23948sdkhjf

Boreeventyr i Skive afhænger af Viborg

Hvis Viborg Kommune i dag vælger at lukke det geotermiske projekt i Kvols, kan det få store konsekvenser for en lignende boring i Skive Kommune.
I Skive Kommune har man store planer om et geotermisk projekt , men det projekt kan nu komme i fare, hvis politikerne i Viborg Kommune på et byrådsmøde senere i dag – som alt tyder på – vælger at lukke det dyre projekt ned.

- Hvis Viborg byråd vælger at sige stop i morgen, så får det den konsekvens, at vi må trykke på pauseknappen, fordi vi har et fælles udbud med Viborg. Vi kan ikke overtage det på 45 dage. Derfor må vi vurdere, om vi kan optage forhandlingerne, eller vi skal ud i et helt nyt udbud, sagde Peder Christian Kirkegaard, bestyrelsesformand for Skive Geotermi A/S, tirsdag til TvMidt&Vest.

Læs også: Lukning af geotermisk projekt er udskudt

Problemet er, at de fire kommuner Skive, Viborg, Tønder og Aabenraa har lavet aftaler med boreselskabet og en række underleverandører via en EU-licitation. Aftaler der er bundet op på, at det ene projekt kan afløse det andet i løbet af 45 dage. Det skriver P4 Midt&Vest.

Det vil altså sige, at hvis Viborg Kommune i dag vælger at lukke projektet i Kvols ned, så skal Skive, der er næst i projektkøen, være klar til at starte sit projekt i løbet af halvanden måned.

Projekterne i Tønder og Aabenraa er endnu længere bagud end Skive, så de kan slet ikke være klar i løbet af de 45 dage.

- Derfor er vi i den situation, at vi må vurdere, hvad der skal ske, hvis vi ønsker at fortsætte, siger Peder Christian Kirkegaard til P4 Midt&Vest.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189