Yderligere oplysninger
:
A. Det er en betingelse for deltagelse i udbuddet, at tilbudsgiver ikke er omfattet af nogen af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 134a, 135 og 136. Det er endvidere en betingelse for deltagelse, at tilbudsgiver ikke er omfattet af den frivillige udelukkelsesgrund i § 137, stk. 1, nr. 2, hvorefter tilbudsgiver ikke må være erklæret konkurs, under insolvens-, likvidationsbehandling eller tvangsakkord eller have indstillet sin erhvervsvirksomhed. Tilbudsgiver skal som del af sit tilbud vedlægge en udfyldt udgave af det af Finansiel Stabilitet oprettede European Single Procurement Document (ESPD) som foreløbig dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af nogen af udelukkelsesgrundene. Bemærk, at tilbudsgiver i ESPD'ets del III.D skal angive om denne er omfattet af udelukkelsesgrunden i § 134 a. Tilbudsgiver skal endvidere i ESPD'et angive at have de kræve tilladelse til at drive vagtvirksomhed. Se udbudsbetingelserne for mere information. B. Sammenslutning af virksomheder/konsortier: Hver virksomhed i sammenslutningen skal udfylde et særskilt ESPD med oplysning om udelukkelsesgrundene, som skal indsendes som en del af tilbuddet. Såfremt tilbudsgiver tildeles kontrakten, skal der indsendes en konsortieerklæring, hvori virksomhederne i sammenslutningen erklærer at hæfte solidarisk over for Finansiel Stabilitet for kontraktens opfyldelse. Se udbudsbetingelserne for mere information. C. Anvendelse af underleverandører: Tilbudsgiver er berettiget til at anvende underleverandører til udførelse af kontrakten. Hvis tilbudsgiver påtænker at anvende underleverandører til udførelse af kontrakten, skal navnene på underleverandørerne angives i tilbuddet, samt til hvilke dele af opgaven disse anvendes. Underleverandøren skal ikke udfylde et ESPD. Se udbudsbetingelserne for mere information. D. Den tilbudsgiver, som Finansiel Stabilitet har til hensigt at indgå kontrakt med, skal fremlægge dokumentation for, at tilbudsgiver og medlemmer af dennes ledelse ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135 og § 137, stk. 1, nr. 2. Som dokumentation herfor skal tilbudsgiver fremlægge: - Danske tilbudsgivere: En serviceattest udstedt af Erhvervsstyrelsen, der ikke er dateret tidligere end 12 måneder før tilbudsfristens udløb. - Tilbudsgivere etableret i andre EU- eller EØS-lande: Den dokumentation, der er listet i e-Certis, som er et online informationssystem, som skal benyttes til at finde frem til den rette dokumentation, der skal anvendes af EU-medlemslandene i forbindelse med udbud. - Tilbudsgivere fra øvrige lande: Uddrag fra relevante registre eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed. Hvis det pågældende land ikke udsteder certifikater eller dokumenter eller disse ikke dækker alle de relevante udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135 eller udelukkelsesperioden på fem år, kan i stedet anvendes erklæring under ed. Såfremt edsaflæggelse ikke anvendes i det pågældende land kan anvendes en tro- og love erklæring afgivet for en kompetent myndighed, kompetent faglig organisation eller notar. E. Tilbudsgiver skal som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er et russisk selskab eller et russiske kontrolleret selskab, eller anvender russiske eller russisk kontrollerede støtteenheder eller underleverandører, fremlægge en udfyldt og underskrevet version af den tro- og love-erklæring, der er vedlagt udbudsbetingelserne. Se udbudsbetingelserne for mere information. F. Tilbudsgiver skal som dokumentation for at have tilladelse til at drive vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016 om vagtvirksomhed med senere ændringer, fremlægge sin autorisation eller henvise til en offentlig tilgængelig portal eller hjemmeside, hvor Finansiel Stabilitet kan indhente sådan dokumentation