23948sdkhjf

Fakta om udbudet

EU-nr
2020/S 249-622449
Offentliggjort
22.12.2020
Udbudstype
Udbud efter forhandling

Anmodning om deltagelse

Til
29.01.2021 Kl. 12:00

Addresse
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=286420&B=DSB

Udbyder

DSB

Vindere

Rammeaftale nr. 3

(02.07.2021)
Moe A/S
Buddingevej 272
2860 Søborg

Rammeaftale nr. 2

(02.07.2021)
SWECO Danmark A/S
Ørestads Boulevard 41
2300 København S

Rammeaftaler, Totalrådgivning

(02.07.2021)
Atkins Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S

Rammeaftale, totalrådgivning inden for byggeri og anlæg


DSB

Udbudsbekendtgørelse – forsyningsvirksomhed

Tjenesteydelser

Retsgrundlag:

Direktiv 2014/25/EU

Del I: Ordregivende enhed

I.1) Navn og adresser
Officielt navn: DSB
CVR-nummer: 25 05 00 53
Postadresse: Telegade 2
By: Taastrup
NUTS-kode: DK DANMARK
Postnummer: 2630
Land: Danmark
Kontaktperson: Mette Thomsen
E-mail: metth@dsb.dk
Telefon: +45 24680195
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.dsb.dk
Internetadresse for køberprofilen: https://eu.eu-supply.com/ctm/Company/CompanyInformation/Index/63264
I.3) Kommunikation
Udbudsmaterialet er gratis, ubegrænset og fuldt tilgængeligt på: http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=286420&B=DSB
Yderligere oplysninger fås på den ovennævnte adresse
Bud eller ansøgninger om deltagelse skal sendes elektronisk via: http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=286420&B=DSB
Bud eller ansøgninger om deltagelse skal sendes til den ovennævnte adresse
I.6) Hovedaktivitet
Jernbanetransport

Del II: Genstand

II.1) Udbuddets omfang
II.1.1) Betegnelse:

 

Rammeaftale, totalrådgivning inden for byggeri og anlæg

 

Sagsnr.: METTH - K205293
II.1.2) Hoved-CPV-kode
71000000 Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
II.1.3) Kontrakttype
Tjenesteydelser
II.1.4) Kort beskrivelse:

 

DSB udbyder landsdækkende rammeaftale på totalrådgivning, der har til formål at dække DSB's behov for totalrådgivning i forbindelse med gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter. Aftalegrundlaget er ABR18 med DSB's fravigelser og præciseringer samt Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab (YBL 18). Rammeaftalen er ikke eksklusiv og uden garanteret mindsteomsætning. Der indgås aftaler med 3 rådgivere. Rådgiver med prioritet nr. 1 vil blive tildelt alle opgaver med en estimeret kontraktværdi på op til 1,5 mio. DKK. Rådgiverne, som vil blive tildelt rammeaftaler ved prioritet nr. 2 og nr. 3, vil, sammen med rådgiveren med prioritet nr. 1, blive inviteret til at deltage i miniudbud for opgaver med en estimeret kontraktværdi på 1,5 mio. DKK og derover. DSB forventer at afholde ca. 8-10 miniudbud i rammeaftalens ordinære løbetid.

 

II.1.5) Anslået samlet værdi
Værdi eksklusive moms: 350 000 000.00 DKK
II.1.6) Oplysninger om delkontrakter
Kontrakten er opdelt i delkontrakter: nej
II.2) Beskrivelse
II.2.3) Udførelsessted
NUTS-kode: DK DANMARK
Hovedudførelsessted:

 

Danmark

 

II.2.4) Beskrivelse af udbuddet:

 

DSBs opgaver er meget varierede indenfor bygningsområdet, indretning af stationer og faciliteter for togdriften og udvikling af DSB øvrige portefølje for bygninger og arealer.

DSB ønsker at indgå rammeaftale om totalrådgivning i forbindelse med byggeri og anlæg for DSB i hele landet.

Opgaverne ligger primært indenfor bygninger, arealer og jernbaneteknik. Der skal tages højde for jernbanesikkerhed i alle projekter.

