Jan Andersen, Landsformand for Danske Vandværker. Foto: Frank Cilius

Af Jan Andersen, Landsformand for Danske Vandværker.

For snart et år siden skrev Danske Vandværker et brev til miljøminister Magnus Heunicke med et klart budskab: Utidssvarende krav og manglende kontrol med jordudlægning truer grundvandet, og der er behov for, at reglerne bliver strammet op.

Og siden dengang er det desværre ikke blevet mindre aktuelt at rette blikket mod, hvor jorden ender henne, og hvad den rent faktisk indeholder.

For desværre har det seneste år i høj grad stået i den forurenede jords tegn: Blandt andet WaterTech og Jyllands-Posten har afdækket sager om berørte vandværker, der understreger alvoren. Også TV2-dokumentaren Den sorte svane løftede i foråret sløret for, hvordan manipulation med jordprøver og dumping af forurenet byggejord på landbrugsarealer er en del af organiseret kriminalitet.

Penge i jord

Køge Kommune har også været ude at råbe vagt i gevær: I landsbyen Tessebølle er der blevet kørt op mod 100.000 tons forurenet jord ud på landbrugsjord uden kommunens vidende. Og i en anden sag, hvor Køge Kommune har givet tilladelse til flytning af 24.000 tons jord til Mors, har det vist sig, at jorden var væsentligt mere forurenet, end det fremgik af analyserne. Køge Kommune havde ellers fulgt reglerne og gennemgået de tilsendte prøveresultater fra virksomheden, før transporten blev godkendt. Efterfølgende har Køges borgmester også efterlyst at reglerne om jordflytning bliver strammet op.

For der er penge i jord, og derfor desværre også motivation for at lyssky virksomheder handler uden om lovgivningen, som også DR’s seneste afsløring af sagen i Faxe Kommune, hvor tusinder af tons jord fyldt med byggeaffald og forurening blev deponeret i naturen.

Stor bekymring, manglende handling

Det er ikke i alle sager, at der er risiko for, at grundvandet bliver ramt. Men mængden af afsløringer og den åbenlyst manglende kontrol giver anledning til, at vi desværre bør være generelt bekymrede og vise stor agtpågivenhed, når det kommer til håndteringen af jord.

Derfor henvendte Danske Vandværker sig med endnu et brev til miljøministeren i oktober i år: Vores bekymring er ikke blevet mindre, og handlingerne fra myndighederne mangler. Brevet blev sendt på baggrund af konkrete sager hos vores medlemmer i blandt andet Gribskov og Horsens Kommuner.

Ministeren forholder sig i svaret primært til, at det er kommunerne, der bør løfte deres tilsynspligt, samt at man lige nu er i gang med at se på, om PFAS skal være en del af analysepakken.

Men det kan undre, at der ikke allerede i det forgangne år er taget de nødvendige skridt for at sikre, at loven overholdes.

Danske Vandværker opfordrer i brevet til at:

• Det indskærpes over for kommunerne, at de har en tilsynspligt.
• Reglerne for jordudlægning bliver strammet op.
• Jordflytningsbekendtgørelsen opdateres.
• Der indføres tidssvarende krav til test af jorden for blandt andet PFAS og pesticider.
• Der stilles nye krav til, at jord til udlægning på områder med drikkevandsinteresser fremover suppleres med en udvaskningsprøve.
• BNBO betragtes som et særligt følsomt område ud fra et forsigtighedsprincip, og det indskrives i samme paragraf om råstofgrave i jordforureningsloven, jf. § 52, at der ikke må tilføres såvel forurenet som uforurenet jord på området.

Så, ja, kære miljøminister: Danske Vandværker vil også gerne kontakte KL og drøfte, hvordan det sikres, at kommunerne lever op til deres tilsynspligt. Men det er ikke kun en kommunal opgave at sikre, at jordudlæg ikke truer vores natur og grundvand.

Nu skal der handles
Magnus Heunicke har nu sagt til DR, at han nu vil samle eksperter, kommunerne og jordbranchen for at komme problemet med jordforurening til livs.

Vi håber, at fokus i den forbindelse rettes mod, at reglerne bliver strammet op, og at krav til test bliver tidssvarende og desuden suppleres med udvaskningsprøver. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at kommunerne foretager stikprøvekontrol af den udbragte jord for at fange dem, som snyder på vægtskålen.

Og så bør det ud fra et forsigtighedsprincip blive skrevet ind i jordforureningsloven, at der ikke må lægges jord ud i områder omkring vores boringer. Ellers ender vi med at beskytte områder med den ene hånd og samtidig åbne for ukontrollerede forureninger med den anden.

For vi kan vel godt blive enige om, at vi bestemt ikke behøver flere eksempler på, hvor galt det står til, før der bør handles – det gælder både fra kommunernes, og så sandelig også fra statens side. Miljøet og grundvandet bør aldrig tages som pant som følge af jordudlægning.

Artiklen er en del af temaet Debat.