Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark. Pressefoto: Maria Tuxen Hedegaard/Biogas Danmark

Af Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark

KLUMME: Regeringens invitation til at forhandle om en forøgelse af CO2-fortrængningskravet i transportsektoren rummer et stort potentiale for at sikre, at den tunge transport i Danmark for alvor kommer i gang med at reducere CO2-udledningen. Men det er ekstremt vigtigt at gøre fortrængningskravet ambitiøst nok og sikre de nødvendige bæredygtighedskrav til anvendelsen af biobrændstofferne. Sker det, kan grøn biogas bidrage massivt til klimaindsatsen i den tunge transport.

I de kommende forhandlinger er det vigtigt at holde sig for øje, at Danmark ikke blot har et problem med at opfylde den nationale manko i 2025, men også har en markant større udfordring med at leve op til de danske EU-reduktionsforpligtelser uden for kvotesektoren – populært betegnet som biler, boliger og bønder – samt for arealer og skove, der går under betegnelsen LULUCF.

Udfordringen med disse EU-forpligtelser er, at det er krav, som skal opfyldes hvert år for perioden 2021-2030. Danmark har indtil videre klaret skærene ved at købe CO2-kvoter, men det kan man ikke fortsætte med ifølge den aftale, Danmark og de øvrige EU-lande har indgået. Ifølge Klimarådet står Danmark med en samlet manko på 6-7 millioner tons CO2, som ikke vil blive opfyldt, selv hvis Danmark indfrier 70 procents målet i 2030.

Et skud i foden

EU-forpligtelserne er en markant større udfordring end det er at nå reduktionsmålet i 2025, som ellers er det, der er politisk fokus på lige nu. Regeringens udspil går ud på, at CO2-fortrængningskravet kun behøver at blive forhøjet i året 2025. Dette ville imidlertid være at skyde sig i foden.

For det første vil det ikke føre til mere langsigtede investeringer i grøn omstilling af transporten.

For det andet vil det ikke bidrage væsentligt til at opfylde de skrappe EU-forpligtelser.

For det tredje vil et højt krav i et enkelt år ikke give mere biogas i transportsektoren, men blot øge efterspørgslen efter anden generations HVO så meget, at priserne kommer til at stige stige voldsomt. Derfor vil det blive en meget dyr løsning med meget lav klimaeffekt uden at der sker en langsigtet omstilling af den tunge transport.

Resultatet af kun at hæve det danske CO2-fortrængningskrav i 2025 bliver, at man går tilbage til et lavere CO2-fortrængningskrav allerede året efter. Ønsker man politisk at stå på mål for det?

Lad markedet vælge de bedste og billigste løsninger

Et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav stiller krav til brændstofleverandørerne om, at de skal reducere CO2-udledningen fra de brændstoffer, der leveres til transportsektoren. Det har den store fordel, at det giver markedet mulighed for at vælge de løsninger, der til en hver tid er bedst og billigst. Kun ustøttede grønne brændstoffer kan anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet. Samtidig er det en sikker løsning, fordi der er tale om et lovkrav, som brændstofleverandørerne pr. definition skal leve op til.

Biogas Danmark har derfor foreslået, at CO2-fortrængningskravet forhøjes med cirka 2 procent, så det bliver 7 procent i 2025 og stiger til 9 procent i 2030. Samtidig foreslår vi, at der tages højde for ILUC (Indirect Land Use Change), hvilket vil sikre, at der ikke anvendes fødevarebaserede biobrændstoffer til skade for klimaet. Det vil sikre, at 2025-målet opfyldes, og samtidig vil det bidrage med en reduktion på 5,6 millioner tons CO2 i forhold til EU-mankoen på 6-7 millioner tons.

Rigelig og billig biogas

Flere aktører har stillet spørgsmålstegn ved, om markedet kan skaffe nok bæredygtige biobrændstoffer. Vores svar på det er, at der er tilstrækkelige ressourcer til, at ustøttet biogas alene kan dække forhøjelsen af CO2-fortrængningskravet på 2 procent med ILUC.

Syddansk Universitet har tidligere kortlagt de samlede bioressourcer, der kan anvendes til biogasproduktion. Disse ressourcer består af halm, husdyrgødning, madaffald og andre restprodukter fra industri og landbrug. I energiindhold svarer det samlede ressourcepotentiale til 94 petajoule biogas, og Energistyrelsens forventninger til det samlede gasforbrug i Danmark ligger på cirka halvdelen frem mod 2030.

Dermed er der mere end rigelige ressourcer til at dække en forøgelse af CO2-fortrængningskravet og bidrage til at få erstattet de fødevarebaserede biobrændstoffer, der skal udfases. Samtidig skabes der incitamenter til at udvikle for eksempel nye Power-to-X brændstoffer baseret på brint og grøn CO2.

Ustøttet biogas er dog formentlig det billigste brændstof, der kan anvendes til at opfylde et CO2-fortrængningskrav med ILUC. Beregninger fra biogasleverandøren Bioman viser, at omkostningen til et 2 procent højere CO2-fortrængningskrav kun vil medføre en merpris på 20 øre pr. liter diesel, hvis det opfyldes med biogas i tanken på lastbiler.

Hurtig udbygning

Store gaslagre og en vidtforgrenet gasinfrastruktur til distribution af gassen er allerede på plads – til forskel for el til tung transport, hvor der er behov for en kraftig udbygning af den grundlæggende elinfrastruktur.

Det eneste der mangler, er flere gastankstationer, og biogasbranchen vurderer, at det nødvendige antal gastankstationer kan etableres inden 2025. Samtidig har biogasbranchen de seneste år demonstreret en ekstremt hurtig udbygning af biogasproduktionen, så der kan hurtigt etableres ny produktionskapacitet, når markedet er klar til at aftage den grønne biogas. Samtidig er der i Europa en høj produktionskapacitet for gasdrevne lastbiler, så alt peger i retning af, at biogassen kan bidrage massivt til en hurtig grøn omstilling af den tunge transport i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Klumme.