23948sdkhjf

Klumme: Fjernkøling skal have bedre rammevilkår - ellers går CO2 besparelser og arbejdspladser tabt

Det er glædeligt at læse, i gårsdagens nyheder, at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard er interesseret i at drøfte, hvordan man kan fjerne barriererne for udbredelsen af fjernkøling.
Brancheorganisationen Fjernvarmeindustrien, som repræsenterer 240 industri-, rådgivnings- og forsyningsvirksomheder med interesse for fjernvarme og fjernkøling, er allerede i dialog med Energistyrelsen herom. Vi er blevet enige om at analysere de samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster der er ved fjernkøling og hvad de brugerøkonomiske fordele er for varmeforbrugerne. På baggrund af drøftelserne med Energistyrelsen ser Fjernvarmeindustrien frem til at kunne stille konkrete forslag til klima-, energi- og bygningsministeren om, hvad der skal ændres i lovgivningen, for at vi kan få en større udbredelse af fjernkøling i Danmark, som minimum kan matche vores nabolande i Sverige, Tyskland og Frankrig.

Det er vigtigt at få udbredt fjernkøling i Danmark, fordi det kan betyde massive energibesparelser og fordi der er et kæmpe eksportpotentiale. Og desværre spænder de nuværende rammevilkår ben for en gentagelse af den succes, som fjernvarmen har oplevet.

De fleste store bygninger og offentlige indendørsarealer, såsom shoppingcentre, hospitaler, hoteller, supermarkeder og lufthavne, er i dag nedkølet ved hjælp af aircondition eller såkaldt komfortkøling. Og forbruget er hastigt stigende. Ifølge den europæiske brancheorganisation Euroheat & Power har 40 procent af alle kommercielle og offentlige bygninger i Europa køling, og ifølge EU’s egne prognoser i ’EU Energy Trends 2030’ vil forbruget af aircondition stige med 50 procent frem mod 2020.

I dag bliver langt størstedelen af bygninger kølet ved hjælp af traditionel eldreven aircondition, og det er en metode, som koster meget energi.

Men en række europæiske lande, med Sverige i front, har vist, at der er store energibesparelser at hente ved at satse på fjernkøling og ved systematisk at udnytte muligheden for at bruge fjernvarme-teknologi til distribution af koldt vand. I dag dækker fjernkøling 39 procent af Sveriges behov for køling. Til sammenligning er tallet kun 4 procent i Danmark. Så lige nu er det svenskerne, der løber med ordrerne til udlandet.

For Danmark repræsenterer fjernkøling således et stort eksportpotentiale. Den danske fjernvarmeindustri er førende på sit felt, netop fordi de danske virksomheder er så store på hjemmemarkedet. Inden for fjernkøling foretages der i disse år store investeringer i mange europæiske lande, men især USA, Japan og Korea er langt fremme med fjernkøling. Der er ligeledes et kæmpe markedspotentiale for fjernkøling i Mellemøsten.

De danske virksomheder går glip af disse eksportmuligheder, idet der er mangel på referenceprojekter i Danmark, fordi rammebetingelserne ikke er på plads – og det betyder mangel på ordrer. Kommer rammebetingelserne derimod på plads, kan der skabes tusindvis af arbejdspladser.

Derfor har Fjernvarmeindustrien DBDH henover sommeren arbejdet intenst med forslag til ændring i lovgivningen og har holdt flere møder med Energistyrelsen i samarbejde med både forsyningsselskaber og underleverandører til fjernkøling- og fjernvarmeteknologi for at få ændret lovgivningen. Arbejdet med yderligere analyser og beregninger foregår stadig, og vi ser frem til også at have dialog med klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard herom.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063