Utilfreds med ny finanslov: Hvorfor skal forgyldte elhandlere ikke bidrage?
I FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation - var der ikke ligefrem tilfredshed at spore efter finansloven blev præsenteret mandag eftermiddag.
- Der er tale om en meget stram finanslov, der smører en meget lille smørklat ud på en stor skive rugbrød. De enkelte initiativer er jo gode og relevante, men jeg er skuffet over, at man ikke er gået mere ambitiøst til sagen. For der er mange akutte udfordringer, siger FH-formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.
Hun henviser blandt andet til, at man fra regeringens side stadig afviser at lade mellemhandlerne i energisektoren beskatte og yde et solidarisk bidrag for både 2022 og 2023, selvom overskuddene er eksploderet.
- Jeg har meget svært ved at forstå, at man er gået til finanslovsbordet med en ramme på under 200 millioner kroner, uden at regeringen samtidig vil opkræve mellemhandlerne et solidaritetsbidrag. Mellemhandlerne har jo mangedoblet deres profit til nu at være i milliardklassen, og det ville være fuldstændig fair, at regeringen bad dem om at bidrage til en mere ambitiøs finanslov, siger Lizette Risgaard.
FH kritiserer desuden, at de uddannelsesinstitutioner, der skal levere arbejdskraft til den grønne omstilling og velfærden, ikke er nævnt i aftalen.
- De seneste søgetal illustrerer, at vi står med en meget akut udfordring, som ikke forsvinder i morgen. Det kræver handling nu og her, og derfor er det helt uforståeligt, at hverken erhvervsuddannelserne eller erhvervsakademi- og professionsuddannelserne er nævnt med ét ord. Det stiller store krav til den kommende aftale om finansloven for 2024, siger Lizette Risgaard.
Fjernvarme-skuffelse
Hos Dansk Fjernvarme tager man imod den nye finanslov med blandede følelser:
- Vi glæder os over, at Klimarådet er blevet en fast bestanddel af finansloven, efter manglen på klima blev kritiseret i udspillet. Klimarådet har en vigtig rolle i at sikre, at Danmark kigges efter i sømmene for vores klimahandlinger. Det er endnu mere vigtigt nu, hvor vi står midt i en udfasning af naturgas og den grønne omstilling, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.
- Dog ærgrer det mig at se, at det er en finanslov, som ikke følger op på de grønne ambitioner som Regering og Folketing selv har sat. Hvis vi skal nå i mål med klimamålene og ønsket om udfasning af naturgas, som Statsministeren og den tidligere regering satte på dagsordenen, skal der fortsat være fokus på at sikre de økonomiske værktøjer, som bidrager hertil. Der var rekordtilslutning til fjernvarme sidste år, og 2023 tegner ligeså. Her er fjernvarmepuljen et effektivt værktøj, men den tegner til at løbe tør igen, og udløber ved udgangen af året, siger direktøren.
Biodiversitet kontra grøn energi
Hos DI - Dansk Industri - roser man finansloven, men krydser fingre for, at fokus på naturen ikke går ud over tempoet i etableringen af grøn energi.
- Vi har sigtet sat mod et grønt årti, og industrien er klar til at få det til at ske. I sidste uge fordoblede regeringen havarealet til ny vedvarende energi fra 15 til 30 pct., og i denne uge vil regeringen sammen med fire andre partier så også sikre, at det sker i overensstemmelse med havets natur. Der er roser at hente fra DI, men vi forventer selvfølgelig, at det samlet set ikke forsinker den nødvendige udbygning af grøn energi til havs, siger Troels Ranis, vicedirektør, DI.
- Vi kommer ikke til at løse klimakrisen uden også at have øje for biodiversitetskrisen. Det er afgørende, vi ikke står et sted, hvor det bliver et enten-eller mellem havvind og beskyttelse af havets bund, tilføjer han.
Finanslovaftalen skal i midten af maj vedtages i Folketingssalen, hvorefter den historisk forsinkede finanslov endeligt vil være på plads.
