Mærsk med i nyt brændselscelleprojekt: - Vi synes, flere i branchen skulle engagere sig
Af Benita Dreyer-Andersen
Et samarbejde med Mærsk forpligter.
Om to år skal brændselscelleproducenten Blue World Technologies levere et 1 MW stort brændselscellesystem til ingen ringere end Mærsk.
Ingen forskning, ingen vi-ser-lige-på-det.
Det skal ud at virke. I 2026.
Og det lægger naturligt et vist præstationspres på Aalborg-foretagendet, der har små seks år på bagen. Men ikke noget, de ikke kan håndtere, garanterer de.
- Det er en kæmpe opgave, men heldigvis forstår Mærsk godt, hvor vi står som virksomhed. Det har været godt at få Mærsk med både som investor, men de bidrager også med viden, og det er helt uvurderligt, siger Torben Mørch Sørensen til Søfart, Energy Supplys søstermedie.
Ikke alene har Mærsk lagt en ordre, virksomheden har samtidig langt en sum penge via investeringsbenet Maersk Growth.
I alt modtog Blue World Technologies 82 mio. kr i slutningen af 2023 – penge der kom fra blandt andet Mærsk, men også Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cycle Group.
Det er en kæmpe opgave, men heldigvis forstår Mærsk godt, hvor vi står som virksomhed. Det har været godt at få Mærsk med både som investor, men de bidrager også med viden, og det er helt uvurderligt. Torben Mørch Sørensen, Marine Sales Director, Blue World Technologies
- Mærsk skubber os i en god retning. Rederiets folk har beskæftiget sig med grønne alternativer til brændstoffer i årevis og har afsøgt markedet grundigt, før de valgte at gå i samarbejde med os. De ved virkelig, hvad de laver og trækker os i en god retning, siger han.
Retning mod et metanolskib
Blue World Technologies udvikler brændselsceller i moduler, der kan sættes sammen til den ønskede effekt.
Før sommerferien kom Aalborg-virksomheden i mål med test af et 200kW modul, og i tilfældet med Mærsk skal fem af disse sættes sammen til en samlet ydeevne på 1 MW.
Kort fortalt laver brændselscellesystemet strøm ved først at omdanne metanol til en brintholdig gas i en reformer. Denne gas omdannes til strøm i brændselscellestakken igennem en elektrokemisk reaktion, der skiller protoner og elektroner fra hinanden. Elektronerne går gennem et eksternt kredsløb og skaber en strøm af elektricitet.Dermed er kimen lagt til at udgøre et alternativ til skibes hjælpemotorer, der i dag får strøm fra en dieseldrevet proces.
Branchen skal hjælpe os, og de skal gøre det nu. Hvis rederne vil have noget ombord i fremtiden, der sparer brændstof, så skal investeringen falde nu. Torben Mørch Sørensen, marine sales director, Blue World Technolgies
Brændselscellemodulet, der er øremærket Mærsk, skal sættes ind i et af de kommende metanolklar containerskibe, som forventes at være sejlklar i løbet af 2026.
Skibet skal følge i slipstrømmen af 'Ane Mærsk,' 'Astrid Mærsk', og 'Antonia Mærsk', der alle er blevet præsenteret i løbet af 2024. Sidste nævnet så sent som 9. august i år.
Branchen skal hjælpe os - nu
Og på en helt nordjysk måde er det svært at få armene ned over Mærsks engagement.
For både branchen og udviklerne af teknologien må og skal arbejde sammen, hvis de grønne brændstoffer skal have gang på jord. Og så batter det noget, at det er en gigant som Mærsk, der tipper ind.
- Branchen skal hjælpe os, og de skal gøre det nu. Hvis rederne vil have noget ombord i fremtiden, der sparer brændstof, så skal investeringen falde nu, lyder det fra Torben Mørch Sørensen.
Opgaven ligger hos skibsrederne til at starte med, ingen tvivl om det. Værfterne vil gerne bygge hurtigt billigt og danse uden om nye og komplicerede løsninger. Presset må og skal komme fra skibsrederne. Torben Mørch Sørensen, marine sales director, Blue World Technologies
- Vi synes, flere i branchen skulle engagere sig. Mærsk tager et stort skridt nu og dermed også en stor del af slæbet. Vi mærker heldigvis god interesse fra branchen, og vi ser frem til, at flere engagerer sig for alvor, tilføjer han.
For lige som med alt andet teknologi, så handler det om at få det testet igen og igen.
Derfor er håbet i Aalborg også, at flere rederier end Mærsk ville agere pilotprojekt for brændselscelleteknologien i stor skala.
- Det handler om kilometer i benene. Så hvis vi havde to eller tre andre projekter ud over Mærsks, så kunne vi i 2027 stå med det bedst mulige produkt klar til kommercialisering, siger han.
Opgaven ligger hos skibsreder
Omvendt forstår han godt, at ikke alle redere kan kaster sig ud i det store teknologiske landvindinger. Det kræver kræfter og en vis position i branchen at vende en supertanker.
- Skibsværfterne i Asien vil helst gøre, som de altid har gjort, så det er en udfordring at få dem med på ideen. Derfor er det smart at have Mærsk med, der har mange kræfter og virkelig kan sætte en dagsorden.
- Opgaven ligger hos skibsrederne til at starte med, ingen tvivl om det. Værfterne vil gerne bygge hurtigt billigt og danse uden om nye og komplicerede løsninger. Presset må og skal komme fra skibsrederne, siger Torben Mørch Sørensen.
Vi synes, flere i branchen skulle engagere sig. Mærsk tager et stort skridt nu og dermed også en stor del af slæbet. Torben Mørch Sørensen, marine sales director, Blue World Technologies
Blue World vil i første omgang levere systemer til hjælpekraft, og er altså stadig på test- og pilotprojekt-stadiet. Men de forventer at kunne komme på markedet med et kommercielt system i 2027, lyder det.
Senere er ideen, at de ikke alene vil kunne levere brændselsceller til at levere elektricitet på skibe, men også vil sælge multi-megawatt-systemer til skibes fremdrift.
