To energiøer skal skyde op de kommende år, én på Bornholm, én i Nordsøen. Projekterne skal efter planen tage form i de næste ti år. Men selvom de hver især vil flerdoble Danmarks produktion af vedvarende energi, vil det næppe være nok til skibsfartens behov for power to X-brændstoffer i fremtiden, siger ekspert. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2013

Tag den kommende danske energiø på Bornholm. Komplet med vindmølleparker, højspændingsstationer, søkabler. Og gang så op med 11, så strømproduktionen når op i nærheden af 32 GW.

Det er den mængde af vedvarende energiproduktion, der skal til, alene for at kunne fylde tankene på Mærsks skibsflåde med power to X-brændstoffer.

Regnestykket har skibsingeniør og ingeniørforeningen IDAs maritime ekspert Hans Otto Holmegaard Kristensen lavet for avisen Søfart. Han har sammenholdt de 12 mio. tons dieselolie, rederigiganten bruger årligt med, hvad det vil kræve af GW at producere nok tilsvarende brændstof som metanol eller ammoniak.

Resultatet, siger han, sætter skibsfartens kommende gordiske knude på spidsen. For ikke bare Mærsk, men adskillige andre rederier og andre sektorer som flybranchen står i kø for at aftage grønnere brændstoffer de kommende årtier. Og med grøn strøm alene fra sol og vind, vil det være særdeles svært at få produceret de mængder af power to X-brændstoffer, der skal til, og som vidt og bredt udnævnes som branchens fremtidige drivmidler.

Politikerne er nødt til nu for alvor at overveje alternativer. Og kernekraft ligner mere og mere den oplagte løsning, siger han.

- Det er det mest realistiske og stabile alternativ lige nu. Uanset om man er tilhænger eller modstander, bør man se realiteterne i øjnene, for de energimængder, vi skal bruge, er næsten ufattelige. Så det er meget svært at se, at vi kan komme i mål med CO₂-reduktionerne uden at kigge mod kernekraft, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Afviste dansk kernekraft

Argumentet om, at kernekraft bør spille en større rolle, har efterhånden bredt sig i skibsfarten de seneste år. Men ideen møder også masser af modargumenter. Klimarådet afviste for nylig i en rapport i maj ideen om, at Danmark kaster sig ind i et kernekrafteventyr. Ikke mindst fordi det skønnes for dyrt og for besværligt. Dog ville rådet ikke afvise, at udvikling af ny teknologi kan ændre det billede.

Hans Otto Holmegaard Kristensen henviser til, at andre analyser netop er kommet frem til, at det med nyere teknologi godt kan give økonomisk give mening.

At producere power to X-brændstoffer med MSR-atomkraft (molten salt reactors, red.) er således både et ”levedygtigt alternativ” og ”økonomisk realistisk”, lyder det i en nylig rapport fra Mærsks Zero Carbon Center.

Rapporten har undersøgt potentialet i at producere ammoniak med strøm fra MSR-reaktorer i stedet for sol og vind. Og udgifterne falder ”inden for rækkevidden af produktionsomkostningerne sammenlignet med andre vedvarende energikilder (vind og sol),” som det formuleres. Måske viser det sig endda billigere: Døren holdes åben for, at fremtidige teknologiske landvindinger kan gøre business casen endnu bedre.

Hans Otto Kristensen er rådgivende skibsingeniør og er ingeniørforeningen IDA's maritime ekspert. Hans Otto Kristensen

Nødråb

Hans Otto Holmegaard Kristensen påpeger, at der ulemper og enorme bump på vejen.

- Jeg er ikke jubeloptimist. Det er intet snuptagsløsning over det her, og alene det at gå ind i en analyse af det og forske i det, vil jo kræve enormt mange penge, være besværligt og lægge beslag på masser af job. Men det er stadig en bedre løsning end ikke at gøre noget, siger han.

- Fra min side lyder simpelthen et nødråb om, at vi ikke ser ud til at kunne reducere CO₂-udledningerne nok de kommende årtier fra skibsfarten, hvis vi kun udbygger sol og vind, og ikke også ser på kernekraft.

CO₂-reduktionerne, som skibsfarten selv har sat sig som mål i FN’s IMO hedder lige nu, at der skal skæres 50 pct af udledningerne i 2050. Den danske regering og Danske Rederier mener, at ambitionen skal bankes højere op til ”en klimaneutral” branche samme år, ikke mindst ved at hælde flere grønne brændstoffer i tankene.

Men hvis ikke der drastisk findes et enormt stort udbud af CO₂-fattig strømproduktion, så vil 2050 komme og gå, uden at nogen af målene er opfyldt, lyder det fra den maritime ekspert.

"Stor fiasko"

- Når vi når til 2030 kan rederierne jo med rette så læne sig tilbage og sige ”omverden har ikke leveret. Det, vi har råbt på, er ikke sket’ og de kan så blive ved at sejle på dieselolie, fordi der simpelthen ikke er et udbud, der er stort nok på e-brændstoffer.

- Det vil jo være en stor fiasko. Ikke mindst med tanke på, at den danske skibsbranche, herunder Danske Maritime og Danske Rederier, faktisk har været meget progressive på miljøsiden, blandt andet via arbejdet i IMO, især i de sidste godt 10 års tid, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Budskabet om kernekraft bragte Hans Otto Kristensen i også ind i Folketingets Transportudvalg i slutningen af maj under et foretræde om fremtidens brændstoffer i skibsfarten.

- Jeg er hunderæd for, at der ikke sker noget politisk. Både at der ikke sker nok i udlandet, eller herhjemme. Men reaktionen på budskabet, som jeg mødte fra politikere under mødet har, må jeg jo sige, været positiv. Kan den brede sig, øjner jeg trods alt et håb.