omdrejningspunktet for de kommunale frustrationer er et brev, klima-, energi og forsyningsministeren i februar har sendt til 13 af landets borgmestre.
Anledningen var borgmestrenes vedholdende bekymringer om, at den storstilede fjernvarmeudrulning, som kommunerne i 2022 blev pålagt, er ved at slå fejl.
Men i sit svar skriver ministeren, at det "ikke er så vigtigt, om varmen kommer fra fjernvarme, en varmepumpe eller grøn gas."
Grøn gas dækker over biogas, der i 2030 forventes at have erstattet naturgassen i det danske gassystem.
Lars Aagaard skriver videre, at det kan ende med at være "økonomisk rentabelt" at drive gasnettet, der forsyner de private gasfyr, frem mod 2050.
Det er for mig helt uforståeligt, at man som regering ikke melder ud, om de står ved vores aftale fra 2022 eller ej. Kenneth Gøtterup (K), borgmester i Dragør
Fut under fjernvarmen
Udmeldingen fra Aagaard er imidlertid i modstrid med regeringens officielle politik.
For Folketinget har aftalt, at gas til rumopvarmning skal udfases i 2035. Klimavenlig fjernvarme skal erstatte gasfyr, hvor muligt, og varmepumper skal klare resten.
Aftalen blev indgået i 2022 i et bredt forlig for at redde danskerne fra tårnhøje energipriser og sikre grøn varme hjemme i stuerne.
– Den beslutning blev jo truffet på baggrund af krigen i Ukraine. Her tre år efter er der stadig krig, og den geopolitiske situation er ikke ligefrem blevet mere sikker, siger Kenneth Gøtterup.
– Det er for mig helt uforståeligt, at man som regering ikke melder ud, om de står ved vores aftale fra 2022 eller ej, tilføjer han.
Nordfyns borgmester stemmer i.
– Vi er nødt til at have en vished for, om ministerens udmelding er den nye virkelighed, vi skal forholde os til, eller om målet stadig er at udfase gassen til 2035, siger Mette Landtved-Holm.
Når ministeren kommer med sådan en melding her, så forvirrer det os. Det efterlader os et sted, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Marie Stærke (S), borgmester i Køge Kommune
For Marie Stærke er den uklare besked fra klima-, energi- og forsyningsministeren især problematisk, fordi det ryster fundamentet under den fjernvarmeindsats, Køge Kommune har brugt mange år på at løbe i gang.
– Kommuner er nogle store maskinrum, der tager lang tid at sætte i gang og sætte retning på. Så da vi tydeligt får at vide af statsministeren, at nu skal der fut under fjernvarmen, så er det dét, vi gør, siger Marie Stærke.
– Når ministeren kommer med sådan en melding her, så forvirrer det os. Det efterlader os et sted, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre.
Halvhjertet udfasning
Med "Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne” fra sommeren 2022 fik kommunerne besked på at sætte turbo på gasudfasningen.
Allerede ved udgangen af året skulle kommunerne have varmeplaner parat, borgere med gasfyr skulle have klar besked på, om fjernvarmen kom til dem. Og så skulle der fart på projektgodkendelserne, så varmeselskaberne kunne rulle billig og grøn fjernvarme ud til folket i senest 2028. Ingen boliger skulle opvarmes med gas efter 2035.
Men i takt med at gaspriserne faldt, faldt også husejerens vilje til at erstatte et funktionelt gasfyr med bekostelig fjernvarme.
Til KL berettede 30 ud af 75 kommuner i 2023, at de ikke oplevede den forventede fremgang på fjernvarmeprojekterne. Varmeselskaberne godkendte i 2024 kun halvdelen af det forventede antal gaskonverteringer. Samme år blev knap 4000 nye gasfyr installeret i Danmark.
På Nordfyn hænger regnestykket heller ikke sammen.
– Alt for få melder sig til vores fjernvarmeprojekter, og jeg tror ikke længere på, at der kommer fjernvarme til de planlagte områder, siger Mette Landtved-Holm.
– Vi har erkendt, at fjernvarme bliver for dyrt for folk. Nogle skal betale over 200.000 kr. for at få fjernvarme i et parcelhus. Det er der ingen, der vil investere i, tilføjer hun.
Hos Kenneth Gøtterup er der en direkte forbindelse mellem udmeldingerne fra Christiansborg og husejernes motivation - eller mangel på samme - til at koble sig på fjernvarmenettet.
– Folk tror ikke på, at regeringen mener det, de sagde i 2022. Og så melder man jo sig ikke på fjernvarmen, siger Kenneth Gøtterup.
Marie Stærke er enig.
– Jeg frygter, at projekter går i vasken, fordi borgerne har mistet tilliden til fjernvarmen. Både på grund af de dyre priser, men også på grund af ministerens skiftende udmeldinger og manglende handling, siger hun.
Det billede, Lars Aagaard tegner, stemmer ifølge hende dårligt overens med, hvordan Christiansborg-politikerne ellers har håndteret kommunernes bekymringer.
– Jeg har altid oplevet, at de bekymringer, vi har haft omkring udrulningen af fjernvarme, er blevet taget meget alvorligt på Christiansborg. Og derfor var jeg virkelig overrasket over ministerens brev. For det var slet ikke det, jeg oplevede, når jeg for eksempel talte med mit eget parti, siger Marie Stærke.
