Efter syv år og masser af bøvl: Havmøllepark leverer nu strøm til nettet
Af Den 10. november var en helt særlig dag for Vattenfall i Danmark. Her kulminerede næsten syv års arbejde med Vesterhav Syd, da den første mølles vinger blev drejet op imod vinden og produktionen af fossilfri strøm begyndte.
- Det er en enorm lettelse endelig at levere strøm fra Vesterhav Syd. Når man ser på de udfordringer, der har været gennem hele processen, siden vi vandt udbuddet i 2016 og under anlægsarbejdet, så er vi ekstra stolte i dag, siger Mathilde Damsgaard, projektdirektør for Vesterhav Syd og Nord hos Vattenfall i en pressemeddelelse.
Af udfordringer kan nævnes den massive lokale modstand mod møllerne. I 2019 oplyste Vattenfall, at det ville betyde en forsinkelse af projektet på tre år. Den beslutning kom efter, at Energiklagenævnet i december 2018 afgjorde, at der skulle laves et tillæg til den oprindelige miljøvurdering. Det skete efter en klage fra lokale sommerhusejere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede i 2021 at ophæve Miljøstyrelsens afgørelse om VVM-tilladelsen vedrørene anlægget til Vesterhav Syd Havmøllepark. Samtidig hjemviste klagenævnet sagen til fornyet behandling.
Og her i den sidste fase har kabelarbejdet været udfordret samtidig med at det dårlige vejr har drillet.
Kabelarbejde og vejrlig
De 20 møller i Vesterhav Syd blev rejst fra juli til september i år. Her efter var planen at koble møllerne til elnettet enkeltvis umiddelbart efter installation.
Kabelinstallationen mellem møllerne til havs og elnettet på land gik dog ikke som planlagt. Helt konkret kunne Vattenfalls entreprenør ikke få begravet kablerne dybt nok i havbunden.
Entreprenøren ændrede metode og værktøj, og det arbejde bærer nu frugt.
Kabelarbejdet har dog ikke været eneste udfordring for tidsplanen. Blandt andet har vejret også været hårdere end gennemsnitligt.
Den senere tilkobling af møller betyder, at produktionen af elektricitet i 2023 med al sandsynlighed bliver lavere end forventet. Vattenfall forventer dog ikke et tab for parkernes ejere set over levetiden, da produktionen og indtægter blot skubbes frem i tid. Møllernes levetid beregnes således først fra den dato, hvor leverancen af strøm begynder.
Radarstyrede lys
Som noget helt nyt i Danmark bliver afværgelyset på møllerne i Vesterhav Syd og Nord kun aktiveret, hvis et fly nærmer sig en af parkerne. Ellers vil det røde lys være slukket.
Det radarstyrede lys kan dog først aktiveres, når parkerne er fuldt idriftsat, og når der er gennemført de nødvendige tests med fly. Indtil da vil afværgelyset på møllerne være tændt hele tiden – hvidt om dagen og rødt om natten.
- Vi skal være 100 procent sikre på, at det radarstyrede lys virker, som det skal, før vi kan aktivere det. Vi forventer at være klar først i det nye år. Så vi beder om folks tålmodighed nogle måneder endnu, siger Mathilde Damsgaard.
Fuld tilkobling ved årsskiftet
Produktionen af strøm i Vesterhav Syd sker foreløbigt fra ti af parkens møller, mens de sidste ti forventes tilkoblet inden for få uger. Samtidig arbejder Vattenfall på højtryk for at få etableret tilkobling af møllerne i Vesterhav Nord. Begge parker skal være fuldt tilkoblede ved årets udgang.
- Der er ikke mange dage tilbage i 2023, så en fuld tilkobling af Vesterhav Nord til årsskiftet er en stor udfordring. Men ingen har en større interesse i at nå det end os i Vattenfall, og vi gør alt, hvad vi kan, siger Mathilde Damsgaard.
Vesterhav Syd og Nord kommer til at levere strøm svarende til forbruget fra cirka 350.000 husstande.
Om Vesterhav Syd og Vesterhav Nord
Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord skal senest være fuldt tilsluttede ved udgangen af 2023.
De får en samlet kapacitet på 344 MW, hvilket svarer til flere end 350.000 danske husstandes årlige elforbrug.
Den sidste offentlighedsfase for landanlæggene omhandler kun installationer på land.
Vattenfall fik således etableringstilladelse til havs i 2020.
Kilde: Vattenfall
