Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=359206&B=KA
Udbyder
Sund & Bælt Holding A/S
Udbud af koncession vedrørende opsætning, drift og vedligeholdelse af lynladestandere ved Knudshoved
Sund & Bælt Holding A/S
Forhåndsmeddelelse
Denne bekendtgørelse er kun vejledende
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende myndighed
CVR-nummer: 15 69 46 88
Postadresse: Vester Søgade 10
By: København V
NUTS-kode: DK01 Hovedstaden
Postnummer: 1601
Land: Danmark
Kontaktperson: SBF - Finn Raun Gottfredsen
E-mail: frg@SBF.DK
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: http://www.sundogbaelt.dk
Del II: Genstand
Udbud af koncession vedrørende opsætning, drift og vedligeholdelse af lynladestandere ved Knudshoved
Sund & Bælt Holding A/S (”Sund & Bælt”) ønsker at gennemføre en markedsdialog om det kommende koncessionsudbud på opsætning, drift og vedligeholdelse af lynladestandere på Sund & Bælts rasteplads ved Knudshoved. Markedsdialogen gennemføres for at sikre, at koncessionsmaterialet og kravene til operatøren er konformt med ladestandermarkedets muligheder, således at koncessionskontrakten udbydes i en form, som dels svarer til Sund & Bælts behov og dels svarer til de muligheder, som ladestandermarkedet kan tilbyde.
Knudshoved
Kort om koncessionen:
Sund & Bælt er ejer af og står for driften af rastepladsen syd for den Fynske Motorvej ved Knudshoved lige vest for Vestbroens landfæste.
Sund & Bælt har besluttet, at der skal etableres 50 ladepladser til brug for el-biler på rastepladsen. Etableringen forventes at ske i to omgange. I første omgang anlægges i alt 26 ladepladser. Nærværende koncessionsudbud omfatter således (som minimum) opsætning af 13 lynladere med en kapacitet på 26 ladepladser samt den efterfølgende drift af Lynladeparken i en årrække. Sund & Bælt ønsker på et senere tidspunkt at anlægge de yderligere 24 ladepladser. Opsætning af de nødvendige lynladestandere samt efterfølgende drift af disse vil muligvis blive udbudt i et separat udbud.
Storebæltsforbindelsen udgør et meget vigtigt trafikalt knudepunkt for den øst-vest gående trafik i Danmark. Rastepladsen har således en meget central placering i forhold til denne trafik. Samtidig ligger rastepladsen ved Knudshoved, så den kan anvendes af lokale trafikanter på lige fod med trafikanter på motorvejen.
Trafikken generelt i Danmark forventes fortsat at stige i de kommende år. Endvidere forudses andelen af elbiler at stige markant i de kommende år. Derfor forventes der en støt stigende efterspørgsel efter ladefaciliteter ved Knudshoved, en efterspørgsel, som den nye lynladepark skal være med til at dække. Ud over den almindelige trafik, er rastepladsen i sommerperioden også et yndet mål for turister at gøre holdt ved, bl.a. pga. ratepladsens trafikalt centrale placering, samt stedets flotte omgivelser ud til Sund & Bælt og med udsigt til Storebæltsforbindelsen.
Sund & Bælts anlæg af lynladeparken ved Knudshoved kan bidrage til, at flere vil vælge en elbil. En lynladepark et så centralt sted i Danmark vil forbedre kapaciteten og gøre det nemmere at få opladet sin elbil, når man vil krydse landet. Sund & Bælts bæredygtighedspolitik- og strategi kan findes her: Bæredygtighed (sundogbaelt.dk).
Adgang til rastepladsen fra Fynske Motorvej sker i begge retninger ved at køre af motorvejen ved motorvejens afkørsel 44 Knudshoved, og derefter køre af Hjejlevej. Rastepladsen kan ligeledes nås af lokale trafikanter via Hjejlevej.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Svar på markedsdialogen:
Markedsdialogen består af en række spørgsmål, som Sund & Bælt ønsker markedets tilbagemelding på forud for udsendelse af koncessionsmaterialet. Svarene udfyldes i svararket, som er tilgængeligt på Digitale udbud. Svarene sendes til Sund & Bælt via Digitale Udbud i ”Spørgsmål/svar modulet” senest den 14. april 2023.
Sund & Bælt tager forbehold for, at indkalde til individuelle møder med operatørerne efter fristen, hvis svarene på spørgsmålene giver anledning til at fortsætte markedsdialogen.