Stiller spørgsmålstegn ved aftale
De nye takter fra klima-, energi- og forsyningsministeren affødte i marts en ny henvendelse til ministeriet.
Læs borgmestrenes svar til klima-, energi- og forsyningsministeren
Opfølgning på brev om udfasning af gas i rumvarme
Tak for svar på vores henvendelse ”Der er brug for at sætte en slutdato for gas til boligopvarmning”.
Vi ser os nødsaget til at sende en opfølgende henvendelse, da brevet efter vores opfattelse beskriver to forhold, som ikke er i overensstemmelse med regeringens hidtidige beslutninger.
For det første fremgik det klart af ”Klimaaftalen om grøn strøm og varme” fra 2022, at ambitionen var, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr.
På baggrund heraf har kommunerne udarbejdet varmeplaner for alle de nuværende gasfyrede områder og taget stilling til, om borgerne i disse områder fremover skal tilbydes fjernvarme. I de områder, hvor det ud fra samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske vurderinger har været rentabelt har hver eneste husstand modtaget klar besked om, hvornår de kan forvente fjernvarme.
De nye meldinger fra Klima-, Energi og Forsyningsmisteren om at ”størstedelen af gasdistributionssystemet forventes at være økonomisk rentabelt frem mod 2050” har allerede skabt stor usikkerhed hos borgerne. I flere potentielle nye fjernvarmeområder er det bl.a. af denne grund ikke lykkedes at opnå tilstrækkeligt høje tilslutningsprocenter, fordi borgerne naturligt nok ikke ønsker at investere i nyt fjernvarmeanlæg, hvis de i stedet kan beholde deres gasfyr, - mindst frem til 2050!
Det andet forhold, som strider mod den hidtidige planlægning er udsagnet om, at det ”ikke er så vigtigt, om varmen kommer fra fjernvarme, en varmepumpe eller grøn gas”.
Udfasningen af gas og etableringen af fjernvarme i stedet er en meget stor investering og det vil ikke være rentabelt i samme område at opretholde både et gasnet og et fjernvarmenet. Der må vælges. Det er ikke ligegyldigt om varmen kommer fra gas (selvom den måske er grøn) eller fjernvarme (som med sikkerhed er grøn).
Samlet set betyder de to nye meldinger fra Ministeren, at den igangværende fjernvarme-udrulning i kommunerne med stor sandsynlighed går i stå. De indebærer også at Danmark dermed opretholder et stort gasforbrug, som alternativt kunne være brugt i industrien, transportsektoren eller til eksport.
Vi har sendt en kopi af dette brev til Folketingets Klima- energi og forsyningsudvalg ledsaget af et spørgsmål om, hvorvidt udvalget er enig i Klima-, Energi – og Forsyningsmisterens nye meldinger.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup – Borgmester, Dragør Kommune
Frank Schmidt-Hansen – Borgmester, Vejen Kommune
Allan S. Andersen – Borgmester, Tårnby Kommune
Peter Rahbæk Juel – Borgmester, Odense Kommune
Mette Landtved-Holm – Borgmester, Nordfyns Kommune
Ole Vind – Borgmester, Hedensted Kommune
Henning Urban Dam Nielsen – Borgmester, Stevns Kommune
Mads Sørensen – Borgmester, Varde Kommune
Marie Stærke – Borgmester, Køge Kommune
Carsten Rasmussen – Borgmester, Næstved Kommune
Jesper Frost Rasmussen – Borgmester, Esbjerg Kommune
Bent Hansen – Borgmester, Gribskov Kommune
Knud Vincents – Borgmester, Slagelse Kommune
Denne gang har gruppen af borgmestre også rettet henvendelse til klima-, energi og forsyningsudvalget.
Formålet er, ifølge Kenneth Gøtterup at få en afklaring på, hvorvidt partierne uden om regeringen fortsat mener, at 2022-aftalen står ved magt.
– Mener forligspartierne, at der stadig er en aftale? Eller at regeringen er løbet fra den aftale? lyder det fra Kenneth Gøtterup.
Ifølge det nationale gasdistributionsselskab Evida var der i december 2024 280.000 private gaskunder i Danmark.
Energy Supply har foreholdt borgmestrenes kritik for Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, der ikke ønsker at kommentere sagen. Ministeriet har i stedet sendt en generel kommentar, hvor de blandt andet henviser til, at regeringen i 2026 vil fremlægge mulige initiativer til udfasningen af gasfyr.
Den vaklende taburet
Kritikken falder samtidig med, at Lars Aagaard er i massivt politisk stormvejr.
Zetland afslørede i marts, at ministeren havde tilbageholdt informationer om massive forsinkelser i udbygningen af det danske elnet.
Oppositionen har siden arbejdet intenst på at samle det fornødne flertal til at kunne vælte Aagaard.
Efter et maratonsamråd onsdag kunne ministeren dog forlade mødet med et flertal i Folketinget bag sig.
Et flertal, der var sikret på baggrund af flere løsgængere samt tre nordatlantiske mandater.
Efter samrådet valgte et flertal i klima-, energi- og forsyningsudvalget at udtrykke mistillid til ministeren. Oppositionen fastholder, at Lars Aagaard bør gå af.
