23948sdkhjf

Dansk Solcelleforening: Ny tarif diskriminerer egenproducenter

Af Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.

GPD barsler nu med en erstatning for rådighedsbetalingen og rådighedstariffen i form af den såkaldte VE-kapacitetsbetaling. Ifølge solcellebranchen et skridt i den helt forkerte retning, som kunne have været tænkt meget smartere, hvis ellers GPD ville have lyttet til branchen.

Dansk Solcelleforening bakker selvfølgelig op om, at egenproducenter og ejere af solcelleanlæg også skal betale de omkostninger, som de giver anledning til i elnettet. Men heller ikke mere. Og det bliver desværre tilfældet, hvis denne nye VE-kapacitetsbetaling ender med at blive indført.

Hvad betyder VE-kapacitetsbetalingen

VE-kapacitetsbetalingen er en ny tarifering af lavspændingstilsluttede egenproducenter på 0,4 kV-niveau.
Kort fortalt indebærer den nye tarif, at rådighedsbetalingen på de 65 kr. helt afskaffes for almindelige husholdninger med solceller på taget, med en installeret produktionskapacitet < 10 kW.
Til gengæld indføres der en effektarif for lavspændingstilsluttede egenproducenter med installeret produktionseffekt > 10 kW til erstatning for rådighedsbetalingen og rådighedstariffen.

Beregningen for den nye betaling er baseret på den samlet installeret produktionseffekt bag egenproducentens målepunkt og er således uafhængig af udvekslingen med elnettet. Det betyder at f.eks. virksomheder og supermarkeder med sol på tagene kommer til at betale til elnettet uanset om de bruger det eller ej.

VE-kapacitetsbetaling er ikke omkostningsægte

VE-kapacitetsbetalingen hviler på en præmis om at egenproducenter betaler for lidt. Det er i solcellebranchens optik et forkert sted at starte. En egenproducent, som ikke leverer én kWh ud på elnettet påvirker ikke elnettet mere end en almindelig kunde. Derfor må og skal en sådan egenproducent have samme tarifering som gælder for almindelige kunder. Ellers er tariffen alt andet lige ikke omkostningsægte. Det nytter ikke at GPD på den måde diskriminerer egenproducenter sammenlignet med almindelige kunder. Det er ikke befordrende for den grønne omstilling.

Erhvervslivet, mindre landbrug, supermarkeder og børnehaver rammes

Der foreligger ingen dokumentation for, at små og mellemstore produktionsanlæg belaster elnettet og giver anledning til betydelige omkostninger til netudbygning. Kundekategorierne A- og B-anlæg vil i overvejende grad blive etableret i sammenhæng med forbrug og er typisk erhvervstage, lagerbygninger, virksomheder, landbruget, offentlige institutioner som børnehaver og plejehjem samt boligforeninger (C-kunder og Blav-kunder). Et solcelleanlæg, som ikke har nogen udveksling med elnettet driver ingen omkostninger i elnettet. Derfor skal disse egenproducenter opkræves samme betaling som tilsvarende forbrugere. Andet vil være stik imod de politiske hensigter og er heller ikke til gunst for det lokale engagement omkring den grønne omstilling.

VE-kapacitetsbetaling er en VE-straf

GPD har designet den nye VE-kapacitetsbetaling som en fast betaling, der bestemmes ud fra installeret produktionseffekt, og er således kun afhængig af VE-anlæggets størrelse – og ikke omkostninger, de genererer i elnettet. Tariffen differentierer således ikke mellem egenproducenternes brug af elnettet. Man kan fristes til sige at VE-kapacitetsbetalingen fungerer som en VE-straf.

De fleste egenproducenter på lavspændingsnettet har designet deres anlæg til præcis at dække deres egetforbrug, og dertil kommer, at der med VE-anlæggene i dag, kan lægges en automatisk begrænsning ind fsva. indfødning til nettet, så nettet kun anvendes, hvis der er ledig kapacitet.

Tilbyd fleksibilitet for lavspændingskunder

GPD har netop anmeldt en tarifering af industrielle egenproducenter på 10 kV og derover til Forsyningstilsynet, hvor beregningen af tariffen er baseret på industriens udveksling med elnettet. På transmissionsniveau har Forsyningstilsynet også lige godkendt muligheden for begrænset nettilslutning. Det er rigtig godt og et stort skridt i den rigtige retning, at kunder på 10 kV og derover får tilbudt fleksibilitet i elnettet og kun skal betale for den udveksling med elnettet, som de ønsker og har behov for.

Samme fleksibilitet bør være muligt for lavspændingskunder. Dansk Solcelleforening finder det særligt problematisk og i modstrid med elforordningens artikel 18 og elforsyningsloven, at metoden til beregning af VE-kapacitetsbetalingen ikke forholder sig til hvilke meromkostninger solcelleanlæg på de lavere spændingsniveauer reelt set giver anledning til.

Læser man lidt videre i elforordningens artikel 18, står der tydeligt at tarifmetoder skal tilvejebringe passende incitamenter for netselskaberne til at foretage effektive investeringer. Det gør VE-kapacitetsbetalingen bestemt ikke, når den på ingen måde understøtter den fleksibilitet som solcelleanlæg kan tilbyde.

Dansk Solcelleforening vil meget gerne bidrage til at få udbredt kendskabet til disse fleksible muligheder, hvis de gøres tilgængelige, så vi kan få en effektiv grøn omstilling.

Tarifering bør ske baseret på udvekslingen med elnettet

Størstedelen af egenproducenterne på lavspændingsniveau har ikke behov for den store sikkerhed fra elnettet side, der ligger i en VE-kapacitetsbetaling. Derfor giver det heller ikke mening, at egenproducenterne skal betale for den kapacitet. Det vil være mere omkostningsægte, at beregningen af VE-kapacitetsbetalingen blev baseret på udvekslingen med elnettet, og den adgang, man som egenproducent, ønsker at have. VE-kapacitetsbetalingen bør således ændres fra at være en fast effekttarif til at blive beregnet ud fra kundens ønske om og behov for udveksling med elnettet.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109