Usikkerhed om gasforsyningen til vinter: Er vi klar?
Af Kristian Nielsen, seniorkonsulent, Green Gas Denmark, DI
Temperaturen begynder snart at dale og gasforbruget vil stige, men kan vi være sikre på, at der er nok gas til en ny vinter? Nej, det kan vi ikke være helt sikker på, viser en ny analyse fra Dansk Industri.
Den europæiske gasforsyning er i løbet af det seneste 1½ år omkalfatret med vægt på import af flydende naturgas via skibe til erstatning for den rørbundne russiske gas, reduktioner af gasforbrug og risikoen for afbrydelser af gasforsyningen er afdækket med øget brændselsfleksibilitet især i industrien.
Risikoen for gasmangel er dog stadig til stede viser DI-analysen, vi skal derfor også forberede os til den kommende vinter ved at fastholde gasbesparelsestilgangen og fleksibilitet til andre brændsler.
En robust gasforsyning, men udfordringer kan opstå
I februar havde gaslagrene den højeste fyldningsgrad i de seneste 10 år. EU's gasforsyning står i en mere robust position og vi har en lun indgang til vinterhalvåret med en fyldning på 91 pct. af de danske lagre og en gennemsnitlig EU-fyldning på 94 pct. Men den ekstra gasopfyldning i forhold til tidligere vintre vil muligvis ikke være tilstrækkelig til at kompensere for det manglende gasudbud fra Nord Stream 1. Risikoen for gasmangel afhænger af flere faktorer på både udbuds- og efterspørgselssiden.
Vi kan potentielt stå over for gasmangel, især hvis vi oplever en streng vinter, svarende til den koldeste vinter i en statistisk tyve års periode. Det bliver også svært, hvis Rusland stopper for de sidste gasleverancer særligt, hvis det falder sammen med en øget efterspørgsel på flydende gas i Kina.
Historisk høje gaslagre
Vi skal derfor stadig bruge gassen med omtanke. Særligt industriens tunge gasforbrugere, de såkaldt ikke-beskyttede gaskunder bør overveje om de er tilstrækkeligt sikret forsynings- såvel som prismæssigt.
Dansk Industris fremskrivning viser, at en tyve-års kold vinter vil give en kritisk lav lagerfyldning med gasmangel ved årsskiftet, hvis ikke der sker forbrugsbegrænsninger og ekstra tilgang af LNG. Stigende priser der vil følge af en hård vinter vil i sig selv reducere forbruget og tiltrække yderligere LNG-leverancer og kan dermed udskyde tidspunktet for gasmangel og gasafbrydelser.
LNG har ændret markedet
LNG (flydende naturgas der sejles ind fra primært USA og Qatar) er en helt anden vare end den rørbaserede gas, som Europa tidligere i stort omfang hentede ind fra Rusland. LNG handles typisk på korte variable priser, hvor den russiske gas i stort omfang blev handlet på fastpriskontrakter. Og der er en større global konkurrence mellem EU, Japan, Sydkorea og Kina om LNG-leverancer – det sammen med et nervøst marked betyder, at ændret efterspørgsel og begivenheder på fjerne markeder i Kina og Australien kan give kraftige prisudsving på de europæiske gasbørser. Vi har over sommeren set, at uplanlagt vedligehold på norske installationer i Nordsøen har tvunget europæiske gaspriser op i juni-juli, og at en potentiel LNG-strejke i Australien på tilsvarende vis har givet en prisspids i august måned.
Potentiel gasmangel i løbet af en normal vinter
Selv hvis den kommende vinter får et normalt temperaturniveau, kan der opstå problemer med gasforsyningen. Det vil være tilfældet, hvis de russiske gasleverancer (der udgjorde 8 pct. af EU-forbruget i første halvår af 2023) via Turkstream og Ukraine Transit falder helt bort samtidig med, at efterspørgslen i Asien stiger, fx som følge af øget aktivitet i Kina efter de er åbnet helt op igen efter COVID19 eller det bare bliver koldt i Kina. Effekten af et sådan pres på udbuddet vil dog (delvist) blive modvirket af efterspørgselsdæmpende prisstigninger.
I DI’s analyse er risikobilledet skitseret i nedenstående matrice. Bemærk at priseffekt på efterspørgslen ikke er indregnet. Kold vinter eller begrænsninger på udbuddet vil øge priserne, dermed reducere efterspørgslen og sikre gasforsyningen i en længere periode end stipuleret i diagrammet.
Efterspørgselssiden og forbrugsregulering
Efterspørgslen efter naturgas i EU faldt med 15 pct. i 2022 i forhold til året før, primært på grund af en mild vinter og regulering af gasforbruget. Denne regulering forventes at fortsætte, og gasforbruget i det første halvår i 2023 er fortsat lavt – 19 pct. lavere i EU som helhed og 28 pct. lavere i Danmark, men stigende over sommeren i Danmark. Scenarierne tager højde for et reduceret forbrug, men risikoen for gasmangel afhænger stadig af vejrsituationen og andre faktorer som det globale LNG-marked.
Optimisme, men forsigtig
Selvom usikkerheden om gasforsyningen fortsat eksisterer, er der grund til forsigtig optimisme. EU's gaslagre er fyldte, og der er sikret øgede LNG-leverancer. Vi skal bruge vores gasressourcer med omtanke og være klar til at tage nødvendige skridt for at sikre vores energiforsyning i en uforudsigelig vinter. Frem mod 2030 bliver det danske gasforbrug 100 procent dækket af biogas og EU’s ambition om 35 mia. kubikmeter biogas i 2030 skal samtidig realiseres, det sikrer grøn omstilling og vil give forsyningssikkerhed og reducere gasafhængigheden af lande udenfor EU.
Store mængder gas gennem Danmark
Det danske Tyra gasfelt i Nordsøen der forventes i drift i januar 2024, og Baltic Pipe der gik i drift sidste år sender store mængder gas gennem den danske gasinfrastruktur. Baltic Pipe leverer store mængder norsk naturgas over Danmark til Polen, og en del af denne gas afsættes på det danske marked via kontrakter som Andel og Ørsted har indgået, her til kommer en stor dansk biogasproduktion. Den danske biogasproduktion kan sammen med de to gaslagre forsyne det danske marked i 50 dage uden tilførsel fra Tyra, Baltic Pipe og Tyskland ifølge oplysninger fra Energistyrelsen. Alt i alt er der store mængder gas til rådighed i den danske gasinfrastruktur, men forholdene på EU-markedet kan have betydning for, hvor meget gas danske forbrugere kan modtage.
Prisbilledet
Forward-priserne på den toneangivende europæiske TTF-pris falder frem mod 2026 mod et niveau på 30-40 euro/MWh, det vil sige omkring det nuværende niveau på 34 euro/MWh. De faktiske priser frem mod 2030 vil helt sikkert afvige, men ingen forventer priser som i årene før COVID19, hvor TTF-priserne lå i intervallet 12-25 euro/MWh.
Hvad gør industrien?
Adspurgt på webinar den 6. september i Dansk Industri svarer de fremmødte medlemmer fra den gastunge industri, at de har gennemført gasbesparelser (83%) og at de fastholder et reduceret gasforbrug i den kommende vinter samt, at de kan skifte til en anden energiform i en nødsituation. Og 58 pct. oplyser, at gas også på længere sigt vil være deres primære brændsel, resten elektrificerer frem mod 2030. Svarene er fra syv stor gasforbrugere blandt de i alt 59 ikke-beskyttede store gasforbrugere i dansk industri og kan derfor ikke betragtes som repræsentative, men indikative.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
