23948sdkhjf

Forskere: Vi kan få en verden, der i 2050 bruger mere CO2, end den skaber

Nyt studie har udregnet, hvordan vi teoretisk set kan ernære en verden med 10 milliarder indbyggere og samtidig fjerne mere CO2, end der bliver udledt.

Regeringer verden over sætter sig i disse år for at reducere deres landes klimaaftryk med 20, 30, 40 eller flere procent inden år 2030, 2040 eller 2050. I Danmark har vi for eksempel et mål om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050.

Men verden kan gøre det endnu bedre, viser nyt internationalt studie. 

Faktisk kan vi i 2050 nå til et sted, hvor vi ikke alene reducerer menneskehedens klimaaftryk eller sågar bliver klimaneutrale.

Vi kan opnå en verden, som bruger mere CO2, end den selv skaber. Det skriver Videnskab.dk.

- Vi har vist, at man med en omfattende omlægning at fødevaresystemet i hele verden på én gang vil være i stand til at fjerne mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder, siger Laura Vang Rasmussen, lektor og forsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Hun er en af forskerne bag det nye studie, som er offentliggjort i tidsskriftet PLOS Climate. Studiet har hun lavet sammen med forskere fra blandt andet University of California, Princeton, University of Oxford og altså Københavns Universitet.

I øjeblikket er fødevaresystemet ifølge forskerne ansvarlig for omkring en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger. Klimaaftrykket kommer fra husdyr, foderproduktion, fremstilling af fødevarer til mennesker og alt det andet, der skal til for at brødføde verdens 10 milliarder mennesker.

Hvis fødevareproduktion og forbrug omstilles, kan verden potentielt opnå en negativ nettoudledning – at der fjernes mere CO2 fra atmosfæren, end der udledes – på 33 gigaton drivhusgas per år.

Det vil ifølge forskerne kræve en kombination af 11 klimasmarte teknologier, såsom skovlandbrug, tangfarme på havbunden og produktion af bæredygtig gødning, at mere end halvdelen af verdens befolkning skærer drastisk ned på kødet og i stedet primært spiser plantebaseret, langt mindre madspild end i dag, og at Jordens organiske indhold øges for at lagre kulstof og dermed trække CO2 ud af luften.

Niels Halberg, der er direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, forsker netop i jordbrugs- og fødevaresystemer i globalt perspektiv. Han har læst studiet for Videnskab.dk.

- Det er et interessant perspektiv. Men altså kun muligt i en ideel verden, hvor alle 10 milliarder mennesker og deres politiske systemer har samme mål, påpeger han.

Studiet beskæftiger sig dog ikke med, hvordan den omfattende omlægning skulle være mulig. Eksempelvis hvilke politikker, verdens regeringer skal vedtage.

Niels Halberg mener desuden, at en del af studiets antagelser om effekten af specifikke teknologier virker meget optimistiske.

Det gælder for eksempel antagelsen om, at 50 procent eller flere mennesker på globalt plan kan reducere deres kødforbrug og omlægge til en fleksitarisk kost.

Laura Vang Rasmussen, medgiver, at den komplette og fulde omlægning, som studiet foreslår, ikke er realistisk at implementere i alle verdens lande og slet ikke på én gang, som forskerholdet forudsætter.

Alligevel kan studiet godt bruges som en slags vejviser, mener hun. Studiet sammenligner nemlig de forskellige tiltag, så man får en ide om, hvad der bedst kan betale sig at sætte i værk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08