Når man som etableret, ny eller kommende boligejer vil gøre sin bolig mere energivenlig, gælder der mange forhold for etablering, renovering og vedligeholdelse. Det kan lyde uoverskueligt og ikke mindst dyrt, men det er muligt at gøre det til en god forretning på længere sigt.

Overvejelserne og regler
Uanset ens status som boligejer, vil der være forskellige overvejelser, der skal gøres, når den store beslutning skal tages. For det er en stor beslutning – især i forhold til økonomien. Vælger man eksempelvis et jordvarmeanlæg, skal man typisk lægge mellem 120.000 – 140.000 kr. for et almindeligt parcelhus på 130m2. Det er en stor udskrivning, og hvornår denne investering være tjent hjem, afhænger af boligens øvrige tilstand. Det er et krav, at boligen er velisoleret, da den mere effektive varmemetode, ellers vil være mindre effektiv.

Vil man være helt på det rene med regler i forbindelse med renovation og opdatering af husets energi, kan det være en fordel at tage kontakt til en professionel boligadvokat, som kan rådgive om forhold og regler på området. Samtidig kan en boligadvokat give køberrådgivning, så man kan finde den bedste løsning, inden den endelige beslutning tages.

De fire energivenlige hustyper
Huse med energimærkningen A er ikke blandt de mest udbredte, og desuden er disse endda inddelt i fire typer; Lavenergihus, nul-energihus, passivhus og plusenergihus. Skalaen for energiforbrug går fra A2020, A2015 og A2010 og ned til den laveste energimærkning G.

Går man efter at etablere et nyt enfamilieshus, er det et minimumskrav, at huset kan klassificeres som et BR10-hus, hvilket betyder, at husets energibehov ikke overstiger rammen på 52,5 kWh/m2 pr. år lagt sammen med 1650 kWh pr. år delt med den del husets areal, der skal opvarmes.

I den helt høje ende finder man klassificeringen Passivhus (A2015), som betyder, at det samlede energibehov ikke må overstige rammen på 15 kWh/m2 pr. år, delt med den del af boligens areal, der skal opvarmes.

Et plusenergihus (A2020) betyder, at man i praksis genererer mere energi med husets samlede anlæg, end man forbruger. Den overskydende producerede energi kan så blive sendt ud i det offentlige netværk. Med denne type boligklassificering vil man leve op til det politiske krav om 100 % grøn energi i 2050.

Hvilken form for energi?
Jordvarme, solenergi, varmepumper, effektiv køling, husstandsvindmølle eller pillefyr. Hvilken type eller hvilke typer man vælger, kan gøre en stor forskel, både på den korte og på den lange bane. Der er naturligvis forskel på prisen, men med servicefradrag i tankerne, og en langsigtet økonomisk plan, vil en renovation med en af de nævnte muligheder, både nedsætte miljøaftrykket og prisen for energi betragteligt over tid. Især, hvis man overholder de krav, der er til den enkelte løsning, og hvis alternativet er et oliefyr eller elvarme.

Faktisk kan man ikke komme udenom at tænke energi ind, hvis man vil renovere sin bolig. Det er nemlig et krav i bygningsreglementet, som senest i 2018 blev opdateret, og indeholder alle specifikationer om byggelovens krav.