23948sdkhjf

Affaldsforening kritiserer minister forud for vedtagelse af ny affaldslov

Dansk Affaldsforening kritiserer klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard her kort før den nye lov om affaldssektoren vedtages. 

Det skriver DR

Kritikken går på, at Lars Aagaard hævder, at han ikke kan komme med et bud på, hvilke affaldsforbrændingsanlæg, der er i størst risiko for at gå konkurs, når den nye lov, hvor anlæggene konkurrenceudsættes, vedtages. 

Men det er ikke ifølge Dansk Affaldsforening ikke rigtigt. 

I forbindelse med arbejdet med den nye lov er der udarbejdet et dokumentationsnotat, hvor man ikke kun har regnet på et overordnet plan, men også har regnet på specifikke anlæg. 

Et dokumentationsnotat kan altså ikke laves uden at lave en vurdering af de enkelte anlæg. 

I notatet er der en udbudskurve, der er beregnet ud fra de enkelte anlægs reservationspris, hvilket er den laveste pris som anlæggene kan køre med.

- Hvis man skal lave den type beregninger, er man nødt til at se på de enkelte anlægs økonomi og dermed også hver enkelt anlægs overlevelsesmuligheder. Ellers kan man slet ikke lave dem, siger Jens Bomann Christensen fra Dansk Affaldsforening til DR. 

Klimaministeriet har endvidere oplyst til DR, at udbudskurven er lavet på baggrund af økonomiske data fra de enkelte anlæg. 

Ikke desto mindre fastholder Lars Aagaard at han ikke har mulighed for at udarbejde en liste over lukningstruede anlæg. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078