- I sidste ende handler det om økonomi. Når vi slukker for gassen, er der en meget stor regning, som nogen skal betale.
Ordene er Per Nikolaj Bukhs. Han er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, og han forholder sig til de mange fjernvarmeprojekter landet over, der er stødt på grund.
Danskerne tøver med at skifte fra gas til fjernvarme, og tusindevis af fjernvarmekonverteringer falder i disse år til jorden på grund af manglende opbakning.