23948sdkhjf

Bureaukrati bremser tempoet i udbygning af sol på industri- og erhvervsbygninger

Af Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.

Dansk Solcelleforening undrer sig over, at Energistyrelsen ikke forventer et højere tempo i udbygningen af særligt de store taganlæg, også på den korte bane. Tagarealerne er der allerede og har et enormt potentiale til udbygning af grøn strøm. Solcellerne kan installeres allerede i morgen, hvis ellers viljen er til det og vejen banes for det.

Af Energistyrelsens nyeste Analyseforudsætninger for Energinet fremgår, at der forventes tilsluttet 17.744 MW solcelleanlæg i 2030 - fordelt på 16.410 MW markanlæg og 1.334 MW taganlæg. Mængden af tilsluttede solcelleanlæg bliver omtrent 10 doblet frem til 2030. Mens markanlæggene forventes 16-doblet bliver taganlæggene knap fordoblet i forhold til i dag. Udviklingen forventes doblet op til 34.112 MW inden 2050, men de tagbaserede solcelleanlæg bibeholder den svage vækst.

Udbygningen af VE med solceller er ikke et enten eller, men et både og. I Danmark skal vi have solceller både på tagene og i det åbne land. De forskellige typer af solcelleanlæg har hver deres fordele og komplementerer hinanden godt i forhold til fremtidens forventning om et stigende elforbrug. Derfor er det både nødvendigt og tiltrængt, at der kommer et større fokus på at få placeret flere af fremtidens solcelleanlæg på erhvervs- og industribygninger. Særligt de store tagarealer er en lavthængende frugt, der er nærliggende at høste.

Derfor er det både nødvendigt og tiltrængt, at der kommer et større fokus på at få placeret flere af fremtidens solcelleanlæg på erhvervs- og industribygninger. Flemming V. Kristensen

Solceller på erhvervsanlæg har flere fordele. Det er oplagt at placere fremtidens solcelleanlæg på eksisterende og kommende bygningsarealer tæt på hvor forbruget finder sted. Det er fint i tråd med, at ikke mindre end 93 pct. af danskerne støtter op om flere solceller på industribygninger, ifølge en ny undersøgelse lavet af DTU. Samtidig med en bred folkelig opbakning kan danske virksomheder mindske deres CO2 udslip med garanteret CO2-neutral energi høstet på eget tag til en kendt fast pris. 

Solcellestrømmen på erhvervs- og industribygninger produceres typisk samtidigt med, at virksomhederne forbruger strøm i deres produktion. Det mindsker belastningen af elnettet betydeligt, fra de virksomheder, der får installeret solceller, og betyder også at vi nedbringer de massive omkostninger til netudbygning og undgår omkostninger til nettab på grund af transport af strømmen.

Set fra politikerne og specielt finansministerens side har solceller på erhvervsbygninger samtidigt den fordel, at den ikke koster staten en krone i tabt skatteprovenu.

Så der er vel ikke meget at betænke sig på. Lad os for alvor komme i gang med at få solceller op på industri- og erhvervsbygningerne. Tempoet skal skrues op, så tagenes enorme potentiale kan høstes.

Når det er så oplagt at gå denne vej, kan det måske synes mærkeligt, at der ikke sker mere. Det skyldes desværre at der fortsat eksisterer en række benspænd og barrierer for udbygningen af solcelleanlæg på industri- og erhvervsbygninger.

Dansk Solcelleforenings oplever f.eks. meget bureaukrati og adskillige dokumentationskrav, når solcelleanlæggene skal tilsluttes. Bureaukrati og dokumentationskrav, der betyder lange sagsbehandlingstider, bidrager ikke til et højt tempo i den grønne omstilling.

Som reglerne er i dag, kræver Energinet, at solcelleanlæg med en installeret effekt på over 125 kW, skal følge mange og omfattende dokumentationskrav, der er langt mere omfattende end EU-kommissionens forordning for nettilslutning af produktionsanlæg anbefaler for solcelleanlæg af den størrelse.

Et solcelleanlægs størrelse på en erhvervsbygning er ofte på mellem 125 kW og 1 MW. I disse situationer har kravene om ekstra dokumentation, ansøgninger mm., i stort omfang forsinket projekterne med at opsætte solceller på erhvervs- og industribygninger. Lange sagsbehandlingstider på mere end et halvt år er ikke uvant for solcellebranchen.

Dansk Solcelleforenings bud på, hvordan man kan få markant flere solceller på erhvervsbygninger, er ikke større tilskud eller andre udgiftskrævende indsatser. Nej, branchen anbefaler, at reglerne for at tilslutte solcelleanlæg i Danmark skal gøres enklere, så de omfattende dokumentationskrav først gælder for solcelleanlæg fra 1 MW.

Konkret betyder det at solcelleanlæg i type A øges fra 125 kW til 1 MW. For anlægstype A er der en begrænset og acceptabel mængde dokumentation. Udstyret som må anvendes, er på forhånd godkendt og testet, og de nødvendige rapporter foreligger. På den måde spares en betydelig mængde arbejde for både erhvervsvirksomheder, entreprenører og netselskaber.

Argumentet for den lave tærskelværdi var, at man ønskede at selv små anlæg skulle kunne forblive indkoblet ved kortvarige netfejl. Ifølge Dansk Solcelleforenings eksperter på området, er der i dag ikke nogen teknisk begrundelse for at tærskelværdien for B-anlæg skal forblive så lav i Danmark. Europæiske standarder og det faktum, at B-anlæg meget ofte er en samling type A invertere betyder, at invertere af type A i dag også forbliver indkoblet ved kortvarige netfejl.

Skal der skrues op for tempoet i udbygningen af de store taganlæg? Så er det et must, at der skrues ned for de mange og ganske omfattende dokumentationskrav for solcelleanlæg med en samlet installeret effekt under 1 MW. Solcellebranchen anbefaler derfor, at kravene til solcelleanlæg justeres således, at alle type A-anlæg får samme tekniske krav som nuværende B-anlæg men at dokumentationskrav lempes for anlæg op til 1 MW – en ret simpel papirøvelse med kæmpe betydning for den grønne omstilling.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078