Tejs Laustsen Jensen, adm. direktør for Brintbranchen, har skrevet dette indlæg Arkivfoto

Af Tejs Laustsen Jensen, adm. direktør for Brintbranchen

Der er et globalt kapløb i gang for at dominere de grønne, teknologiske markeder, der skal levere de altafgørende løsninger, som skal bryde den fossile afhængighed. Én af de helt centrale løsninger er brint og Power-to-X (PtX). Men det kræver imidlertid en langt mere aktiv industripolitik at sikre den danske brint- og PtX-industris position i en stadig mere skæv international konkurrencesituation. Derfor er det også ærgerligt, at regeringen ikke vælger at gøre brug af de midlertidigt lempede statsstøtteregler i deres 2030-plan. Hvis Danmark også i fremtiden skal have en brintindustri, skal statsstøtte i brug.

De grønne industrier, der ikke alene skal føre den grønne omstilling ud i livet, men også levere det største industrielle eventyr i nyere tid, er under pres. En dramatisk ændret geopolitisk situation har gjort energi til sikkerhed, og der er nu et aggressivt globalt kapløb i gang om kontrollen af disse nye markeder. Det gælder hele det grønne område, men især på brint og PtX. Hvis den danske brint- og PtX-industri skal kunne overleve i en hård og til tider ulige konkurrencesituation, og hvis vi skal kunne høste gevinsterne af både de mangeårige offentlige investeringer i forskning og udvikling af teknologierne såvel som virksomhedernes hårde arbejde, skal en række nye industripolitiske redskaber i brug. Og ja – vi kommer vi kommer ikke udenom at, et af dem er direkte investeringer i form af statsstøtte.

Statsstøtte er ikke et redskab, vi er vant til eller glade for i Danmark. Men det er en europæisk realitet, vi må skal forholde os til. For udover det åbenlyse behov for at støtte klimahandling, så udfordrer det voksende konkurrencepres fra både USA og Kina Danmarks grønne virksomheder. Med støttemulighederne i den amerikanske Inflation Reduction Act er konkurrenceforholdet over Atlanten grundlæggende ændret og, Europa under pres. Men endnu mere alvorlig er den grundlæggende trussel fra statsstøttede kinesiske virksomheder, der pt., med et mere strategisk end økonomisk sigte, sætter massivt ind for at dominere de grønne markeder, herunder brint og PtX.

Det giver sig selv, at hverken danske eller europæiske virksomheder kan konkurrere med, hvad der bag en virksomhedsfacade ofte reelt er den kinesiske stat. I den erkendelse har EU Kommissionen udpeget visse grønne teknologiområder, herunder brint, som særligt kritiske for både omstilling, industri og sikkerhed. Derudover er de ellers meget strikse regler for statsstøtte blevet midlertidigt lempet. Dette sker i anerkendelse af, at der er behov for at mobilisere enorme investeringer til området, og fordi vi skal lære af fortidens fejl. For det er ikke første gang, EU har udviklet – og investeret i – grønne teknologier, hvor den efterfølgende produktion og industri er blevet overtaget af Kina. Det skete bl.a. med solceller og batterier. I dag importerer EU 89% af alle anvendte solceller fra Kina, og hvad angår batterier, er 75% af produktionen placeret i Kina.

Nu står vi så igen i en situation, hvor vi i Europa har brugt store summer på at forske i, udvikle og demonstrere brint- og PtX-teknologier, men hvor den fremtidige produktion er i risiko for at gå samme vej som batterierne og solcellerne. Ifølge IEA’s Global Hydrogen Review 2023 vil halvdelen af verdens elektrolysekapacitet være placeret i Kina inden 2024. Det er således en underdrivelse at sige, at vi har travlt, hvis vi skal have en brint- og PtX-industri i Europa i fremtiden.

Og vi må og skal have vores egen brint- og PtX-industri i Europa – og i Danmark. Både fordi brint og PtX er de nøgleteknologier, der skal binde de grønne energisystemer sammen, og fordi er sikkerhedsmæssigt afgørende at have ejerskab over alle værdikæder til vores fælles forsyning. Hvis ikke vi har ejerskab over de kritiske industrielle værdikæder, risikerer vi at erstatte en energiafhængighed med en teknologiafhængighed, og det er ikke i hverken i den danske eller europæisk strategiske interesse. Derfor må vi – også i Danmark – hurtigst muligt melde os fuldt og helt ind i kampen, og det kræver en aktiv og ambitiøs industripolitik.

Der er ingen tvivl om, at vi hverken i Danmark eller i EU er interesseret i et uendeligt statsstøttekapløb. Det bryder med principperne bag det indre marked, og Danmark vil aldrig kunne matche de beløb, nogle af vores nabolande vil kunne investere. Men når statsstøttereglerne er blevet lempet, så er det jo i anerkendelse af den alvorlige situation, som de kritiske grønne industrier står i. Der er ikke bare givet los, men derimod er der klart definerede rammer for, hvilke industrier, der anses som så kritiske for den europæiske forsyning, at de kan støttes. Det er et nybrud i europæisk industripolitik, og det viser alvoren i, at vi risikerer at miste disse industrier præcis som det var tilfældet med både batterier og solceller.

Både Italien og Tyskland har lanceret initiativer, der skal kanalisere statsstøtte til deres brintindustrier. EU Kommissionen har således for nyligt godkendt statsstøtte til de tyske grønne industrier, herunder brint og PtX, på tre mia. Euro, og Italien har ligeledes fået godkendt støtte på 100 mio. Euro til elektrolyseproduktion. Flere investeringer er på vej over hele Europa, og det er naivt at tro, at det ikke får konsekvenser for den danske brintindustris position, hvis vi ikke på samme måde vælger at investere i den.

Derfor er det meget ærgerligt, at regeringen ikke vælger at bruge de tidsbegrænsede muligheder for at yde støtte til brint- og PtX-industrien, som netop er defineret som kritisk. Vi har en etableret brint- og PtX-industri på dansk jord, med værdikæder der skaber både nye jobs, grøn omstilling og økonomisk vækst. De virksomheder er under hårdt pres, og skal konkurrere på et globalt marked, hvor der bl.a. pga. statsstøttede kinesiske virksomheder langt fra er lige vilkår. Hvis regeringen ønsker, at Danmark skal forblive et grønt foregangsland, og ønsker at beholde både arbejdspladser og grøn vækst i alle dele af landet, er der nødt til at komme penge på bordet.

Artiklen er en del af temaet Klumme.