23948sdkhjf

Rekordhøj produktion af sol- og vindkraft sidste år

Sammen vender vi strømmen - sammen når vi derhen, sang Bamse tilbage i 1993.

Hvorvidt han sigtede til grøn omstilling af elnettet, vides ikke. Ikke desto mindre er strømmen vendt til det grønnere siden.

Danmark kan nemlig bryste sig af at man sidste år slog rekord i produktionen af sol- og vindkraft. Rent faktisk dækkede 63 procent af elforsyningen på årsbasis.

Det skyldtes især en stor stigning i produktionen på danske solcelleanlæg, der steg hele 53 procent i 2023 sammenlignet med året før, viser den foreløbige energistatistik for 2023, som Energistyrelsen udgiver i dag.

Forbrug og faktisk forbrug

Det samlede forbrug af vedvarende energi steg i 2023 med 1,6 procent og dækkede dermed knap 44 procent af Danmarks faktiske energiforbrug. Stigningen var især drevet af en stigning i produktionen af sol- og vindkraft på henholdsvis 53 procent og 2 procent, og derudover en vækst i biogasproduktionen på 11 pct. Forbruget af biomasse faldt i modsætning hertil med godt 2 pct.

Det faktiske energiforbrug faldt med 1,1 pct. i 2023 i forhold til året før. Udviklingen var båret af et stort fald i forbruget af kul på 35,0 pct. og et mindre forbrug af naturgas på 2,7 pct. 

- Det store fald i kulforbruget skyldtes blandt andet en mindre produktion af el på de danske kraftværker på grund af en kombination af, at nettoimporten af elektricitet steg fra 5 PJ til 11 PJ, og at vindkraft- og særligt solcelleanlæg producerede mere strøm i 2023 og således tilsammen dækkede 63,1 pct. af elforsyningen, oplyser Energistyrelsen. 

Fald i CO2-udledningen

Som konsekvens af det lavere forbrug af fossile brændsler, faldt de faktiske CO2-emissioner fra energiforbruget med 4,8 pct. i 2023. 

Når emissionerne fra energiforbrug korrigeres for temperaturudsving og brændselsforbrug knyttet til nettoelimport, ses et fald på 2,6 pct.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082