23948sdkhjf

Nyt varmeeventyr på vej i Skive

Skive lader sig ikke skræmme af gyser-projektet i Kvols. Kommunen vil nu have lignende varmeprojekt fra samme selskab.
Skive planlægger et geotermisk projekt i stil med det, der i øjeblikket volder Viborg en del bekymringer, det skriver TVMidt&Vest.

Projektet i Kvols har sprængt budgettet med foreløbigt mere end 120 millioner kroner, og der er endnu ikke fundet varmt vand. Men det lader Skive sig imidlertid ikke skræmme af, om end Skive Geotermi dog holder et vågent øje med udviklingen i det viborggensiske projekt.

Læs også: Igen nye problemer til geotermisk projekt i Kvols

Samme selskab som i Kvols
Ansvaret, for at projektet i Kvols er blevet mere end 120 millioner kroner dyrere end budgetteret, tilskriver Skive Geotermi tilsyneladende ikke selskabet Ross Engineering, der står for boringen i Kvols. I hvert fald har byen valgt det samme selskab til det kommende borearbejde i Skive.

- Vi tror det er lidt med, hvordan man får tilrettelagt forløbet, der er det afgørende, siger Peder Christian Kirkegaard, bestyrelsesformand for Skive Geotermi, til TVMidt&Vest. Han er villig til at tage de chancer, der følger med geotermiske boringer.

- Vi vil aldrig kunne komme til at udstede en 100 procents garanti. Men sådan er det jo med alle steder, hvor man vil forsøge at gøre noget nyt. Vi skal forsøge at udvikle vores samfund. Nogle gange skal der også være nogen, der er parate til at løbe en risiko, siger Peder Christian Kirkegaard til TVMidt&Vest.

Byrådet i Skive Kommune ser ud til at blive klar til at godkende planerne om en varmtvandsboring sidst på året, når Skive Geotermi har afsluttet sine undersøgelser af undergrunden i Rødding.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219