1) Bygninger:

Rådgiveren skal løse opgaver indenfor renovering og ombygning af fortrinsvis gamle stationsbygninger og værkstedsbygninger, men også nyere bygninger og opførelse af bygninger til brug for jernbanedriften. Den eksisterende bygningsmasse omfatter bevaringsværdige og fredede bygninger. En stor del af bygningsmassen er ikke længere i brug til jernbaneformål og skal ombygges, sælges eller nedrives afhængig af bygningernes potentiale.

Rådgiveren skal levere ydelser indenfor hele ydelsesbeskrivelsen, herunder:

— Projekteringsydelser

— Byggeledelse

— Myndighedsbehandling, herunder Kulturarvsstyrelsen

— Arbejdsmiljøkoordinering

— Ydelser indenfor indeklima og miljø

— Ydelser, hvori indgår certificerede rådgivere indenfor brand, statik og energi.

2) Arealer:

På stationerne samarbejder DSB ofte med kommuner, BDK og trafikselskaber om indretning af forpladser, trafikterminaler og faciliteter som cykelparkering og bilparkering. Rådgiveren skal løse opgaver indenfor indretning af pladser, adgangsveje og trafikterminaler, herunder trappeanlæg, gangbroer, perronaptering og tekniske installationer.

Rådgiveren skal levere ydelser indenfor hele ydelsesbeskrivelsen, herunder:

— Projekteringsydelser

— Byggeledelse

— Interessenthåndtering

— Myndighedsbehandling, herunder miljøforhold

— Tilgængelighed.

3) Jernbaneinfrastruktur (-teknik):

DSB ejer firmaspor og køreledningsanlæg på ca. 10 lokationer i Danmark. Rådgiveren skal kunne løse opgaver indenfor vedligeholdelse, renovering, tilpasning og nyetablering af spor og faciliteter til togdriften som forsyningsvægge, vaskehaller, perronristeanlæg mv. inkl. rådgivning for projekter udført af DSB på infrastruktur ejet af Banedanmark.

Rådgiveren skal levere ydelser indenfor hele ydelsesbeskrivelsen, herunder:

— Projekteringsledelse

— Byggeledelse

— Projektering efter Banedanmarks normer og vejledninger.

4) Jernbanesikkerhed:

Alle projekter skal vurderes i forhold til, om de omfatter arbejde i eller tæt på spor i drift, hvor der gælder regler om jernbanesikkerhed. Jernbanesikkerhed omfatter sikkerhed i forbindelse med arbejdets udførelse, både i bygge- og driftsfasen og sikkerhed for den infrastruktur, som påvirkes af arbejderne. Rådgiveren skal kunne løse opgaver, som omfatter jernbanesikkerhed og CSM-procedurer i forbindelse med projekterne.

Rådgiveren skal levere ydelserne indenfor hele ydelsesbeskrivelsen, herunder:

— Udarbejde jernbanesikkerhedsplaner og -instrukser

— Reservere sporspærringer og kørestrømsafbrydelser

— Levere nødvendige jernbanesikkerhedsydelser for opfyldelse af forskrifter og regler, herunder potentialudligning

— Levere dokumentation til CSM processen, herunder dokumenter til Ibrugtagningstilladelser og efteribrugtagningstilladelser.

 

II.2.5) Tildelingskriterier
Prisen er ikke det eneste tildelingskriterium og alle kriterier er udelukkende anført i udbudsdokumenterne
II.2.6) Anslået værdi
Værdi eksklusive moms: 350 000 000.00 DKK
II.2.7) Varighed af kontrakten, rammeaftalen eller det dynamiske indkøbssystem
Varighed i måneder: 48
Denne kontrakt kan forlænges: ja
Beskrivelse af forlængelser:

 

DSB kan forlænge rammeaftalernes løbetid 2 gange af hver 24 måneder, dvs. maksimalt 48 måneder i alt.

 

II.2.9) Oplysning om begrænsningen af antallet af ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive bud eller deltage
Forventet antal ansøgere: 5
Objektive kriterier for valg af det begrænsede antal ansøgere:

 

Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter vurdering af, hvilke ansøgere, der har dokumenteret de mest relevante referencer, jf. punkt III.1.3), af de ydelser, som rammeaftalen omfatter, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).

Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af sammenlignelige ydelser i forhold til de kategoriserede opgaver, jf. pkt. II.2.4).

Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante referencer af sammenlignelige ydelser i forhold til de kategoriserede opgaver, tages der udgangspunkt i den enkelte ansøgers mest relevante reference, dog således, at ansøgerens øvrige referencer kan supplere den mest relevante reference, såfremt referencerne tilsammen dokumenterer en højere grad af relevant erfaring med at levere de konkrete efterspurgte ydelser i forhold til de kategoriserede opgaver, jf. pkt. II.2.4).

 

II.2.10) Oplysninger om alternative tilbud
Alternative tilbud vil blive taget i betragtning: nej
II.2.11) Oplysninger om optioner
Optioner: nej
II.2.13) Oplysninger om EU-midler
Udbuddet vedrører et EU-finansieret projekt og/eller program: nej
II.2.14) Yderligere oplysninger

Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger

III.1) Betingelser for deltagelse
III.1.2) Økonomisk og finansiel kapacitet
Liste over og kort beskrivelse af udvælgelseskriterier:

 

Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger:

(A) samlet årsomsætning i de seneste 3 finansielle år.

(B) EBIT-margin, udregnet som (EBIT/Omsætning) * 100, i de seneste 3 finansielle år.

(C) Soliditetsgrad, udregnet som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100, i de seneste 3 finansielle år.

Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse.

ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder mindstekrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.

Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte.

Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet:

(A) Erklæring om virksomhedens samlede omsætning pr. år i de 3 seneste finansielle år, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder.

(B) Erklæring om virksomhedens EBIT-margin, udregnet som (EBIT/Omsætning) * 100, pr. år i de 3 seneste finansielle år, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder.

(C) Erklæring om virksomhedens soliditetsgrad, udregnet som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 pr. år i de seneste 3 finansielle år, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder.

 

Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves:

 

(A) Som mindstekrav kræves en gennemsnitlig årlig omsætning på mindst 50 mio. DKK inden for de seneste 3 finansielle år. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de seneste 3 finansielle år. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hver af de seneste 3 finansielle år. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B ”Samlet årsomsætning”.

(B) Som mindstekrav kræves en gennemsnitlig EBIT-margin på mindst 4 % i de seneste 3 finansielle år. EBIT-margin beregnes som (EBIT/Omsætning) * 100. Gennemsnitlig EBIT-margin beregnes som gennemsnittet af EBIT-marginen for de seneste 3 finansielle år. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes EBIT-margin som ansøgers og disse andre enheders samlede EBIT i forhold til deres samlede omsætning, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes EBIT margin på tilsvarende måde, dvs. som virksomhedernes samlede EBIT i forhold til deres samlede omsætning, udregnet i procent og som gennemsnit af de seneste 3 finansielle år.

Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B ”Finansielle nøgletal”. Ansøger bedes tydeligt anføre ”EBIT-margin” i besvarelse.

(C) Som mindstekrav kræves en gennemsnitlig soliditetsgrad på mindst 20 % i de seneste 3 finansielle år. Soliditetsgraden beregnes som ansøgers samlede egenkapital i forhold til ansøgers samlede aktiver, udregnet i procent. Soliditetsgraden udregnes således som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 = soliditetsgrad i de seneste 3 finansielle år. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes soliditetsgraden som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent i de seneste 3 finansielle år. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden som virksomhedernes samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent og som gennemsnit af de seneste 3 finansielle år. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B ”Finansielle nøgletal”. Ansøger bedes tydeligt anføre ”soliditetsgrad” i besvarelse.

 

III.1.3) Teknisk og faglig kapacitet
Liste over og kort beskrivelse af udvælgelseskriterier:

 

Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af en liste over de 5 betydeligste sammenlignelige opgaver, jf. punkt II.1.4) og II.2.4), som ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen.

Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt II.2.9). Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.

Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte opgave.

Beskrivelsen af opgaven bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.1.4) og II.2.4), anførte ydelser, opgaven vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af opgaven, herunder hvilke ydelser, som ansøger leverede.

Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af opgaven (beløb), dato for opgavens udførelse samt navn på kunden (modtager).

Ved angivelse af dato for opgavens udførelse bedes ansøger angive datoen for opgavens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af opgaven angive, hvordan datoen er angivet.

Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium).

Såfremt der angives mere end 5 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 5 første referencer. Referencer herudover vil der blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de første 5 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning.

Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som rammeaftalen omfatter, jf. punkt II.2.4), skal de konkrete dele af ydelserne under rammeaftalen udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på.

ESPD fungerer som bevis for, hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet, jf. punkt II.2.9).

Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at indhente oplysninger om referencen.

 

III.1.7) De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisning til relevante bestemmelser herom:

 

Finansierings- og betalingsvilkår vil fremgå af udbudsmaterialet.

Der henvises endvidere til påkrævet elektronisk fakturering og mulighed for elektronisk ordre i henhold til lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger m.v. med senere ændringer. Lovbekendtgørelsen kan hentes på: www.retsinformation.dk

 

III.1.8) Retlig form, som kræves af den sammenslutning af økonomiske aktører, ordren tildeles:

 

Der kræves ingen særlig retlige form. Hvis kontrakten tildeles en sammenslutning af økonomiske aktører fx et konsortium, skal disse hæfte direkte og solidarisk og udpege én økonomisk aktør, der har bemyndigelse til at repræsentere sammenslutningen.

Konsortieerklæring skal fremsendes sammen med ansøgningers ansøgning om prækvalifikation. Hvis ansøger baserer sin formåen på andre enheders økonomiske kapacitet, skal disse ligeledes hæfte direkte og solidarisk. Støtteerklæring skal fremsendes sammen med ansøgers ansøgning om prækvalifikation. Ansøger opfordres til at anvende de skabeloner for erklæringer, som er uploadet i EU-Supply.

 

III.2) Kontraktbetingelser
III.2.2) Kontraktudførelsesvilkår:

 

Rammeaftalen er baseret på ABR18 med DSB's fravigelser. Se udbudsbetingelserne, bilag B yderligere oplysninger, vedrørende rammeaftalens kravkategorisering. Alle krav, som ikke er mindstekrav, kan i princippet forhandles og ændres undervejs i udbudsprocessen. Alle potentielle ansøgere, som kan opfylde mindstekravene, opfodres derfor til at deltage.

I rammeaftalen er hensynet til samfundsansvar, som formuleret i de konventioner der ligger til grund for principperne i FN's Global Compact, og som formuleret i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, inddraget i relevant omfang. Der er desuden stillet kontraktmæssige krav i henhold til ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014.

 

Del IV: Procedure

IV.1) Beskrivelse
IV.1.1) Proceduretype
Forhandlingsprocedure med forudgående indkaldelse af tilbud
IV.1.3) Oplysninger om rammeaftale eller dynamisk indkøbssystem
Udbuddet indebærer udarbejdelse af en rammeaftale
Rammeaftale med flere aktører
Højeste antal påtænkte deltagere i rammeaftalen: 3
IV.1.8) Oplysninger om GPA-aftalen om offentlige udbud
Dette udbud er omfattet af GPA-aftalen: ja
IV.2) Administrative oplysninger
IV.2.2) Frist for modtagelse af bud eller ansøgninger om deltagelse
Dato: 29/01/2021
Tidspunkt: 12:00
IV.2.3) Forventet dato for afsendelse af opfordringer til at afgive bud eller at deltage til udvalgte ansøgere
Dato: 05/02/2021
IV.2.4) Sprog, der må benyttes ved afgivelse af tilbud eller ansøgninger om deltagelse:
Dansk
IV.2.6) Minimumsperiode, i hvilken den bydende er forpligtet af sit bud
Varighed i måneder: 6 (fra den anførte dato for modtagelse af bud)

Del VI: Supplerende oplysninger

VI.1) Oplysninger om gentagelse
Dette er et tilbagevendende offentligt indkøb: nej
VI.2) Oplysninger om elektroniske arbejdsgange
Der vil blive anvendt elektronisk bestilling
Der vil blive anvendt elektronisk betaling
VI.3) Yderligere oplysninger:

