Vattenfall får grønt lys til elproduktion fra Vesterhav Syd og Nord

I går tirsdag fik Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S og Vattenfall Vindkraft Vesterhav Nord P/S tilladelse fra Energistyrelsen til at elproduktion fra de to respektive havvindmølleparker.
Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
De to elproduktionstilladelser gælder i 25 år at regne fra nettilslutningstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor første kWh leveres til det kollektive elnet fra havmølleparkerne.
Vesterhav Syd og Vesterhav Nord havvindmølleparker får en kapacitet på henholdsvis 170 megawatt (MW) og 180 MW. Parkerne består af h.h.v. 20 og 21 styk 8,4 MW havvindmøller fra Siemens Gamesa.
Parkernes samlede produktionskapacitet på 350 MW og vil producer grøn strøm svarende til 375.000 husstandes årlige forbrug.
De to parker er placeret ud fra den vestjyske kyst - Vesterhav Syd 9-10 km ud for kysten ved Hvide Sande og Søndervig, og Vesterhav Nord ml. 5,5 og 8,4km ud for kysten ved Harboøre.
Grundlaget for de to parker er den politiske Energiaftale fra marts 2012 om udbud af 450 MW kystnære havvindmøller, som i Vækstaftalen i 2014 blev reduceret til 350 MW.
I november 2012 udpegede energiforligskredsen på baggrund af en screeningsrapport seks områder, hvor der skulle foretages forundersøgelser, blandt dem Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
I 2016 vandt Vattenfall Vindkraft A/S multisite-udbuddet med et bud på 47,5 øre/kWh for Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
Den 22. december 2022 blev der underskrevet koncessionsaftale for de to parker mellem Energistyrelsen og Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S og Vattenfall Vindkraft Vesterhav Nord P/S.
Begge havvindmølleparker har været omfattet af værditabsordningen og køberetsordningen: Her forpligtes opstilleren af kystnære havvindmøller til at betale for værditab over én procent af beboelsesejendommes værdi.
Køberetsordningen giver lokale borgere mulighed for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt og få del i et eventuelt overskud. Opstiller er forpligtet til at udbyde minimum 20 procent af projektet til lokale.
Artiklen er en del af temaet Udbud og projekter.