Hvis EU-landene kan nå til enighed om en opdateret EU-klimalov med et 2040-klimamål, vil det sætte retningen for både klimaet og fremtidige investeringer i EU.
Det siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M).
Udmeldingen kommer forud for et ministermøde i Bruxelles tirsdag.
Her skal Lars Aagaard lede et afgørende møde, der kan ende med, at EU opstiller et nyt 2040-mål for reduktionerne i drivhusgasserne.