 

Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via EU-Supply, jf. adressen i punkt I.3). For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger. Såfremt ansøgningen indeholder flere versioner af det samme dokument, vil den seneste uploadede version være den gældende. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via EU-Supply. Interesserede bedes holde sig orienteret via EU-Supply. Såfremt ansøger oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail dksupport@eu-supply.com eller telefon (+45) 70 20 80 14. Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Ansøger skal udfylde ESPD, II.A) hvis ansøger deltager i udbudsproceduren sammen med andre (f.eks. et konsortium). Desuden skal der indleveres en konsortieerklæring, hvori deltagerne i sammenslutningen erklærer at hæfte direkte og solidarisk over for DSB. Konsortieerklæring skal fremsendes sammen med ansøgningen om prækvalifikation. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på. Ansøger skal ligeledes indlevere en støtteerklæring, hvori den eller de enheder, som ansøger baserer sig på, erklærer at være direkte og solidarisk ansvarlig med ansøger, såfremt denne bliver tildelt kontrakten. Støtteerklæring skal fremsendes sammen med ansøgning om prækvalifikation. Ansøger opfordres til at benytte skabelonerne, som er uploadet i EU-Supply. Ansøger vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis ansøger er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, medmindre ansøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Inden tildelingsbeslutningen skal de tilbudsgivere, som DSB har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens § § 151 og 152, stk. 3. Ved ændringer af ansøger/tilbudsgivers sammensætning finder reglerne i udbudslovens § 147 i det hele anvendelse. I relation til pkt. II.2.9) bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation. DSB forbeholder sig ret til at tildele på grundlag af det indledende tilbud. Spørgsmål vedrørende ansøgning for prækvalifikation skal fremsendes via beskedfunktionen i EU-Supply, hvor svar på spørgsmål vil være tilgængelige. DSB forbeholder sig ret til, på et hvilket som helst tidspunkt under udbudsprocessen, at anmode en ansøger om at fremsende dokumentation for oplysningerne afgivet i ESPD, hvis nødvendigt for korrekt udførelse af proceduren. Rammeaftalens anslåede værdi er 300 - 350 mio. DKK. Det anførte interval er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi. Intervallets nedre grænse er udtryk for DSB's skøn over rammeaftalens forventede mindste værdi, mens intervallets øvre grænse udtrykker den forventede højest anslåede værdi af samtlige kontrakter tildelt inden for rammeaftalens løbetid. Der er herved taget højde dels for DSB's forventninger baseret på et mest sandsynligt træk på rammeaftalen, dels for den forventede usikkerhed, der er forbundet med dette skøn. Afgørende for den skønnede værdi af rammeaftalen vil være ændringer i den planlagte projektportefølje, der kan hhv. op og ned ift. den skønnede værdi. Der gøres særligt opmærksom på, at der ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalen, og at det anførte skøn ikke indebærer tilsagn fra DSB om et mindstetræk på rammeaftalen.

 

VI.4) Klageprocedurer
VI.4.1) Organ med ansvar for klageprocedurerne
Officielt navn: Klagenævnet for Udbud
Postadresse: Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405708
Internetadresse: https://erhvervsstyrelsen.dk/klagevejledning-0
VI.4.3) Klageprocedure
Præcise oplysninger om klagefrist(er):

 

I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v., gælder følgende frister for indgivelse af klage:

Klage over ikke at være blevet udvalgt, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage, jf. lovens § 7, stk. 1, fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og udbudslovens § 171, stk. 2.

I andre situationer skal klage over udbud, jf. lovens § 7, stk. 2, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:

1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.

2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen.

3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2, og udbudslovens § 171, stk. 4.

4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk. 2, 2. pkt.

Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill perioden, jf. lovens § 6, stk. 4. I tilfælde hvor klagen ikke er indgivet i standstill perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.

 

VI.4.4) Tjeneste, hvor der kan fås oplysninger om klageproceduren
Officielt navn: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: http://www.kfst.dk
VI.5) Dato for afsendelse af denne bekendtgørelse:
17/12/2020

Send til en kollega

0.047